Hvorfor må producentlandene ikke eksportere brændt og malet kaffe?

MIkael Hertig
(c)

Af Mikael Hertig, Nuuk

Nuuk: Prisen på ristede kaffebønner er steget fra omkring 114 kr. til omkring 150 kr.

 

Brændte kaffebønner, købt i Nuuk til 115 kr.kg. Mikael Hertig foto 2017 (c)

 

Prisen på kaffebønner er på vej op i Grønland. Om det matcher forholdene i Danmark, ved jeg ikke. Poserne er nu ved over hele linjen at indeholde 400 gram mod før 500 gram, uden at prisen pr. pose er sænket af den grund.

 EU’s handelsrestriktioner

EU har naturligvis bestemmelser om grænseværdier for, hvad fødevarer må indeholde. For kaffens vedkommende drejer det sig i almindelighed om rester af pesticider. Det kunne være et kapitel for sig. Køb helst økologisk kaffe. Så er det sagt, uanset hvilken form for kaffe du køber.

Det interessante her er de begrænsninger, der er lagt på EU’s import af brændte kaffebønner fra producentlandene.  Hvis det kan påvises, at det i realiteten er umuligt for Columbia eller Brasilien kommercielt at eksportere brændt kaffe, så er  producenterne tvunget til at afsætte deres varer via børserne i New York og London.

Børserne  sikrer opkøberne de lavest tænkelige priser, størst mulig gennemsigtighed for produkterne.

Der er to tabere i den forsyningskæde:
Kaffebønderne, der ikke får en rimelig løn for deres hårde fysiske arbejde,

og

Forbrugerne, der får reduceret deres disponible husholdningskasse, idet de stærkt forhøjede priser virker som beskatning.

Markedsvilkår for kaffebønder og -kooperativer

 


Efter den økonomiske lærebog skulle der være fuldkommen konkurrence på et marked, der fungerer som et torv:

Varerne er sammenlignelige og deres kvalitet kan umiddelbart bedømmes (gennemsigtighed, transparency).

Der er mange sælgere, så køberne kan bare tage udbyderen ved siden af, hvis prisen er for høj. Men der er også mange købere, så hele fordelen ligger alene på deres side. Hvis der nu bare var en køber, så kunne han lave “hollandsk auktion”. Det vil sige, de andre, der ikke ville gå med ned i pris, ville gå hjem uden at have solgt deres varer.

Er der kun en sælger, hedder det monopol. Han bestemmer prisen for at kunne få maksimal profit. Er der kun een køber, kan han presse prisen. Det kaldes monopson (monopsony) (1).

Det er mit indtryk, som jeg har en anelse vanskeligheder ved at dokumentere,

at

  • priserne på grønne kaffebønner har en markant indflydelse på afregningspriserne til leverandørerne i producentlandene
  • forarbejdningen og distributionen af kaffe i EU virker som et kartel med fire hovedleverandører: Sara Lee, Philip Morris  og en  europæisk gruppe bestående af blandt andet datterselskabet Peter Larsen Kaffe i Danmark. Endelig deltager og Nestlé med salg af pulverkaffe.  En del af beskyttelsen handler efter mit indtryk af tekniske handelshindringer for import af kaffe, fordi der er forbud imod at importere kaffebønner med den kemiske karakteristik, bønnerne opnår, når de er brændt.

Med eller uden tilstrækkelig dokumentation er påstanden, at producenterne er fattige bønder, der kun får del i indtægterne fra kaffeproduktionen, fordi  der er tale om et marked med mange leverandører i indbyrdes konkurrence, men med en opkøberside, der virker samlet set som et kartel. Betegnelsen er monopsonistisk konkurrence.

Emnet har tidligere være belyst i en rapport, der omtales her.

Den dominerende stilling indebærer imidlertid også, at forbrugerne tvinges til at betale overpriser på kaffe. Set fra forbrugerside er det umuligt at gennemskue prisen på kaffe.  Men den undersøgelse, der refereres til, gav plads til en forhøjet dummebøde alene på grund af en enkelt fejlslagen høst i Brasilien i 2010.   Ekstraprisen pr. kilo kaffe lå på omkring 25 kroner. Udover, at spekulanterne kastede sig over kaffe på kaffebørserne som spekulationsobjekt, slog prisforhøjelser igennem på Europas dagligvaremarkeder.
Da priserne på råkaffe senere faldt til under priserne før den fejlslagne høst, kunne alle aktørerne i distributionsleddene konstatere, at kunderne accepterede de forhøjede priser uden at blinke. De dominerende dagligvarekæder i Danmark, Brugsen, Dansk Supermarked og Supergros kunne altså sammen med de tre distributører seks mand om et bord enes om at dele fortjenesten. Priserne er ikke sænket siden.

Hvis butikken selv bestemmer prisen, er der ingen rigtig konkurrence

Det er karakteristisk for sproget om priser på dagligvarer, at de ansvarlige selv siger, at de “sætter” eller “lægger prisen” på et “passende niveau”. Det lyder som en slags hensyntagen til forbrugerne. Men for enhver forretning handler det om omkostninger og fortjeneste. I det omfang, priserne sættes for at maksimere på andre parametre, for eksempel mellem varerne på hylderne om at skaffe størst mulig fortjeneste, så har det ikke noget med et konkurrencebetonet forbrugermarket at gøre.  Det er karteladfærd.

De politiske partier, der kalder sig liberale, burde af al kraft kaste sig over dagligvaremarkedet og forlange konkurrence. De ekstraordinært høje forbrugerpriser vender den tunge ende nedad og virker som skat.

 

Forslag: Fjern dog de tekniske handelshindringer.

Hvis der er tekniske handelshindringer på import af ristet og malet kaffe, kan karteldelen i EU svækkes ved, at dagligvarekæderne vil kunne importere de forarbejdede produkter direkte fra producentlandets fabrikker. Dem vil der givetvis kunne komme mange af, og det vil medføre faldende priser på dagligvarekædernes afregningspriser.

Danske ( og grønlandske) politiske partier bør derfor undersøge, om toldsatser og tekniske handelshindringer på kaffe kan afskaffes. Det kan ske ved, at de henvender sig i første omgang til Konkurrencestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(1) Betegnelsen stammer fra Joan Robinson, The Economics of Imperfect Competion, p. 215.  Her hentet fra Stonier, A & Hague, D: A Textbook of Economic Theory, Longmans, 3 ed. 1964-67, p 232 f:
We must now envisage the possibility that in the market for a factor of production, where the buyers are firms, there may be one firm which is large enough and important enough to have a unique position on the buying side. To describe such a situation Mrs. Joan Robinson has suggested the word ‘monopsony’.  A monopsonist is the only firm on the buyers side of  a market  just as a monopolist is the only firm on the sellers’ side.

Grønland bør hjemtage tiden – og lave sin egen lov om ure, vintertid, sommertid etc.

 

Gammel Lov fra 1893 om “Tidens Bestemmelse” tvinger Grønland til at synkronisere urene med Danmark.

Alle love, der gjaldt i 1979, da Hjemmestyret trådte i kraft, og som hverken er sat ud af kraft i Danmark eller er hjemtaget, gælder fortsat i Grønland. Se filmen på 1½ minut.

 

 

Loven er kort og ser sådan ud:

 

 

Lov om Tidens Bestemmelse (* 1)

 

    VI Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

     § 1

For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich.

     § 2

Denne Lov træder i Kraft den 1ste Januar 1894.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet paa Amalienborg, den 29de Marts 1893.

 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

 

Christian R.

 

(L. S.)

 

Goos.

 

Den dag, en minister i Danmark forlanger synkroniseringen gennemført i Grønland, vil vi derfor være tvunget til at rette os efter den i Danmark og Grønland, men ikke på Færøerne gældende lov.

