Det handler om sund mad. For allergikere, cøliakifolk, almindelige mennesker, diabetikere

Det er moderne at skrive og tale om sund mad. Det gør Tyggefladen fremover også. Fremtidens artikler her handler alle om mad og kost. Både den, du spiser hjemme, og den du spiser på restaurant. Både den, vi alle spiser og den, især nogle af os burde spise. Tyggefladen var oprindeligt tænkt som et bredere magasin. Nu handler det om mad, kost og drikkevarer - men også om sundere vaner.

Kødet fra slagter Carlos

Velhængt kød af limousinekvæg fra Flandern

Billede af kødstykke

Filetstykke med ben, Flamsk krogmodnet Limousine.
(c) Mikael Hertig juli 2018

Jeg har været med til at købe kød hos slagter Carlos i Bruxelles tre gange, og det fortsætter. Min søn bor der, og det er vel grunden til, at jeg tager derned.  Nu er jeg gået over til at tage kød med hjem, for Carlos laver en kølepakke.

Der er noget nostalgi over oplevelsen. En del af hemmeligheden har med kodets modning at gøre. Den anden hemmelighed  I en kølemontre ud til gaden hænger okserygge fra Franche-Comté, fra Savoien, Auvergnes højland, fra Provences bakker. De tilsvarende stykker, hvor man ser fedtmarmoreringen, ses i butikkens kølemontre eller et par stykker i bunden af udstillingsvinduet.

Første gang, jeg spurgte, hvordan det smagte, rakte Carlos’ kone mig en smagsprøve. Hun skar en skive direkte ud fra kødet i montren. Værs’go: råt kød fra Franche-Comté.  Allerede ved den lejlighed kom erindringen fra slagterbutikken i 1960’erne op i erindringen.  Oksekødet havde den lidt ferske kvalitet, som krogmodnet kød får: ammoniaksmagen fra det vacuumpakkede kød, vi er vænnet til.

Ligesom barndommens slagter kommer leverandøren med store hele rygge, bagfjerdinger osv. Slagteren stod selv for både den grove og den fine udskæring. Nu til dags leveres kødet, (der er gået) i stykker fra slagteriet.

Billede af et stort pandestegt kødestukke

Flamsk limousine-okse, stegt som chateubriand
Mikael Hertig foto (c) juli 2018

Hvordan tilberedes sådan et stykke på et kilo? Slagterens svar er enkelt. Tag kødet ud af køleskabet en time før stegning. Kødet krydres med salt og peber.  Steg kødet på en varm pande to minutter på rygsiden , derefter to minutter på hver side. Endelig skal den have 4 minutter i en 100 grader varm ovn, så de fine fedtstriber kan opløse sig lidt i kernen. Derefter skal den hvile 10 minutter før servering.

Normalt forbinder vi oksekød med en kraftig, ikke en fin smag. Kødsmagen er umiskendelig, fersk og kraftig på samme tid.

 

Billede af kødet, nu serveret i skiver.

Kødet serveres skåret ud i skiver. Sådan.
Mikael Hertig foto (c) 2018

Prisen for stykket er 300 dkk kiloet. Noget helt vildt godt. C

Jura-bjergenes gule vin – det aromatiske franske kys

Vin Jaune de Jura.

Den dybt gule Vin Jaune de Jura passer stil god fast ost, nødder.

Måske er Vin Jaune den mest oversete franske kvalitetsvin overhovedet. Smagen minder mest af alt om tør sherry; den er bare mildere og mere velstruktureret.  Den gule vin er ikke forstukket med alkohol, men får lov til at gære helt igennem ved en særlig langsom fermenteringsproces.  Hvor den mest kendte tørre sherry Tio Pepe fra det berømte Jerez-vinhus Gonzales-Byass næsten åbner med et smæld, giver Vin Jaune et tørt, fransk kys, der langsomt åbner sig.

 

 

Kort over Frankrig. Det røde område markerer det tidligere distrikt Frache-Comté, der nu administrativt er lagt sammen med Bourgogne.

Franche-Comté  ligger i Midtfrankrigs østlige hjørne, der  grænser op til Schweiz.
Hovedbyen er Besancon.  Blandt de mest kendte franskmænd fra dette landskab kan nævnes Victor Hugo og Louis Pasteur.

kort der viser Frankrigs bjerge

Jurabjergene er indtegnet syd for Vogeserne og nord for Alperne

Jurabjergene rækker ind over Schweiz, Tyskland og Frankrig.  Nord for Alperne.
For at finde den gule vins hjemland skal vi finde de bløde sydskråninger på  de bakkelignende grønne bjerge. Her kærtegner solen sauvignin-druerne, der er lidt i familie med Gewürztraminer. Men lad være med at sammenligne Vin Jaune fra Jura med Gewürztraminer fra Alsace – de to vine har smagsmæssigt slet intet med hinanden at gøre.

Den lille by Arbois er måske kendt; trods sine knap 3.000 indbyggere er den hovedby for den gule vin.