 

 

 

April 2016 Grønlands recession fortsætter

Tyggefladen bedømmer løbende Grønlands økonomiske udvikling.

Forståelse af den økonomiske udvikling er nødvendig for formulering af økonomisk politik. Uanset om man hører til på den ene eller den anden fløj, må udgangspunktet for diskussionen om den bedste økonomiske politik være så præcis en forståelse af landets økonomiske situation som muligt være et fælles udgangspunkt.

Tyggefladen udgiver en gang i kvartalet sin konjunkturvurdering.
Basis er hovedsagelig de tal, der er tilgængelige fra Grønlands Statistik og de tilgængelige offentlige regnskaber. I en lille økonomi som vores, der fortrinsvis er afhængig af et enkelt erhverv (fiskeri), kan fejl og forskydninger  påvirke bedømmelserne.

Personer, der finder fejl i argumentation, anvendelse af tal eller tilsvarende, eller som kommer med forslag til forbedringer, opfordres til at henvende sig til os. Det sker på mailadressen konjunktur@tyggefladen.dk.

Definitionen på begrebet ‘recession’ ses her.  Recession wikipedia. Det betyder efter almindelig opfattelse økonomisk tilbagegang i bruttonationalproduktet (BNP), der varer i tre kvartaler eller mere.

DSCN1841

Hvad angår arbejdet med vurderingen af den grønlandske økonomi gælder, at Grønlands Statistik ikke opgør BNP kvartalsvis, men årligt.  Man kan ikke teoretisk udelukke, at den årlige BNP-opgørelse indeholder tre positive kvartaler og et (meget) negativt. Her vil vi blot definere Grønland som værende i recession, hvis BNP er negativ. Grønlands Statistiks BNP tabel der kun rækker til og med 2014.

Konjunkturudviklingen 2009 – 2015

Grønland befinder sig i 2016 efter alt at dømme for femte år i træk i ubrudt og voksende recession.

Anbefaling: I stedet for at fokusere alene på de offentlige kassers økonomi, bør politikere og erhvervsliv bekymre sig mere for de stærkt faldende investeringer og åbne en debat om, hvorvidt Grønland virkelig kan spare sig ud af tilbagegangen.

Grønlands BNP
Faste priser
2009 2010 2011 2012 2013 2014
BNP, mio. kr. 10930.2 11207.1 11454.0 11396.2 11244.6 11060.9
Pr. indbygger, i 1.000 kr. 194.5 198.5 202.3 200.8 199.5 196.5
Ind., 2005=100 112.0 114.3 116.5 115.6 114.8 113.1
Årlig v  BNP -0.7 2.5 2.2 -0.5 -1.3 -1.6

Kilde: Grønlands Statistik

Grønlands Statistik har endnu ikke her 9. april 2016 offentliggjort BNP for 2015. Det har den fordel, at man sparer for efterjusteringer (der offentliggøres ikke foreløbige tal).

Recession i perioden 2012-14
Ved bedømmelsen af Grønlands økonomiske konjunktursituation er det almindelig praksis at vurdere andre statistiske observationer. Udgangspunktet i de offentliggjorte tal er, at Grønlands økonomi har været i konstant tilbagegang i perioden 2012-14.

Udviklingen i investeringerne
Økonomer anvender ordet ‘investering’ på to måder. Dels betyder det – ligesom i dagligdags forståelse ‘placering af kapital/penge’, der ikke anvendes til løbende forbrug, udenfor indeståender i en bank. Det kan også betyde ‘anskaffelse af produktionsmidler’.   Den sidste betydning kaldes ofte ‘reale investeringer’. Ved bedømmelsen af den økonomiske udvikling er det udviklingen af produktionsapparatet, der er interessant. Uden et stabilt højt niveau i reale investeringer kan den økonomiske tilbagegang ikke vendes.

Da der går en vis tid fra en investering er foretaget til den kan slå igennem i den økonomiske udvikling, er det ikke så ærgerligt, at vi for den aktuelle konjunkturbedømmelse, at investeringerne for 2015 mangler.

 

Investeringer, faste priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mat. faste aktiver 2656.6 2752.9 3128.9 2705.4 2508.2 1701.4
1 Bygn & anlæg 1975.0 2049.5 2086.4 2273.9 1796.8 1245.2
2 Transportm 237.8 257.8 588.0 145.5 420.3 163.2
3 Maskin & Inv 443.8 445.6 454.5 285.5 290.8 293.0
4 Ændring, dyrk
Immaterielle faste aktiver 791.1 3267.7 4502.2 1732.9 901.7 352.9
1Min &olie-forsk 771.7 3249.4 4472.5 1699.4 895.1 345.8
2 Computer software 19.4 18.3 29.8 33.5 6.6 7.1
 Faste bruttoinvest. 3447.7 6020.6 7631.1 4438.3 3409.8 2054.3
 Lagerænd. sv. -5.2 10.0 45.7 122.1
 Netans særl vgest 4.7
5. Bruttoinvesteringer 3442.5 6030.6 7681.5 4560.4 3409.9 2054.3
Årlig vækst i procent 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mater faste aktiv -21.2 3.6 13.7 -13.5 -7.3 -32.2
1 Bygn & anlæg -22.5 3.8 1.8 9.0 -21.0 -30.7
2 Transportm 9.6 8.4 128.1 -75.3 188.8 -61.2
3 Mask &invent -27.0 0.4 2.0 -37.2 1.9 0.8
4 Ænd aktiver
 Imm faste aktiv -24.4 313.1 37.8 -61.5 -48.0 -60.9
1 Min & olieforskn -24.9 321.1 37.6 -62.0 -47.3 -61.4
2 Software 3.9 -5.6 62.4 12.5 -80.3 7.0
 Faste bruttoinvesteringer -22.0 74.6 26.8 -41.8 -23.2 -39.8
Ændring, særl -105.6 -291.6 355.0 167.4
..
 Bruttoinvesteringer -23.7 75.2 27.4 -40.6 -25.2 -39.8

Kilde: Grønlands Statistik april 2016.

Tabellen viser et betydeligt fald i alle former for investering fra 2011 til og med 2014.  Som det ses, er der et sammenfald mellem faldet i investeringerne og faldet i BNP.  Det er næppe tilfældigt. Selv, hvis man ser 2011 som et år med særligt høje investeringer er niveaufaldet i perioden slående.

Bagved de faldende investeringer mærkes den skuffende udvikling indenfor forventningerne vedrørende råstofområdet. Men dette forhold kan næppe forklare hele udviklingen i perioden.
Investeringstilbagegangen rækker til et niveau i 2014, der er under det halve af udgangsåret 2009.

Ledighed og beskæftigelse

Perioden til 2014 viser i det store billede kun få og betydningsløse forskydninger.

Alle Gns md arbstyrke Besk gns ms i besk Ledigh md Udf arbsm Befolkning
2010 26482 24426 2056 9502 35984
2011 26820 24302 2518 9498 36318
2012 26994 24339 2655 9438 36432
2013 27021 24296 2725 9489 36510
2014 26764 24010 2754 9539 36303
Procent
2010 73,6 67,9 5,7 26,4
2011 73,9 66,9 5,7 26,2
2012 74 66,8 5,6 25,9
2013 74 66,5 5,6 26,0
2014 73,7 66,1 5,7 26,3

 

Heller ikke, når man ser på andelen af personer, der kun har folkeskoleuddannelse, forrykker billedet sig ret meget. De kendte problemer for Grønlands økonomi kan meget vel skyldes, at der ikke sker så frygtelig meget, hvad angår efterspørgslen efter arbejdskraft.

Sæsonoplysning:

Grønlands økonomi er afhængig af de afregnede priser på fisk og rejer. Priserne steg i 2015.   Læs Grønlands Statistiks artikel her. Det medførte netto en samlet indhandlingsfremgang på 100 mio, så den samlede værdi af indhandlede fisk og skaldyr rundede 1 milliard kroner i 2015. Værdien af rejefangsten er faldet drastisk, mens værdien af hellefisk er vokset.

 

 

 

 

Tyggefladens nytårsudtalelse: Grønlands økonomi i frit fald

 

Billede af Sermitsiaq i solnedgangslys
Sadlen, Sermitsiaq, Nuuk
November 2015
Copyright Mikael Hertig

Resumé

Meget tyder på, at værdien af Grønlands eksport er faldet med over 20% i 2015 (475 millioner kroner)  sammenlignet med 2014. Det er en dramatisk udvikling, der kommer efter flere år med forudgående tilbagegang  i den samlede økonomi.  Det er på den baggrund  en upasssende finanslov, Inatsisartut-flertallet har vedtaget. Den sigter først og fremmest mod  at mindske underskuddet på de offentlige kasser, men  hæmmer dynamikken og  udretter næppe noget i forbindelse med  genopretning af den samlede økonomi. Kritikken kan næppe være hård nok. Det ligner en dramatisk tilbagegang fra 2014 til 2015. Men det er jo ikke nok at kritisere. Der skal anbefalinger til. De kommer nedenfor.

 

Billede af hånd og øre

Eksporten de seneste fire år, tre første kvartaler

Udførsel de tre første kvartaler fra Grønland 2012-2015 / mio kr 2012 2013 2014 2015
1. kvartal 440 433 450 374
2. kvartal 674 681 655 521
3.kvartal 898 969 1021 757

Kilde: Grønlands Statistik

Det fremgår af de  artikler, der er at læse i KNR, at det skulle være underskuddet på de offentlige kasser efter finansloven for 2016, der skulle være problemet. Sådan forstår Tyggefladen ikke udtalelserne fra Grønlands Økonomiske Råd.  Det problematiske er, at der ikke gøres noget for at komme ud af problemerne. Ligegyldigt hvad, så handler det under alle om at udvikle en plan, der på en bæredygtig måde gør Grønland selvforsynende.

Når tilbagegangen i Grønlands økonomi tager til år efter år, er det under alle omstændigheder forholdsvis naturligt, at der opstår stigende underskud på finansloven.

 

B illede af fodbold i is
Copyright Mikael Hertig oktober 2015

Underskuddet kan skyldes de negative konjunkturer, og det kan skyldes mere langvarige (strukturelle forhold).

Det gode spørgsmål, alle må stille sig er: Hvad gør Naalakkersuisut for at rette op på Grønlands økonomi i det lange løb? Svaret blafrer i vinden.  Det ser grangiveligt  ud, som om det har handlet om “penge i kassen”.

Bruttonationalproduktet udtrykker værdien af Grønlands egen produktion.
Efter denne artikel fra grønlandsk statistik skulle der kun være tale om tre års tilbagegang. Tilbagegangen vokser. De tre år, der refereres til, er 2012-14; men eksporttabellen for oven peger  i retning af, at faldet i BNP vokser i 2015 også. Grønland er i tiltagende tilbagegang, og tilbagegangen har nu varet i fire år, uden at regeringen med sin finanslov har gjort noget drastisk for at ændre situationen.

Hvilken rolle spiller underskuddet på finansloven?

Underskud på finansloven betyder, at den offentlige sektor pumper flere  penge ud i den private sektor, end den får ind i form af skatter og afgifter.

Den offentlige sektor, forstået dels som de offentlige myndigheder, dels som de selvstyreejede virksomheder, fylder kolossalt i den grønlandske økonomi. Sammenhængen mellem priser og afgifter i de selvstyreejede virksomheder er af en anden karakter end  private virksomheders. og der er en bestandig risiko for. at overskudskrav til virksomhederne kommer til at fungere som væksthæmmer, fordi overskud tvinger virksomhederne til at tage højere priser.  Dette kunne tænkes at gælde Tele og Air Greenland, fx.  Man kan spørge, om lavere flypriser vil kunne tiltrække turister eller ej. Det kan samtidig tænkes at lavere flypriser vil svække Air Greenlands overskud.

Grønlands Selvstyre modtager et bloktilskud fra Danmark på ca. 3 mia. kroner om året. Havde man i Grønland en troværdig betalingsbalancestatistik, ville man indarbejde bloktilskuddet på indtægtssiden. Det har vi ikke, og så må man nøjes med at gætte på, at summen af bloktilskud og  handelsbalance skal være i overskud.

Underskuddet på finansloven vil i en mere traditionelt balanceret økonomi virke ekspansivt på konjunkturudviklingen.  Når Grønlands økonomi nu for fjerde år i træk er i recession, vil en del af underskuddet kunne tilskrives  øgede sociale udgifter og  særligt reducerede indtægter fra skatter og afgifter som følge af lavkonjunktur. En del af underskuddet er strukturelt bestemt eller afhængigt af andre forhold.

Et fornuftigt sammensat underskud på finansloven ville kunne hjælpe Grønlands økonomi sammen med et reformprogram. Problemet er, at der ikke er tilstrækkelig reformstyrke i finanslovsforslaget. Det skyldes, at der ingen gangbar plan er for Grønlands økonomiske fremtid. Man kan kalde den overlevelsesøkonomi – men desværre uden udsigt til overlevelse i det lange løb.

Med den nuværende skattelovgivning ville det formentlig være en bedre  idé at sætte skatteprocenten i vejret eller reducere værdien af rentefradraget på lån. Finanslovens nye afgifter (formentlig bortset fra afgiften på  hellefisk) vender den tunge ende nedad. I det omfang, de fattigste familier i Grønland rammes afgifter, indskrænkes deres rådighedsbeløb til mad og husleje, klæder og varme.  Da lavindkomstfamilierne har mindre opsparing, er det forudsætningen for, at pengene kommer i kassen (det fiskale hensyn), at disse familier vedligeholder deres forbrug, uanset om man anser forbruget for sundhedsskadeligt eller ej.

Når forbrugsskatter i almindelighed vender den tunge ende nedad, skyldes det først og fremmest, at de fattigste problemer altid er tvunget til at bruge det meste af, hvad de har af penge. De har, siger man på fagsprog, en høj forbrugstilbøjelighed og en lav opsparingstilbøjelighed. Eksempel: Hvis en families voksne ryger cigaretter, og priserne på cigaretter stiger, kan den vælge at ryge mindre eller at spare på andre forbrugsgoder. For eksempel kan den spare på maden for at vedligeholde tobaksafhængigheden; men der ingen reserve til bare at spare mindre op af. Det er i almindelighed bedre at kræve flere skatter op, for derved kan skattesystemet – eventuelt med progressiv beskatning – indrettes, så der sker udligning mellem rige og fattige over skatterne.

Hvad skal Grønland leve af?

Den standende debat synes at forudsætte, at enhver egentlig fremgang for grønlandsk økonomi skal ske med udgangspunkt i erhvervene fiskeri, råstofindvinding og turisme. Da disse erhverv eksisterer jo i forvejen.

I forlængelse af debatten kan følgende spørgsmål umiddelbart rejses:

Fiskeri:
Det ligger udenfor  Tyggefladens rækkevidde at stille teknisk viden til rådighed om, hvordan Grønlands samlede indtægter indenfor fiskeriet kan optimeres.

Derimod kan et  administrativt  projekt søge at afdække, hvilke politiske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer der er for at optimere erhvervets økonomi i det lange løb. Her tænkes for eksempel på investeringer i en større fiskeriflåde, der kan sejle i  fx. Nordatlanten, mulighederne for modernisere fiskerierhvervet. Tilsvarende gælder afdækning af de strategiske muligheder for at optimere indtægterne fra det kystnære fiskeri.