Helt speciel fremstillingsmetode

Vin Jaune under fermentering. Fadet er ikke fyldt op, og hinden af overgær på toppen ses tydeligt

Fremstillingen af Vin Jaune er helt særegen. Det er den, der gør vinen til noget fuldstændig specielt.
Savignin-druen plukkes i oktober måned.  Som nævnt fyldes de whiskyfade, der bruges til vinificeringen, kun trekvart op. Den ekstremt lange lagrings-tid på mindst 2½ år, typisk det dobbelte, medfører, at der fordamper en del under processen. Den fine gærhinde begrænser tabet, men sikrer en lang udvikling af vinens ekstremt aromatiske struktur.  I den lyriske beskrivelse nævner de kyndige strejf af hasselnød, valnød, mandler, honning, kanel og vanilje. Smagen og strukturen åbner sig blidt og tager til i styrke som det berømte franske kys.

 

Flaske med vin jaune. Flasken er karakteristisk

Den årlige produktion er beskeden, og derfor er den eftertragtede gule vin også dyr. Den kan være lidt svær at skaffe. Der står dog flasker på hylderne i de almindelige store franske supermarkeder.  I Bordeaux kostede den billigste kun 130 kroner, men den var også ung.  (se billedet)

 

 

Hvorfor må producentlandene ikke eksportere brændt og malet kaffe?

MIkael Hertig
(c)

Af Mikael Hertig, Nuuk

Nuuk: Prisen på ristede kaffebønner er steget fra omkring 114 kr. til omkring 150 kr.

 

Brændte kaffebønner, købt i Nuuk til 115 kr.kg. Mikael Hertig foto 2017 (c)

 

Prisen på kaffebønner er på vej op i Grønland. Om det matcher forholdene i Danmark, ved jeg ikke. Poserne er nu ved over hele linjen at indeholde 400 gram mod før 500 gram, uden at prisen pr. pose er sænket af den grund.

 EU’s handelsrestriktioner

EU har naturligvis bestemmelser om grænseværdier for, hvad fødevarer må indeholde. For kaffens vedkommende drejer det sig i almindelighed om rester af pesticider. Det kunne være et kapitel for sig. Køb helst økologisk kaffe. Så er det sagt, uanset hvilken form for kaffe du køber.

Det interessante her er de begrænsninger, der er lagt på EU’s import af brændte kaffebønner fra producentlandene.  Hvis det kan påvises, at det i realiteten er umuligt for Columbia eller Brasilien kommercielt at eksportere brændt kaffe, så er  producenterne tvunget til at afsætte deres varer via børserne i New York og London.

Børserne  sikrer opkøberne de lavest tænkelige priser, størst mulig gennemsigtighed for produkterne.

Der er to tabere i den forsyningskæde:
Kaffebønderne, der ikke får en rimelig løn for deres hårde fysiske arbejde,

og

Forbrugerne, der får reduceret deres disponible husholdningskasse, idet de stærkt forhøjede priser virker som beskatning.

Markedsvilkår for kaffebønder og -kooperativer

 


Efter den økonomiske lærebog skulle der være fuldkommen konkurrence på et marked, der fungerer som et torv:

Varerne er sammenlignelige og deres kvalitet kan umiddelbart bedømmes (gennemsigtighed, transparency).

Der er mange sælgere, så køberne kan bare tage udbyderen ved siden af, hvis prisen er for høj. Men der er også mange købere, så hele fordelen ligger alene på deres side. Hvis der nu bare var en køber, så kunne han lave “hollandsk auktion”. Det vil sige, de andre, der ikke ville gå med ned i pris, ville gå hjem uden at have solgt deres varer.

Er der kun en sælger, hedder det monopol. Han bestemmer prisen for at kunne få maksimal profit. Er der kun een køber, kan han presse prisen. Det kaldes monopson (monopsony) (1).

Det er mit indtryk, som jeg har en anelse vanskeligheder ved at dokumentere,

at

  • priserne på grønne kaffebønner har en markant indflydelse på afregningspriserne til leverandørerne i producentlandene
  • forarbejdningen og distributionen af kaffe i EU virker som et kartel med fire hovedleverandører: Sara Lee, Philip Morris  og en  europæisk gruppe bestående af blandt andet datterselskabet Peter Larsen Kaffe i Danmark. Endelig deltager og Nestlé med salg af pulverkaffe.  En del af beskyttelsen handler efter mit indtryk af tekniske handelshindringer for import af kaffe, fordi der er forbud imod at importere kaffebønner med den kemiske karakteristik, bønnerne opnår, når de er brændt.

Med eller uden tilstrækkelig dokumentation er påstanden, at producenterne er fattige bønder, der kun får del i indtægterne fra kaffeproduktionen, fordi  der er tale om et marked med mange leverandører i indbyrdes konkurrence, men med en opkøberside, der virker samlet set som et kartel. Betegnelsen er monopsonistisk konkurrence.

Emnet har tidligere være belyst i en rapport, der omtales her.

Den dominerende stilling indebærer imidlertid også, at forbrugerne tvinges til at betale overpriser på kaffe. Set fra forbrugerside er det umuligt at gennemskue prisen på kaffe.  Men den undersøgelse, der refereres til, gav plads til en forhøjet dummebøde alene på grund af en enkelt fejlslagen høst i Brasilien i 2010.   Ekstraprisen pr. kilo kaffe lå på omkring 25 kroner. Udover, at spekulanterne kastede sig over kaffe på kaffebørserne som spekulationsobjekt, slog prisforhøjelser igennem på Europas dagligvaremarkeder.
Da priserne på råkaffe senere faldt til under priserne før den fejlslagne høst, kunne alle aktørerne i distributionsleddene konstatere, at kunderne accepterede de forhøjede priser uden at blinke. De dominerende dagligvarekæder i Danmark, Brugsen, Dansk Supermarked og Supergros kunne altså sammen med de tre distributører seks mand om et bord enes om at dele fortjenesten. Priserne er ikke sænket siden.