Råstofindvinding
De politiske og administrative betingelser, herunder blandt andet til langsigtet stabilitet i investorernes indtjeningsvilkår. Djævelen ligger nok snarere i hovedsagen end i detaljen. Tiltroen til det politiske systems evne til at holde fast i uændrede vilkår. Den politiske stabilitet og udviklingen af en fælles råstofpolitik med bred opbakning i Inatsisartut vil være af stor, måske afgørende betydning for evnen til at tiltrække fremmede investorer til Grønland.

Tyggefladen anbefaler, at der opnås brede forlig på området, så det ikke bliver bedømmelsen af Grønland som ustabilt investorland, der udgør forhindringen for at kunne tiltrække fremmed kapital.

Turisme
Forbes har gjort sit for at gøre Grønland til interessant. Men skal turisme gøres til et virkelig attraktivt erhverv  i Grønland, må produkterne videreudvikles, kapacitetsbarrierer fjernes etc.

Informationsteknologi
Tyggefladen anbefaler, at alle de ømme punkter gennemtænkes, og at der åbnes for satsning på nye områder, hvor uddannelse og investeringer kan følges ad. Som sådant nyt område foreslås Informationsteknologi undersøgt, fordi dybere og mere konkurrencedygtige kompetencer indenfor informationsteknologi dels gør Grønland mere uafhængig af udenlandske, herunder danske firmaer, dels kan bane vejen for ny eksport af software og tjenester, som modsat fysiske varer er billige at transportere.
Grønland ligger transportmæssigt med sine søkabler på ruten mellem USA og Europa.

GODT NYTÅR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sermitsiaq – Nuuks vartegn

Billede af Sermitsiaq, Nuuk

“Sermitsiaq” betyder “Sadlen”, men det er også en høj tindelignende klippeformation udenfor Nuuk. Den kan ses mange steder fra.

Dagene er korte i Nuuk-november. Billederne er taget ca. 15.15 9. november 2015. Mens byen henlå i eftermiddagens skygge, nåede solen at kaste set orange lys på Sermitsiaq. Vel er overgangen i tusmørketiden lang, men mørket har vi helt og aldeles klokken 17.

Billede af Sermitsiaq, Nuuk
Sermitsiaq, Nuuks vartegn
Copyright Mikael Hertig
Billede af Sermitsiaq i solnedgangslys
Sadlen, Sermitsiaq, Nuuk
November 2015
Copyright Mikael Hertig

 

 

 

 

Kviksølv i sæl truer nyfødte børn

Der er masser af kviksølv i sæl- og hvalkød, og det er skadeligt

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3395437/

Nye kostråd til grønlændere om hval og sæl ?

 

 

I Grønland spiser mange spæk og kød fra sæl og hval flere gange om ugen. Nye artikler rammer den almindelige grønlænder dybt ind i hjertekulen, for havpattedyrenes kød indeholder miljøgifte. Der er fornylig kommet opmærksomhed om fluorstofferne. At kviksølv ligesom bly er en nervegift, har været kendt længe. I USA er grænseværdien for kviksølv i kød langt lavere end den tilsvarende i Europa, som følger WHO.

Hvor kommer kviksølvet fra? Det er et grundstof, som findes i små mængder over det hele. Men spredningen af kviksølv som moderne miljøgift stammer fra kulkraftværker, der med den mere eller mindre urensede røg sender skadelige mængder af kviksølv op med røgskyerne. Kviksølvet lander med regn i verdenshavene. Ud over havpattedyr er også isbjørne mistænkt for at være truet af kviksølvforureningen.

Da kviksølvet findes overalt i verdenshavene, aflejres det i tang, alger, fisk og smådyr. Kviksølvet ophobes via fødekæden i rovdyrene. Da mennesket selv er et rovdyr, er vi måske allermest truet af alle arter. Mængden af kviksølv menes at være tredoblet de senere år.
En artikel om emnet antyder, at kviksølvet navnlig ligger i havoverfladen, og at der i verdenshavene estimeres at være 6-800.000 tons kviksølv

Sælfangst og det at leve af sæl er en så integreret del af grønlænderens livsforståelse, at en forbandelse nok er udelukket.

Det er flere gange for nyligt blevet belyst, hvordan miljøgifte truer dyrelivet i Arktis. En af giftene er kviksølv. Videnskab.dk har netop udgivet  en artikel om emnet. Den kan du hente her.

Når det drejer sig om rovfisk, fandt jeg denne artikel fra Danmarks Radio her. 

Sidestiller man hval og sæl med tun, henviser denne artikel til en TV-udsendelse fra sidste år på DR.

Fattigdom bag høj dødelighed i Grønland ?

Picture of Mikael Hertig
Mikael Hertig i

Vi bør måske se på de bagved liggende årsager

Grønlændere lever otte år kortere end danskere. Det er meget. Det bringer os  i Grønlandpå niveau med Kina og nogle af de østeuropæiske lande, siger Martha Lund Olsen til Danmarks Radio i denne artikel.
En engelsk undersøgelse demonstrerer sammenhængen i almindelighed: Den kan downloades  her: inequalitiesinhl_tcm77-141622

Årsagerne, der henvises til fra SIs side, er tobaksrøg, alkoholforbrug og selvmord.
Det kan ikke afvises. Men hvorfor drikker Jeppe? Antog vi, at man uden at tage højde for social status i Grønland alene så på fx alkoholforbrug, sammenlignet mellem danskere og grønlændere, ville resultatet kunne tænkes at blive misvisende. I overklassen af danskere findes der formentlig mange med et ret højt alkoholforbrug og en ret lang restlevetid, hvorimod de grønlandske alkoholikere er af lavstatus med en kort.

Livsstil er et kompleks af vaner og mønstre, og det ene har det med at filtre sig ind i det andet. En korrelationskoefficient i størrelsesordenen 0,38 viser, at klasseforhold i et samfund varierer sammen med 38 ud af 100 observationer.
Som generel forklaring duer det ikke, men som et led i en forklaring er det meget.

Det hører til ideel metode, at man opbygger en model, der viser, hvordan årsager og virkninger hænger sammen i et mønster. Så langt når vi sjældent; ærindet med denne artikel er blot at gøre opmærksom på, at den store fattigdom og udbredte mangel på håb må kunne antages at være en bagved liggende årsag.

Når nu afgifterne på cigaretter får et nøk opad, kan partierne smykke sig med et ædelt formål; men hensigten er at få flere penge i statskassen. Resultatet er stensikkert. Vi ved, at afgiftsforhøjelser ingen væsentlig effekt har på forbruget og dermed på sundhedstilstanden. Efterspørgslen er stabil, eller som økonomer ville kalde det, “uelastisk”.

Det er ærgerligt. Forskellen mellem rig og fattig er i Grønland lige som i de lande, som vi deler livslængde med. Jeg bilder mig ind, at det er der, problemet ligger.

 

Vil Lars Løkke Rasmussen forbyde Grønlands uranudvinding?

af Mikael Hertig

Picture of Mikael Hertig
Mikael Hertig is m of sc. pol

Total kontrol med anvendelse af udvundet uran er umulig

En artikel i KNR viser. at Lars Løkke Rasmussen vil fremsætte et lovforslag, der vil forbyde Grønlands Selvstyre at udvinde uran, medmindre det på forhånd kan garanteres, at den pågældende uran aldrig senere vil blive brugt til produktion af atomvåben. Artiklen fra 6. oktober kan læses her. 

Der eksisterer ret internationale standarder for kontrol med udvinding af uran. Det har hidtil været antaget, at en diskussion med regeringen i København ville komme til at handle om, hvordan man sikrede sig, at disse standarder blev overholdt til punkt og prikke.

Foto af Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen,

Signalet fra statsministeriet er, at overholdelse af de strenge internationale standarder ikke er nok. Der skal mere til. Handlen med uran er restriktiv.

I det omfang, lovgivningen kun har som intention at tilsikre, at de internationale aftaler overholdes, er der næppe tale om nogen direkte forhindring. Men der er i det mindste tale om, at regeringen i København signalerer, at den ikke vil overlade det til Grønland at overholde de internationale aftaler alene. Det er ikke så overraskende endda, men naturligvis et stridspunkt: Hvis man anser handlen med uran som et råstof, så har Lars Løkke slet ingen anledning til at forbyde en sådan handel.

Regeringen vil, tilsyneladende uden forudgående aftale med Naalakkersuisut, gennem det bebudede lovforslag spænde ben for udvinding af uran i Kvanefjeldet.

Hovbakke på banen: Regeringen i København vil kontrollere Grønlands uran.

Foto af Lars Hovbakke Sørensen

I Danmark har vi en person, der giver den ikke bare som historiker, men også som ekspert i alt muligt, dog uden på nogen måde at udæske den danske regerings positioner. Han hedder Lars Hovbakke Sørensen. Han er det modsatte af en hofnar. Når en hofnar udtaler sig ved hoffet, siger han sandheden bramfrit. Hovbakke er ekspert i konformitet med regeringen og den herskende mening i Danmark. Hvis der i Danmark er uenighed om noget, udtaler han sig ikke. Det gælder f. eks. flygtningesituationen.  Han har udtalt sig til KNR. Læs artiklen her. Han udtaler her, at Danmark “vil kontrollere Grønlands uran”. Det typiske ved Hovbakke er, at han aldrig udtømmer emnet. Han siger det nogenlunde sikre. Og hvad er så det:

Regeringen i København vil ikke risikere, at grønlandsk uran nogensinde kommer i forkerte hænder. Det vil sige kinesiske eller russiske, afrikanske eller mellemøstlige. Er denne antagelse rigtig, vil det af mange grunde vedrøre hele Kvanefjeldsprojeket. Det har muligvis været klart for beslutningstagere både i Grønland og i Danmark,  men det kan da være nyttigt at få det fastslået direkte.

Hvordan samspillet mellem regeringen og landsstyret i givet fald skal skrues sammen, vil fremtiden til en hvis grad vise. Der er brug for, at den situation, vi er på vej ind i, ses i lyset af bemærkningen ovenfor. Spændingerne tager til mellem øst og vest, samtidig med at Kina optræder mere stigende styrke rundt om i verden.

På den anden side vil udvinding af såkaldt sjældne jordarter indgår det i den driftsøkonomiske kalkule, at uranudvindingen gør investeringen i det samlede foretagende rentabel og dermed attraktiv.

Hvad så med den grønlandske debat?
Der er som bekendt stor modstand mod udvinding af uran i den grønlandske befolkning, ikke mindst koncentreret om IA. Den mulige dansk – grønlandske konflikt kan jo ses som en løftestang for IA’s antinuklerare synspunkt. Interessesammenfaldet er direkte iøjnefaldende.
Ikke desto mindre bør det vel være Grønland, der selv afgør spørgsmålet?

Spørgsmålet om erstatning for tab
Hvis Danmark gennem forbud forhindrer Grønland i at eksportere råstoffer, opstår spørgsmålet om en årlig kompensation for det tab, Grønland derved påføres, som et element i forhandlingerne mellem Grønland og Danmark.
Netop i den sammenhæng vil det være smart, om de grønlandske partier tager stilling allerede nu, før regeringen i Danmark fremsætter sit lovforslag.

Statsministerens åbningstale 6. oktober 2015

Foto af Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen,

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning den 6. oktober 2015

Danmark er et dejligt land. Et af de bedste i verden. Det kan vi danskere hurtigt blive enige om.

Gennem generationer har vi skabt en helt særlig plet på kloden. Med frihed. Velstand. Harmoni.

Vi er stolte af, hvem vi er. Det har vi grund til.

Men vi skal også være ærlige om, at vi ikke har løst alle problemer.

Der er ting, vi kan gøre bedre. Der er ting, vi skal gøre bedre. Selv i et af verdens bedste lande.

Vi har bygget vores samfund på ligeværd. På tillid til hinanden. På respekt for den enkelte.

Det er det, der gør Danmark til Danmark. Til et samfund, der hænger sammen. Til det land, vi holder af.

Men når væksten koncentrerer sig i de større byer. Så kan Danmark blive delt i to.

Så risikerer vi et Danmark, der ikke hænger sammen geografisk.

Når børn vokser op i parallelsamfund, hvor ligeværd og frihed bliver tilsidesat.

Så risikerer vi et Danmark, der ikke hænger sammen værdimæssigt.

Når gevinsten ved at arbejde er for lille, og for mange bliver forsørget af det offentlige.

Så risikerer vi et Danmark, der ikke hænger sammen økonomisk.

Og når der ikke skabes nok private arbejdspladser, så hænger økonomien heller ikke sammen. For pengene til velfærd kan kun komme ét sted fra:

Vores virksomheder.

Danmark er et lille land i en stor verden. Vi er afhængige af det, der sker uden for vores grænser. Men vi skal selv bestemme, hvad vi er for et land.

Jeg ønsker et Danmark, der hænger sammen. Geografisk. Værdimæssigt. Økonomisk. Og menneskeligt.

* * *

Danmark og Europa står i en ekstraordinær situation.

Vores grænser er under et dobbelt pres

Dels fra migranter, som søger væk fra fattigdom.

Dels fra mennesker på flugt fra krig og ødelæggelse.

Ofte under vilkår, der er så barske, at vi dårligt kan rumme dem.

Familier i synkefærdige både. Mennesker stuvet sammen i lastbiler. Børn og voksne prisgivet kyniske menneskesmuglere.

Det er dybt ulykkeligt.

Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt.

Men vi har også et ansvar for, at vores land hænger sammen.

Vi må tale åbent om, at der er forskel på at være flygtning og økonomisk migrant. Vi kan aldrig magte en folkevandring, der er båret af ønsket om et bedre liv. Hvor forståeligt det ønske end er.

Vi må holde hjertet varmt og hovedet koldt.

Der er ingen nemme løsninger. Men jeg mener, at vi har realistiske muligheder, hvis vi ser verden, som den er.

For det første er det klart, at Europa skal få styr på tilstrømningen. Det nytter ikke at lade Europas grænser stå åbne og kun tale om at fordele de mennesker, der kommer ind.

Vi må tage fat om problemets rod. Og Danmark gør vores del.

Regeringen afsætter 750 millioner kroner til blandt andet bistand i nærområder. Når vi hjælper i flygtningelejre tæt på hjemlandet. Så kan vi hjælpe flere. Og færre bliver drevet ud på en farefuld rejse mod Europa.

For det andet skal EU ikke bestemme, hvor mange asylansøgere Danmark tager imod.

Vi står og vil fortsat stå uden for EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik. Også efter folkeafstemningen den 3. december.

For det tredje fører regeringen en stram udlændingepolitik.

Vi har allerede indført en ny integrationsydelse. Den gør det mindre attraktivt at komme til Danmark. Vi vil stramme kravene til familiesammenføring. Og skærpe reglerne for at få permanent ophold.

Alt det gør vi, fordi vi synes, det er rimeligt. Og fordi de vilkår, der er i Danmark, har betydning for, hvor mange der søger asyl. Den erkendelse er efterhånden ved at brede sig.

Og jeg er overbevist om, at antallet har betydning for, om integrationen kan lykkes. Det synspunkt deler jeg også med stadig flere.

For det fjerde skal vi være ærlige om, at de nye flygtninge udfordrer integrationen.