Hvis butikken selv bestemmer prisen, er der ingen rigtig konkurrence

Det er karakteristisk for sproget om priser på dagligvarer, at de ansvarlige selv siger, at de “sætter” eller “lægger prisen” på et “passende niveau”. Det lyder som en slags hensyntagen til forbrugerne. Men for enhver forretning handler det om omkostninger og fortjeneste. I det omfang, priserne sættes for at maksimere på andre parametre, for eksempel mellem varerne på hylderne om at skaffe størst mulig fortjeneste, så har det ikke noget med et konkurrencebetonet forbrugermarket at gøre.  Det er karteladfærd.

De politiske partier, der kalder sig liberale, burde af al kraft kaste sig over dagligvaremarkedet og forlange konkurrence. De ekstraordinært høje forbrugerpriser vender den tunge ende nedad og virker som skat.

 

Forslag: Fjern dog de tekniske handelshindringer.

Hvis der er tekniske handelshindringer på import af ristet og malet kaffe, kan karteldelen i EU svækkes ved, at dagligvarekæderne vil kunne importere de forarbejdede produkter direkte fra producentlandets fabrikker. Dem vil der givetvis kunne komme mange af, og det vil medføre faldende priser på dagligvarekædernes afregningspriser.

Danske ( og grønlandske) politiske partier bør derfor undersøge, om toldsatser og tekniske handelshindringer på kaffe kan afskaffes. Det kan ske ved, at de henvender sig i første omgang til Konkurrencestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(1) Betegnelsen stammer fra Joan Robinson, The Economics of Imperfect Competion, p. 215.  Her hentet fra Stonier, A & Hague, D: A Textbook of Economic Theory, Longmans, 3 ed. 1964-67, p 232 f:
We must now envisage the possibility that in the market for a factor of production, where the buyers are firms, there may be one firm which is large enough and important enough to have a unique position on the buying side. To describe such a situation Mrs. Joan Robinson has suggested the word ‘monopsony’.  A monopsonist is the only firm on the buyers side of  a market  just as a monopolist is the only firm on the sellers’ side.

‘Brining’ af laks giver et bedre resultat

 

Picture of Mikael Hertig

Mikael Hertig is m of sc. pol

 

I Grønland kan man købe vildlaks, for al grønlandsk fanget laks er vildlaks. Køb den på brædtet. Det er ret enkelt. Når du køber fisken, så se på øjne og gæller. Øjnene skal være blanke, og gællerne skal være mørke og må ikke være brune. I Danmark skal du se dig for og købe vildlaks.

 

Billede af vildlaks

Vildlaks (c) alaska wild seafood

Artiklen her er en tilpasning af denne artikel fra wired.com. 

 

Brining

 

Metoden, der beskrives her, handler om moderne køkkenkemi i forbindelse med madlavning. Metoden kan anvendes, uanset om du som på originalartiklen steger lakseskiver på panden, eller om du bager laksen eller stykker af den i ovnen.

Brining      er en metode, hvor man forud for stegning nedlægger kødet i saltlage. Det betyder  ‘saltvandsmarinering’.   Alt efter kødstykkets vægt og størrelse lægges emnet i saltvand fra 30 minutter til et døgn. Artiklen skriver ikke, om det skal være i køleskab. Her om vinteren i Grønland vil en kort tur på terrassen kunne gøre det. Der bør dog næppe eksperimenteres med nedfrysning.  Bemærk, at tiden i lage hænger sammen med kødstykkets størrelse og tykkelse.  Laksestykker: ½ time. Hele laksen 1 time.

Metoden anbefales navnlig i forbindelse med kød, hvor risikoen for tørstegning er høj, som for eksempel  julekalkunen eller for den sags skyld anden eller gåsen.

Hensigterne med at lægge kød i saltlage kan være forskellige. Når man køber saltmarineret kød i supermarkedet, har fabrikanten kunnet øge kødets vægt med vægten af gratis saltvand. Hvis kunderne sammenligner kilopriser, så skal saltmarineret kød være billigere.   Saltningen virker samtidig som en let konservering.

I vores sammenhæng er fødevarekemien og tilberedningen udelukkende noget, der foregår i køkkenet.
Hvorfor ‘brine’? For at opnå et bedre resultat. Det har formentlig, som artiklen i wired antyder, at gøre med, at saltet trænger ind i kødets celler. Kødcellerne har en lavere saltholdighed end lagen, så vandet i kødet skylles ud og saltlagen ind. På den måde bliver kødet mere saftigt.

Billede af laksestykker med gaffel i

Laks – lige klar til at spise

 

Laksen eller laksestykkerne lægges i saltvand i en passende beholder. Da meningen med saltningen er kemisk og ikke smagsdominerende, skal der kun en  til halvanden skefuld salt i per liter.

Stegning: Herefter steges laksen ved mellemvarme på panden. Stegetermometret bør vise 75-80 grader i kødets kerne. Ved pandestegning er det en god idé at vende stykkerne i rugmel først.