Uanset om man mener, der kommer for mange eller for få flygtninge til landet – regeringen mener, at der kommer for mange – så er der flygtninge i Danmark. Og der kommer flygtninge til Danmark.

Hidtil er integrationen slået fejl.

Efter et år i Danmark er kun én ud af ti flygtninge i arbejde eller uddannelse. Det er nedslående.

Efter fire år er det kun en tredjedel. Det er trist.

Og af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande er ikke engang halvdelen i arbejde. Selvom mange har været her i 10, 20 eller 30 år. Det er dybt bekymrende.

Det skal vi gøre bedre. Meget bedre.

Jeg glæder mig over alle de gode viljer, der er sat fri de seneste uger. I virksomhederne. I foreningslivet. Hos de tusindvis af danskere, der har meldt sig som frivillige.

Nu skal vi gribe de gode viljer. Vi skal ud over flotte ord, varme følelser og de mange likes på Facebook. Vi skal forpligte hinanden til handling. Også længere frem.

Omkring årsskiftet vil regeringen fremlægge et nyt integrationsprogram. Målet er, at flygtninge, der har fået asyl, skal ud på en virksomhed så hurtigt som muligt. Og at de skal lære dansk samtidig. Vi skal skære ned på papirarbejdet og bruge kræfterne på at få integrationen til at virke.

Danmark skal hænge sammen økonomisk, socialt og kulturelt.

* * *

Det store pres på Europas grænser har rod i komplicerede konflikter og ringe levevilkår. Verden er rykket tættere på. Og Danmark skal fortsat engagere os dér, hvor vi kan gøre størst forskel.

Vi er heldigvis ikke alene. Vi samarbejder med andre lande. Vi er en del af EU’s indsats.

Derfor behøver vi heller ikke at være alle vegne. Vi skal fokusere vores udviklingsbistand, hvor det tjener vores interesser. Hvor vi fremmer de værdier, vi tror på. Og hvor vi bekæmper årsager til fattigdom og migration.
Både EU og Danmark skal stille krav om, at de lande, som migranterne kommer fra, tager deres egne statsborgere retur, når ikke de kan få lovligt ophold her.

Danmark deltager i den internationale indsats mod terrorbevægelsen ISIL i Irak. Vi ser ikke passivt til, når ISIL brutalt forgriber sig på lokalbefolkningen og fører terrorkrig mod os.

De danske piloter, mekanikere og det øvrige personale har løst deres opgave fremragende. Nu får de en tiltrængt pause herhjemme.

Men når vi sender flyene ud igen, er regeringen åben for at se på et bredere mandat for den danske indsats. Jeg håber, at Folketinget er parat til at bakke op. Så vi kan være med dér, hvor vi gør størst nytte. Også med vores kampfly.

Terror er et onde, vi skal blive ved med at bekæmpe. Målet er fred og fremgang. Så familier ikke bliver tvunget på flugt. Men kan leve i deres eget land.

Jeg er stolt af Danmark. Et land, der tager ansvar i verden. Hjælper mennesker i nød. Og værner om de værdier, der binder os sammen.

* * *

Min regering har fået den opgave og dermed det ansvar at lede Danmark. Og enhver regering får ansvaret for at lede landet derfra, hvor det står.

Derfor har vi lavet et kasseeftersyn af den offentlige økonomi. Og resultatet er klart. Før valget blev der tegnet ét billede. Nu er billedet desværre et andet. Der er færre penge, end vi håbede og troede. Der er færre penge til ny politik.

Økonomien var kørt til budgetlovens yderste grænse. Kasseeftersynet viste, at man var kommet for langt ud.

Der bør være en sikkerhedsmargin. Det var der ikke før. Det er der nu.

Som ny regering er det vores opgave at få Danmark på sikker kurs igen.

Det betyder, at vi har 5 milliarder kroner mindre til næste år. Vi skal prioritere skarpt. Det er helt nødvendigt.

Regeringen har valgt at bruge færre penge på udviklingsbistand – men stadig leve op til FN’s målsætning. At bruge færre penge på forskning – men stadig leve op til EU’s målsætning. At effektivisere uddannelserne – men stadig ligge i top blandt de lande, der investerer mest i uddannelse.

Hvorfor gør vi det?

Fordi vi vil indfri de løfter, vi gik til valg på.

Flere penge til sundhed. Et stærkt politi. Muligheder for vækst i hele Danmark. En BoligJobordning.

Det lovede vi før valget. Det gennemfører vi efter valget.

Pengene skal stemme. Danmark skal hænge sammen økonomisk.

* * *

Dansk økonomi er stille og roligt på vej frem efter krisen.

Men det går ikke lige godt alle steder i landet. Fremgangen har bedst fat i Hovedstaden og store dele af Østjylland.

Før flyttede de unge fra København, når de stiftede familie. Nu bliver mange boende.

I Trekantsområdet og Århus er der job at få. I mindre byer lukker virksomheden.

Familier flytter. Butikker lukker ned.

Jeg synes, det er trist, hvis Danmark bliver delt op i udvikling og afvikling.

Ikke alene trist for de dele af landet, hvor fremgangen er svær at få øje på. Men trist for hele Danmark. Jeg er overbevist om, at vi har brug for hinanden.

Vi hverken kan eller skal bremse de steder, hvor det går fremad. Men vi skal og kan give hele Danmark muligheder for også at udvikle sig.

Det er ikke enkelt. Virkeligheden er kompliceret.

Vi skal gøre mange forskellige ting.

Statslige arbejdspladser. Vi har besluttet at gennemføre den største samlede udflytning nogensinde.

Vi flytter omkring 3.900 statslige arbejdspladser.

Det handler om rimelighed. Staten tjener hele landet. Derfor skal staten være til stede i hele landet.

Og det handler om at skabe aktivitet dér, hvor der er brug for det. I alt 38 byer får nye statslige arbejdspladser.

Og mon ikke synet på regeringens beslutning afhænger af, hvor man ser den fra?

Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det kan give problemer, når vi flytter tusindvis af job.

Det berører mange medarbejdere og deres familier. Og der venter et praktisk arbejde. At etablere arbejdspladserne nye steder. At sikre normal drift.

Men jeg er også fuldt opmærksom på, at udflytningen betyder meget for de steder, som får nye arbejdspladser.

I torsdags fik jeg en mail fra Brigitte fra Næstved. Hun skriver: ”Af hjertet tak!!!! Det betyder uendeligt meget for vores by.”

Det er Udlændingestyrelsen, der flytter til Næstved med 375 job.

For mig er det en bunden opgave at få fordelt de statslige arbejdspladser mere ligeligt ud over landet.

Private arbejdspladser. Regeringen vil også forbedre de private virksomheders vilkår for at skabe job og vækst i hele Danmark.

Vi lever af at producere. Levere service. Vi står stærkt inden for blandt andet medicinalindustri. Og den grønne sektor. Vi er energieffektive. Opfindsomme. Og kreative. De styrker skal vi bygge videre på. Med realismen i behold.

Vi skal ikke stille skrappere krav til vores egne virksomheder, end tyskerne eller svenskerne stiller til deres. Derfor gør vi op med overimplementering af EU-regler.

Vi tager hul på at forbedre vilkårene for generationsskifte. Vi vil fjerne reklameafgiften. Vi vil fjerne NOx-afgiften.

Vi vil gøre hverdagen lettere for virksomhederne. Derfor må erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træde i kraft to gange om året – den 1. januar og den 1. juli.

Og vi vil gøre noget særligt for de mange virksomheder, der beskæftiger sig med fødevarer.

Danmarks landbrug, mejerier, slagterier – hele den danske fødevaresektor – producerer nogle af verdens sikreste fødevarer. De er førende på eksportmarkederne. De skaber titusindvis af arbejdspladser over hele landet.

Danmark har brug for en endnu stærkere fødevaresektor.

Det kan ikke være rigtigt, at dansk landbrug skal have lavere udbytte eller ringere kvalitet i kornet end vores naboer, fordi der ikke må gødes tilstrækkeligt.

Dansk landbrug skal være et konkurrencedygtigt erhverv.

Det bliver sigtelinjen i den landbrugs- og fødevarepakke, som vi vil offentliggøre inden jul.

En friere planlov. Det er også en vigtig del af regeringens strategi for vækst i hele Danmark.

I dag er der mange eksempler på, at planloven står i vejen for udvikling.

Flere byer kan ikke udvide, fordi de ligger, hvor de ligger. Ved kysten. Det gør rigtig mange danske byer.

Forladte bygninger står tomme. De skal have nyt liv. Også når de er placeret i landzone.

Og det er da ulogisk, at loven spænder ben for mennesker, der gerne vil bo i en landsby. Når nu affolkning af landsbyerne er et bredt anerkendt problem.

I Mariagerfjord Kommune ønskede nogle borgere for to år siden at købe grunde og bygge nyt i udkanten af landsbyen Rold.

Det er ikke muligt efter de gældende regler. For der er tale om ”byudvikling i det åbne land.” Og det betragtes som ”i strid med statslige interesser.”

Som jeg ser det, er det loven, der er i strid med borgernes, landsbyens, kommunens og Danmarks interesser.

Vi vil give kommunerne mere frihed.

Det er et stort ønske i mange kommuner.

Samtidig skal det være slut med uforståelige regler. Haveejere langs kysten skal da ikke spørge om lov til at sætte et højbed eller et gyngestativ op. Og hvorfor er der nogen, der ikke må bygge et skur til en havkajak?

Jeg har det princip, at love skal være til at forstå. Alt andet er manglende respekt for borgerne.

Regeringen fremlægger om kort tid et forslag til en friere og rimeligere planlov. Så kommuner, virksomheder og borgere får bedre mulighed for at skabe den udvikling og vækst, som er så tiltrængt uden for de store byer.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi selv vælger, hvordan vi vil leve vores liv. Mange mennesker er glade for at bo med højt til himlen, frisk luft i lungerne og et tæt naboskab. Det skal vi give friheden til.

Jeg vil et Danmark, der hænger sammen geografisk.

* * *

Uden arbejdspladser. Ingen velstand.

Uden velstand. Ingen velfærd.

Uden velfærd hænger Danmark ikke sammen socialt.

Vi har et fællesskab, der hjælper dem, der har brug for det. Og en af grundpillerne i vores velfærdsamfund er retten til fri og lige sundhed.

Vi har et godt sundhedsvæsen. Men vi skal gøre det endnu bedre.

Når man ser på et Danmarkskort, så er chancerne for god og hurtig behandling større i nogle dele af landet end i andre. De forskelle skal vi til livs.

Alle Danmarks fem regioner må vise, at de kan levere høj kvalitet til borgerne. Den behandling, du får, skal ikke afhænge af, hvor i landet du bor.

Og den skal heller ikke afhænge af din pengepung.

Hvis du er syg, er det afgørende, at du hurtigt får at vide, hvad du fejler. Så du kan blive behandlet. Og forhåbentligt blive rask igen. Det skal være en ret for alle – uanset indtægt.

I dag har danskerne en udredningsret på 30 dage. Men i praksis holder den langt fra for alle patienter.

Hvad gør man så? Jo, hvis man har råd, kan man søge hjælp på et privathospital.

Hvis man har råd. Den ulighed i sundheden vil jeg ikke acceptere. Vi skal ikke have et A-hold og et B-hold.

Derfor vil vi give alle danskere, uanset om de lider af en fysisk eller en psykisk sygdom, den ret, at hvis det offentlige ikke kan udrede inden for 30 dage efter henvisning til sygehus, så kan du gå et andet sted hen – uden at dankortet skal frem.

Og når du har fået at vide, hvad du fejler og skal behandles, så bruger vi samme princip: Hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er mere end 30 dage, så giver vi ret til privat behandling.

Det vigtige er mennesket. Ikke systemet. Det vigtige er den kvalitet, vi får. Ikke hvor lægen er ansat.

En god og tryg sundhed har særlig betydning for én gruppe af borgere: De ældre.

I sidste måned talte jeg med Olaf Sørensen på 83 år. Han blev hofteopereret i maj og lå på intensiv i 40 dage på grund af komplikationer. Det svækker et menneske.

Men da jeg mødte Olaf, var han ved godt mod. På kun otte dage havde han lært at rejse sig fra kørestolen og gå uden at holde i gelænderet.

Olaf og jeg mødtes på Aalborg Rehabiliteringscenter. Her gør personalet en kæmpe indsats for at hjælpe mennesker til at hjælpe sig selv.

Og ifølge Aalborg Kommune er rehabilitering ikke kun godt for den enkelte. Det er også en god forretning. Borgeren har brug for langt mindre hjælp fra kommunen, når han eller hun er hjemme igen.

Det eksempel skal vi tage med os, når vi skal løse problemerne på de medicinske afdelinger. Unødvendige indlæggelser. For mange genindlæggelser. Patienter, der ikke kommer hjem, selvom de er færdigbehandlede.

Ældre mennesker, der må ligge på en hospitalsgang. Det er uværdigt.

Det ønsker ingen af os for vores forældre eller bedsteforældre.

Regeringen vil nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser af ældre medicinske patienter.

Vi vil give flere penge til kvalitet og forebyggelse i almen praksis og kommuner. Så færre bliver indlagt.

Det kommer oveni den milliard kroner ekstra til sundhed, som vi allerede har aftalt med regionerne. Penge, som skal gå til stigende udgifter til sygehusmedicin. Nye behandlingsformer. Og flere ældre og kroniske patienter.

Vi giver et massivt løft til sundhed og ældre allerede til næste år. For at være helt præcis et løft på 2,4 milliarder kroner.

Det er, hvad vi lovede før valget.

* * *

Danmark er et trygt land. Og der er én gruppe mennesker, som har særlig betydning for vores tryghed.

Jeg bliver varm om hjertet, når danske betjente beroliger rådvilde familier. Bruger ord før fysisk magt. Og får smilet frem hos børn, der har oplevet ting, de burde være forskånet for.

Jeg vil gerne takke politiet.

I handler med ordentlighed og respekt, når I tager imod flygtninge og migranter ved Danmarks grænser. Og jeg er taknemmelig for den professionelle indsats, I ydede under og efter terrorangrebet i København.

Alle ved, at politiet er presset. Et bredt flertal i Folketinget har sikret en ekstra bevilling i år. Og vi har afsat midler til at fjerne den store pukkel af overarbejde.

I efteråret skal vi indgå en politisk aftale om politiets økonomi i de kommende år. Regeringen ønsker et stærkt og synligt politi i hele landet. De skal have de redskaber og ressourcer, de har brug for.

Vi vil også sikre, at politiet kan samarbejde effektivt med kolleger i andre lande.

Det er derfor, at danskerne den 3. december skal stemme om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Med en tilvalgsordning kan Danmark selv bestemme, hvilke dele af EU’s retssamarbejde vi ønsker at deltage i.

Det betyder mere – ikke mindre – selvbestemmelse for Danmark.

Med en tilvalgsordning skaber vi sikkerhed for, at Danmark kan forblive et fuldt og helt medlem af det europæiske politisamarbejde Europol.

Det er afgørende for at fange og straffe menneskehandlere, narkohandlere, tyvebander og andre kriminelle, der opererer over grænserne.

Politisamarbejdet beviser sit værd i den helt aktuelle situation med mange flygtninge og migranter.