Ovn: Ved langtidsstegning kan laksen eller laksestykket evt. indpakkes i alufolie. Krydres efter behag. Temperatur højst 120 grader, og når temperaturen på 75-80 grader er nået i kødets kerne er kødet serveringsklart. Jeg foretrækker langtidsstegning – men som det antydes kræver det længere tid før servering. Tiden kan så bruges til bl.a. at lave din egen hollandaise.

Normalstegning: Det går hurtigere, men forskellen i temperatur mellem kødets kerne og kant bliver større.  Temperatur 150 grader, steges til 75-80 grader i kernen.

Nogle krydderier og spiser anses for sunde.

En hel industri anpriser sundhed

Artiklen her bygger på informationer, der er hentet ned fra internettet. Som de fleste måske allerede har registreret, er der penge i sundhed, og navnlig også i artikler om sundhed.  Det er en god idé at læse også denne artikel med en naturlig skepsis.
Ikke desto mindre siger de fleste læger, at hvis man spiser en sund og alsidig kost, får man også de næringsstoffer, ethvert menneske behøver.
Hvis det var helt var tilfældet, ville den megen tale om fejlernæring og livsstilssygdomme ikke have nogen gang på jorden.
Interessen for sundhed er derfor ikke bare interessen for et langt liv, men også for at have det godt.

Oregano

Oregano

Oregano

Oregano påstås at have mange sunde egenskaber, herunder som middel mod MRSA og i det hele taget som antibakterielt stof. Virkningen mod gigt omtales også, fx. her.
Dertil kommer indholdet af Vitaminerne A,  E og K. Ifølge artiklen, der refereres til her, skulle oregano også modvirke Osteoporose. Derimod har der ifølge denne artikel været anlagt sag i USA mod et firma, der anbefalede oregano mod influenza.
Endnu en artikel laver opregningen. Ved antiinflammatorisk effekt forstås der her virkning mof gigt.

Den foreløbige konklusion er, at da der ingen rigtige advarsler er om bivirkninger, så kan man med fordel tage nogle af påstandene for gode varer.

Hvis du lider af cøliaki, irriteret tyktarm eller intolerans overfor gluten eller laktose, er oregano nok et krydderi, man med fordel kan anvende. Uden at overdrive kan man måske også tage de senere års forskning omkring diabetes i betragtning. Heraf fremgår det, at insulinproduktionen ikke alene reguleres fra bugspytkirtlen, men også fra tarmen. Det her er spekulativt, men kan man lide oregano, så skader det næppe. Folk med nogle af de ovennævnte lidelser, navnlig cøliaki, har svært ved at optage E-vitamin. Derfor skal der simpelthen mere til. Derfor anbefales oregano – på linje med solsikkeolie til mennesker med den lidelse.

 

 

 

 

 

 

Ingefær

Billede af ingefærplanten både over og under jorden med højem lodrette, lancetformede blade og med blomster

Ingefær – By Franz Eugen Köhler, Köhler’s Medizinal-Pflanzen – List of Koehler Images, Public Domain

Ingefær eller på engelsk ginger er indgår efterhånden ofte i den moderne husholdning med inspiration fra det asiatiske køkken.
Også Wikipedias artikel her rykker rodens medicinske egenskaber frem som væsentlige.

Ingefær har et højt naturligt indhold af mangan. Efter wikipedias artikel indeholder ingefær stoffer, der specifikt afhjælper synkebesvær.

I Danmark har det været folkeligt anerkendt at bruge ingefær mod begyndende gigtlidelser.

Endvidere bruges ingefær mod søsyge, og kan også indgå i kemoterapi.
Ingefær fungerer kvalmestillende (i den engelske artikel “nausea”)

Planten fås enten som roden fra planterne eller i pulveriseret form.

I moderne madlavning indgår den efterhånden på alle mulige måder – i kager, desserter, kødretter osv., og som nogle ved, er ingefær en smagsgiver i karry.

ADVARSEL: Måske er ingefær fosterkadende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvidløg (garlic, Knoblauch, ail)

 

Billede af hvidløg

Hvidløg

Hvidløg  anprises selv i den danske wikipedia som særlig sundt, uden at de aromatiske og kulinariske kvaliteter får nogen tilsvarende omtale.

Jeg hæfter mig ved, at hvidløg skulle forbedre blodsukkerbalancen. Men måske er tilgangen i den tilsvarende engelske udgave mere informativ. Der henvises både til positive og negative sider. Artiklen oplyser også samtidig om allergier og skadevirkninger.

 

Enebær

Dette billede viser et utroligt krøllet og stort enebærtræ

Enebær her som træ Juniper

Det er velkendt, at smagen af cypresbærret enebær kendes  i gin. Enebær har skadeeffekt som allergifremkaldende. Om giftigheden minder om den i tax, kan vi kun gætte på. Men oprindelige folk spiser enebær mod sukkersyge.

Enebær bruges også som bakteriebekæmpende.

 

 

Sociologi for begyndere

Picture of Mikael Hertig

Mikael Hertig is m of sc. pol

 

Meningen med denne film er at præsentere sociologiens grundbegreber:

Forventninger, normer, roller, sanktioner.

Sociologiens basale udgangspunkt og observationsfelt er menneskelig adfærd. Meningen er at kunne observere, forklare og forstå livet, som det udfolder sig i gruppen. Gruppens indre reguleringsmekanismer kaldes ‘social kontrol’ .

Forleden nåede jeg i politisk sammenhæng at opleve, hvordan Socialistisk Folkeparti pludselig brugte begrebet ‘social kontrol’ som noget forkert, der  foregår i bestemte indvandrermiljøer.

Det provokerede mig noget, fordi social kontrol indgår i al menneskelig adfærd. Derfor vidner det om et fravær af selvkritisk sans. Hvis kun dem, man kritiserer, udøver social kontrol, hvad er så det, SF foreslår overfor dem med inddragelse af kontanthjælp i bestemte situationer?

Men for alle, der interesserer sig for mennesket i gruppen, er den lille film her bare en hurtig fastlæggelse af de første helt centrale begreber.

Filmen kan downloades i sociologihdversionHD-format her

 

Grønland bør hjemtage tiden – og lave sin egen lov om ure, vintertid, sommertid etc.

 

Gammel Lov fra 1893 om “Tidens Bestemmelse” tvinger Grønland til at synkronisere urene med Danmark.

Alle love, der gjaldt i 1979, da Hjemmestyret trådte i kraft, og som hverken er sat ud af kraft i Danmark eller er hjemtaget, gælder fortsat i Grønland. Se filmen på 1½ minut.

 

 

Loven er kort og ser sådan ud:

 

 

Lov om Tidens Bestemmelse (* 1)

 

    VI Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

     § 1

For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich.

     § 2

Denne Lov træder i Kraft den 1ste Januar 1894.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet paa Amalienborg, den 29de Marts 1893.

 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

 

Christian R.

 

(L. S.)

 

Goos.

 

Den dag, en minister i Danmark forlanger synkroniseringen gennemført i Grønland, vil vi derfor være tvunget til at rette os efter den i Danmark og Grønland, men ikke på Færøerne gældende lov.

 

 

 

April 2016 Grønlands recession fortsætter

Tyggefladen bedømmer løbende Grønlands økonomiske udvikling.

Forståelse af den økonomiske udvikling er nødvendig for formulering af økonomisk politik. Uanset om man hører til på den ene eller den anden fløj, må udgangspunktet for diskussionen om den bedste økonomiske politik være så præcis en forståelse af landets økonomiske situation som muligt være et fælles udgangspunkt.

Tyggefladen udgiver en gang i kvartalet sin konjunkturvurdering.
Basis er hovedsagelig de tal, der er tilgængelige fra Grønlands Statistik og de tilgængelige offentlige regnskaber. I en lille økonomi som vores, der fortrinsvis er afhængig af et enkelt erhverv (fiskeri), kan fejl og forskydninger  påvirke bedømmelserne.

Personer, der finder fejl i argumentation, anvendelse af tal eller tilsvarende, eller som kommer med forslag til forbedringer, opfordres til at henvende sig til os. Det sker på mailadressen konjunktur@tyggefladen.dk.

Definitionen på begrebet ‘recession’ ses her.  Recession wikipedia. Det betyder efter almindelig opfattelse økonomisk tilbagegang i bruttonationalproduktet (BNP), der varer i tre kvartaler eller mere.

DSCN1841

Hvad angår arbejdet med vurderingen af den grønlandske økonomi gælder, at Grønlands Statistik ikke opgør BNP kvartalsvis, men årligt.  Man kan ikke teoretisk udelukke, at den årlige BNP-opgørelse indeholder tre positive kvartaler og et (meget) negativt. Her vil vi blot definere Grønland som værende i recession, hvis BNP er negativ. Grønlands Statistiks BNP tabel der kun rækker til og med 2014.

Konjunkturudviklingen 2009 – 2015

Grønland befinder sig i 2016 efter alt at dømme for femte år i træk i ubrudt og voksende recession.

Anbefaling: I stedet for at fokusere alene på de offentlige kassers økonomi, bør politikere og erhvervsliv bekymre sig mere for de stærkt faldende investeringer og åbne en debat om, hvorvidt Grønland virkelig kan spare sig ud af tilbagegangen.

Grønlands BNP
Faste priser
2009 2010 2011 2012 2013 2014
BNP, mio. kr. 10930.2 11207.1 11454.0 11396.2 11244.6 11060.9
Pr. indbygger, i 1.000 kr. 194.5 198.5 202.3 200.8 199.5 196.5
Ind., 2005=100 112.0 114.3 116.5 115.6 114.8 113.1
Årlig v  BNP -0.7 2.5 2.2 -0.5 -1.3 -1.6

Kilde: Grønlands Statistik

Grønlands Statistik har endnu ikke her 9. april 2016 offentliggjort BNP for 2015. Det har den fordel, at man sparer for efterjusteringer (der offentliggøres ikke foreløbige tal).

Recession i perioden 2012-14
Ved bedømmelsen af Grønlands økonomiske konjunktursituation er det almindelig praksis at vurdere andre statistiske observationer. Udgangspunktet i de offentliggjorte tal er, at Grønlands økonomi har været i konstant tilbagegang i perioden 2012-14.

Udviklingen i investeringerne
Økonomer anvender ordet ‘investering’ på to måder. Dels betyder det – ligesom i dagligdags forståelse ‘placering af kapital/penge’, der ikke anvendes til løbende forbrug, udenfor indeståender i en bank. Det kan også betyde ‘anskaffelse af produktionsmidler’.   Den sidste betydning kaldes ofte ‘reale investeringer’. Ved bedømmelsen af den økonomiske udvikling er det udviklingen af produktionsapparatet, der er interessant. Uden et stabilt højt niveau i reale investeringer kan den økonomiske tilbagegang ikke vendes.

Da der går en vis tid fra en investering er foretaget til den kan slå igennem i den økonomiske udvikling, er det ikke så ærgerligt, at vi for den aktuelle konjunkturbedømmelse, at investeringerne for 2015 mangler.

 

Investeringer, faste priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mat. faste aktiver 2656.6 2752.9 3128.9 2705.4 2508.2 1701.4
1 Bygn & anlæg 1975.0 2049.5 2086.4 2273.9 1796.8 1245.2
2 Transportm 237.8 257.8 588.0 145.5 420.3 163.2
3 Maskin & Inv 443.8 445.6 454.5 285.5 290.8 293.0
4 Ændring, dyrk
Immaterielle faste aktiver 791.1 3267.7 4502.2 1732.9 901.7 352.9
1Min &olie-forsk 771.7 3249.4 4472.5 1699.4 895.1 345.8
2 Computer software 19.4 18.3 29.8 33.5 6.6 7.1
 Faste bruttoinvest. 3447.7 6020.6 7631.1 4438.3 3409.8 2054.3
 Lagerænd. sv. -5.2 10.0 45.7 122.1
 Netans særl vgest 4.7
5. Bruttoinvesteringer 3442.5 6030.6 7681.5 4560.4 3409.9 2054.3
Årlig vækst i procent 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mater faste aktiv -21.2 3.6 13.7 -13.5 -7.3 -32.2
1 Bygn & anlæg -22.5 3.8 1.8 9.0 -21.0 -30.7
2 Transportm 9.6 8.4 128.1 -75.3 188.8 -61.2
3 Mask &invent -27.0 0.4 2.0 -37.2 1.9 0.8
4 Ænd aktiver
 Imm faste aktiv -24.4 313.1 37.8 -61.5 -48.0 -60.9
1 Min & olieforskn -24.9 321.1 37.6 -62.0 -47.3 -61.4
2 Software 3.9 -5.6 62.4 12.5 -80.3 7.0
 Faste bruttoinvesteringer -22.0 74.6 26.8 -41.8 -23.2 -39.8
Ændring, særl -105.6 -291.6 355.0 167.4
..
 Bruttoinvesteringer -23.7 75.2 27.4 -40.6 -25.2 -39.8

Kilde: Grønlands Statistik april 2016.

Tabellen viser et betydeligt fald i alle former for investering fra 2011 til og med 2014.  Som det ses, er der et sammenfald mellem faldet i investeringerne og faldet i BNP.  Det er næppe tilfældigt. Selv, hvis man ser 2011 som et år med særligt høje investeringer er niveaufaldet i perioden slående.

Bagved de faldende investeringer mærkes den skuffende udvikling indenfor forventningerne vedrørende råstofområdet. Men dette forhold kan næppe forklare hele udviklingen i perioden.
Investeringstilbagegangen rækker til et niveau i 2014, der er under det halve af udgangsåret 2009.

Ledighed og beskæftigelse

Perioden til 2014 viser i det store billede kun få og betydningsløse forskydninger.

Alle Gns md arbstyrke Besk gns ms i besk Ledigh md Udf arbsm Befolkning
2010 26482 24426 2056 9502 35984
2011 26820 24302 2518 9498 36318
2012 26994 24339 2655 9438 36432
2013 27021 24296 2725 9489 36510
2014 26764 24010 2754 9539 36303
Procent
2010 73,6 67,9 5,7 26,4
2011 73,9 66,9 5,7 26,2
2012 74 66,8 5,6 25,9
2013 74 66,5 5,6 26,0
2014 73,7 66,1 5,7 26,3

 

Heller ikke, når man ser på andelen af personer, der kun har folkeskoleuddannelse, forrykker billedet sig ret meget. De kendte problemer for Grønlands økonomi kan meget vel skyldes, at der ikke sker så frygtelig meget, hvad angår efterspørgslen efter arbejdskraft.

Sæsonoplysning:

Grønlands økonomi er afhængig af de afregnede priser på fisk og rejer. Priserne steg i 2015.   Læs Grønlands Statistiks artikel her. Det medførte netto en samlet indhandlingsfremgang på 100 mio, så den samlede værdi af indhandlede fisk og skaldyr rundede 1 milliard kroner i 2015. Værdien af rejefangsten er faldet drastisk, mens værdien af hellefisk er vokset.

 

 

 

 

Tyggefladens nytårsudtalelse: Grønlands økonomi i frit fald

 

Billede af Sermitsiaq i solnedgangslys

Sadlen, Sermitsiaq, Nuuk
November 2015
Copyright Mikael Hertig

Resumé

Meget tyder på, at værdien af Grønlands eksport er faldet med over 20% i 2015 (475 millioner kroner)  sammenlignet med 2014. Det er en dramatisk udvikling, der kommer efter flere år med forudgående tilbagegang  i den samlede økonomi.  Det er på den baggrund  en upasssende finanslov, Inatsisartut-flertallet har vedtaget. Den sigter først og fremmest mod  at mindske underskuddet på de offentlige kasser, men  hæmmer dynamikken og  udretter næppe noget i forbindelse med  genopretning af den samlede økonomi. Kritikken kan næppe være hård nok. Det ligner en dramatisk tilbagegang fra 2014 til 2015. Men det er jo ikke nok at kritisere. Der skal anbefalinger til. De kommer nedenfor.

 

Billede af hånd og øre

Eksporten de seneste fire år, tre første kvartaler

Udførsel de tre første kvartaler fra Grønland 2012-2015 / mio kr 2012 2013 2014 2015
1. kvartal 440 433 450 374
2. kvartal 674 681 655 521
3.kvartal 898 969 1021 757

Kilde: Grønlands Statistik

Det fremgår af de  artikler, der er at læse i KNR, at det skulle være underskuddet på de offentlige kasser efter finansloven for 2016, der skulle være problemet. Sådan forstår Tyggefladen ikke udtalelserne fra Grønlands Økonomiske Råd.  Det problematiske er, at der ikke gøres noget for at komme ud af problemerne. Ligegyldigt hvad, så handler det under alle om at udvikle en plan, der på en bæredygtig måde gør Grønland selvforsynende.

Når tilbagegangen i Grønlands økonomi tager til år efter år, er det under alle omstændigheder forholdsvis naturligt, at der opstår stigende underskud på finansloven.

 

B illede af fodbold i is

Copyright Mikael Hertig oktober 2015

Underskuddet kan skyldes de negative konjunkturer, og det kan skyldes mere langvarige (strukturelle forhold).

Det gode spørgsmål, alle må stille sig er: Hvad gør Naalakkersuisut for at rette op på Grønlands økonomi i det lange løb? Svaret blafrer i vinden.  Det ser grangiveligt  ud, som om det har handlet om “penge i kassen”.

Bruttonationalproduktet udtrykker værdien af Grønlands egen produktion.
Efter denne artikel fra grønlandsk statistik skulle der kun være tale om tre års tilbagegang. Tilbagegangen vokser. De tre år, der refereres til, er 2012-14; men eksporttabellen for oven peger  i retning af, at faldet i BNP vokser i 2015 også. Grønland er i tiltagende tilbagegang, og tilbagegangen har nu varet i fire år, uden at regeringen med sin finanslov har gjort noget drastisk for at ændre situationen.

Hvilken rolle spiller underskuddet på finansloven?

Underskud på finansloven betyder, at den offentlige sektor pumper flere  penge ud i den private sektor, end den får ind i form af skatter og afgifter.

Den offentlige sektor, forstået dels som de offentlige myndigheder, dels som de selvstyreejede virksomheder, fylder kolossalt i den grønlandske økonomi. Sammenhængen mellem priser og afgifter i de selvstyreejede virksomheder er af en anden karakter end  private virksomheders. og der er en bestandig risiko for. at overskudskrav til virksomhederne kommer til at fungere som væksthæmmer, fordi overskud tvinger virksomhederne til at tage højere priser.  Dette kunne tænkes at gælde Tele og Air Greenland, fx.  Man kan spørge, om lavere flypriser vil kunne tiltrække turister eller ej. Det kan samtidig tænkes at lavere flypriser vil svække Air Greenlands overskud.

Grønlands Selvstyre modtager et bloktilskud fra Danmark på ca. 3 mia. kroner om året. Havde man i Grønland en troværdig betalingsbalancestatistik, ville man indarbejde bloktilskuddet på indtægtssiden. Det har vi ikke, og så må man nøjes med at gætte på, at summen af bloktilskud og  handelsbalance skal være i overskud.

Underskuddet på finansloven vil i en mere traditionelt balanceret økonomi virke ekspansivt på konjunkturudviklingen.  Når Grønlands økonomi nu for fjerde år i træk er i recession, vil en del af underskuddet kunne tilskrives  øgede sociale udgifter og  særligt reducerede indtægter fra skatter og afgifter som følge af lavkonjunktur. En del af underskuddet er strukturelt bestemt eller afhængigt af andre forhold.

Et fornuftigt sammensat underskud på finansloven ville kunne hjælpe Grønlands økonomi sammen med et reformprogram. Problemet er, at der ikke er tilstrækkelig reformstyrke i finanslovsforslaget. Det skyldes, at der ingen gangbar plan er for Grønlands økonomiske fremtid. Man kan kalde den overlevelsesøkonomi – men desværre uden udsigt til overlevelse i det lange løb.

Med den nuværende skattelovgivning ville det formentlig være en bedre  idé at sætte skatteprocenten i vejret eller reducere værdien af rentefradraget på lån. Finanslovens nye afgifter (formentlig bortset fra afgiften på  hellefisk) vender den tunge ende nedad. I det omfang, de fattigste familier i Grønland rammes afgifter, indskrænkes deres rådighedsbeløb til mad og husleje, klæder og varme.  Da lavindkomstfamilierne har mindre opsparing, er det forudsætningen for, at pengene kommer i kassen (det fiskale hensyn), at disse familier vedligeholder deres forbrug, uanset om man anser forbruget for sundhedsskadeligt eller ej.

Når forbrugsskatter i almindelighed vender den tunge ende nedad, skyldes det først og fremmest, at de fattigste problemer altid er tvunget til at bruge det meste af, hvad de har af penge. De har, siger man på fagsprog, en høj forbrugstilbøjelighed og en lav opsparingstilbøjelighed. Eksempel: Hvis en families voksne ryger cigaretter, og priserne på cigaretter stiger, kan den vælge at ryge mindre eller at spare på andre forbrugsgoder. For eksempel kan den spare på maden for at vedligeholde tobaksafhængigheden; men der ingen reserve til bare at spare mindre op af. Det er i almindelighed bedre at kræve flere skatter op, for derved kan skattesystemet – eventuelt med progressiv beskatning – indrettes, så der sker udligning mellem rige og fattige over skatterne.

Hvad skal Grønland leve af?

Den standende debat synes at forudsætte, at enhver egentlig fremgang for grønlandsk økonomi skal ske med udgangspunkt i erhvervene fiskeri, råstofindvinding og turisme. Da disse erhverv eksisterer jo i forvejen.

I forlængelse af debatten kan følgende spørgsmål umiddelbart rejses:

Fiskeri:
Det ligger udenfor  Tyggefladens rækkevidde at stille teknisk viden til rådighed om, hvordan Grønlands samlede indtægter indenfor fiskeriet kan optimeres.

Derimod kan et  administrativt  projekt søge at afdække, hvilke politiske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer der er for at optimere erhvervets økonomi i det lange løb. Her tænkes for eksempel på investeringer i en større fiskeriflåde, der kan sejle i  fx. Nordatlanten, mulighederne for modernisere fiskerierhvervet. Tilsvarende gælder afdækning af de strategiske muligheder for at optimere indtægterne fra det kystnære fiskeri.

Råstofindvinding
De politiske og administrative betingelser, herunder blandt andet til langsigtet stabilitet i investorernes indtjeningsvilkår. Djævelen ligger nok snarere i hovedsagen end i detaljen. Tiltroen til det politiske systems evne til at holde fast i uændrede vilkår. Den politiske stabilitet og udviklingen af en fælles råstofpolitik med bred opbakning i Inatsisartut vil være af stor, måske afgørende betydning for evnen til at tiltrække fremmede investorer til Grønland.

Tyggefladen anbefaler, at der opnås brede forlig på området, så det ikke bliver bedømmelsen af Grønland som ustabilt investorland, der udgør forhindringen for at kunne tiltrække fremmed kapital.

Turisme
Forbes har gjort sit for at gøre Grønland til interessant. Men skal turisme gøres til et virkelig attraktivt erhverv  i Grønland, må produkterne videreudvikles, kapacitetsbarrierer fjernes etc.

Informationsteknologi
Tyggefladen anbefaler, at alle de ømme punkter gennemtænkes, og at der åbnes for satsning på nye områder, hvor uddannelse og investeringer kan følges ad. Som sådant nyt område foreslås Informationsteknologi undersøgt, fordi dybere og mere konkurrencedygtige kompetencer indenfor informationsteknologi dels gør Grønland mere uafhængig af udenlandske, herunder danske firmaer, dels kan bane vejen for ny eksport af software og tjenester, som modsat fysiske varer er billige at transportere.
Grønland ligger transportmæssigt med sine søkabler på ruten mellem USA og Europa.

GODT NYTÅR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens-Peter Bonde: Protokol vil kunne ændres

 

 

Foto af Jens-Peter BondeAf Jens-Peter Bonde, fhv. MEP, forfatter, cand. scient. pol.

 

PROTOKOL 22 KAN ÆNDRES TIL BRITISK PROTOKOL

Lissabon-traktatens protokol nr. 22 kan forholdsvis let ændres til et dansk medlemskab i den britisk-irske protokol. Protokol 22 er skrevet af en dansk embedsmand og indleveret til traktatforhandlingerne på et topmøde i Napoli i 2002. Den er aldrig forhandlet med EU, men taget til erfterretning, ifølge EU´s daværende chefjurist Jean-Claude Piris.

Vi kunne også have indleveret en mulighed for at tiltræde den britisk-irske protokol, eller foreslået en anden ordning for deltagelse i nogle af Unionens retsakter på retsområdet. Det følger af lighedsgrundsætningen, at Danmark har samme ret som Irland og Storbritannien. Derfor kan Folketinget frit beslutte at indlevere et sådant forslag, som så gøres juridisk bindende ved næste traktatændring. Eventuelt ledsaget af en overgangsordning fra det nuværende system til det kommende.

Jeg kaldte den danske protokol et brud på lighedsgrundsætningen under en længere samtale med chefjuristen, hvortil han fikst returnerede, at det var den danske regerings eget ønske. Det er svært at protestere mod egne ønsker.

Forskellen mellem de to protokoller er, om der er pligt til at deltage i hele Schengen-samarbejdet. Det er der ikke i den britisk-irske protokol, det er der i den danske, fordi den danske regering gerne ville binde de danske vælgere til en alt eller intet-afgørelse.

Vælgerne er ikke bundet
Folketingets flertal brød med den oprindelige undtagelse, da de indleverede protokol 22 uden ny folkeafstemning og  nu siger, vi er bundet. Det er regeringen måske, men det er vælgerne ikke. Det er os vælgere, der ejer undtagelsen, indtil et flertal måtte stemme Ja på torsdag. Så overgår ejendomsretten til et simpelt flertal i Folketinget.

Det kan man være for eller imod. Men det kan ikke kaldes for umuligt, selv om en tiltrædelse af Europol med begrænset overladelse af kompetence er en lettere vej til fortsat deltagelse i politisamarbejdet – efter et eventuelt Nej.

Gid debatten op til folkeafstemningen vil være baseret på færre trusler og flere fakta.