Europol sikrer efterretninger om presset på Danmarks og Europas grænser. De gør en indsats for at bekæmpe menneskesmuglere. De er et vigtigt led i bestræbelserne for at få styr på tilstrømningen.

Et ja den 3. december er et ja til, at Danmark kan forblive i det europæiske politisamarbejde.

Et ja den 3. december er ikke en glidebane for dansk deltagelse i EU’s samarbejde om asyl og indvandring.

Det fremgår krystalklart af den brede Europol-aftale, at dansk udlændingepolitik fortsat skal fastlægges i Danmark. Det gælder også efter et ja til tilvalgsordningen.

Derfor vil jeg opfordre alle partier til, at vi i efterårets debat diskuterer det, som afstemningen den 3. december handler om. Og ikke det, den ikke handler om.

Den handler ikke om fælles udlændinge- eller asylpolitik. Her står Danmark udenfor. Det skal vi fortsat gøre. Vi bestemmer selv vores udlændingepolitik.

Det burde være enkelt nok. Ja-partierne bag Europol-aftalen har givet hinanden gensidig vetoret på den del.

Alligevel virker det som om, nogen forsøger at tegne et fejlagtigt billede af, at vi er på vej ned ad en glidebane. Det er vi ikke.

For at mane enhver tvivl i jorden‎, vil jeg i dag understrege: Hvis et flertal i Folketinget på noget tidspunkt måtte ønske, at Danmark skal deltage i den fælles europæiske asylpolitik. Så er min holdning helt klar: Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag.

* * *

I rigsfællesskabet har vi en solid tradition for at diskutere problemer åbent og finde løsninger sammen. Jeg glæder mig til samarbejdet med det nye landsstyre på Færøerne og med landsstyret i Grønland.

Færøerne og Grønland ønsker at arbejde med egne forfatninger. Det har regeringen forståelse for. Vi drøfter gerne spørgsmål med landsstyrerne, som opstår i forbindelse med forfatningsarbejdet for at sikre, at nye forfatninger kan rummes inden for rigsfællesskabet.

Der er forskel på Færøernes og Grønlands økonomiske situation. Men begge lande står over for store økonomiske udfordringer på lidt længere sigt. Danmark træder gerne til med rådgivning og administrativ bistand, hvis Færøerne eller Grønland ønsker det.

Vi skal nedbryde de hindringer, der er for borgernes og virksomhedernes mobilitet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Så styrker vi rigsfællesskabet. Det er en vigtig sag, som vi arbejder sammen om.

Sagen om servicekontrakten på Thulebasen betyder meget for både Grønland og Danmark. Og regeringen prioriterer den højt. Vi arbejder på, at Thulebasen i størst muligt omfang skal komme Grønland til gode. Og vi arbejder tæt sammen med landstyret om sagen.

Jeg ønsker også et tæt samarbejde i rigsfællesskabet og i Norden om udviklingen i Arktis – og om vores fælles arbejde i blandt andet Arktisk Råd. Der er stor international fokus på de nye muligheder og udfordringer i Arktis.

* * *

Danmark er mulighedernes land. Det skal det også være for de næste generationer.

Og hovedvejen til gode muligheder går gennem gode uddannelser til alle unge.

Vi har sammen med et bredt flertal vedtaget en god folkeskolereform. En reform, hvor alle børn skal blive så dygtige, som de overhovedet kan.

Vi har sammen skabt en reform af erhvervsuddannelserne. En reform, som skal genskabe prestigen ved at blive faglært. Dem har vi brug for.

Og det er regeringens ambition, at vi til næste år styrker gymnasierne med en reform, der hæver det faglige niveau. Og målretter gymnasierne til det, som er deres formål: En solid forberedelse til videre uddannelse.

Men det er ikke nok, at vi ser på ungdomsuddannelserne én for én.

Vi skal også se på dem under ét.

I dag er der alt for mange unge, som falder fra eller vælger forkert. Nogle bliver slået tilbage til start. Andre fortsætter med en uddannelse, som de måske hverken kan eller vil bruge.

Vi skal tage fat på omveje og blindgyder i uddannelserne.

Jeg synes også, det er på tide, at vi får et stærkere fokus på de unge, der falder helt igennem. Dem, der aldrig får en ungdomsuddannelse.

Det er fantastisk at se lyset i øjnene på en dreng, der har haft nederlag på nederlag. For så pludselig at opdage, at også han kan stå på tæer og række op og gribe en succes.

Det er trist, at mange unge ikke får den mulighed.

I dag er der ikke god nok undervisning til dem, der har brug for et fagligt løft og en bedre forberedelse.

Det kan fx være en dreng, der har taget 10. klasse på en efterskole. Og derefter går på produktionsskole for at lave noget praktisk og blive klogere på, hvad han vil.

Men langt fra alle forløb er gode nok. Der er eksempler på forberedende undervisning, som knap nok rykker de unge. Det er for dårligt.

Derfor vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe, der skal samle erfaringer, og se på, hvordan vi kan forbedre vejen fra folkeskole til den rigtige ungdomsuddannelse. Både for de fagligt svage. Og for alle de andre, der går en omvej til den uddannelse, der passer til dem.

* * *

Vi skal have råd til at investere i sundhed. Vi skal investere i uddannelse. Det kan kun lade sig gøre, hvis vores land hænger sammen økonomisk.
Derfor er det et problem, når mange lever af kontanthjælp eller dagpenge.

Det bekymrer mig, at mange ikke har et job. Jeg tror på, at man får et bedre liv ved at have noget at stå op til om morgenen. Vores land skal også hænge sammen menneskeligt.

Jeg har sat den retning: Flere skal forsørge sig selv. Færre skal forsøges af det offentlige.

Jeg synes, det er rimeligt, at man får noget ekstra for at yde en indsats.

Tag et par på kontanthjælp. De er over 30 år. De har tre børn. Hvis den ene får et arbejde til godt 220.000 kroner om året, så giver det kun cirka 1.400 kroner ekstra til familien hver måned.

Måske er der dem, der overvejer, om det er det værd?

Den bekymring kan jeg få.

Regeringen vil indføre et kontanthjælpsloft. Vi vil sætte en klar grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser.

Vi sikrer, at kontanthjælpsmodtagere vil have en væsentlig indkomstfremgang ved at tage et fuldtidsjob.

Vi vil også udbrede den nye integrationsydelse til alle, der kun har opholdt sig i Danmark i en kortere årrække.

Det er første fase i regeringens jobreform.

Når vi sparer på pengene til dem, der ikke arbejder. Så frigør vi penge til at sætte skatten ned. Især for dem, der tjener mindst. Det er rimeligt.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Også for mennesker med små indkomster.

Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone.

Det bliver retningen i anden fase af vores jobreform.

Men inden vi når dertil, skal vi drøfte dagpenge.

Uden dagpengereformen og de andre reformer, vi gennemførte eller tog initiativ til, sidst vi var i regering, ville de offentlige kasser mangle 47 milliarder kroner om året.

Jeg mener, at dagpengereformen fra 2010 er grundlæggende rigtig.

Men det betyder ikke, at systemet er perfekt.

Dagpengekommissionen præsenterer sine anbefalinger den 19. oktober. Med det afsæt vil vi indlede forhandlinger med Folketingets partier.

Jeg ønsker en aftale, som respekterer den ramme, den tidligere regering har sat. Det er min ambition, at vi kan samles om en løsning med bred opbakning. Så der kan komme ro om reglerne.

Og med den del på plads vil vi i det nye år indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartdrøftelser.

Hvordan kan der skabes flere private job? Hvordan kan vores unge få en praktikplads? Og hvordan får virksomhederne de medarbejdere, de har brug for? Det er noget af det, vi skal drøfte.

I Danmark har vi haft en tradition for, at lønmodtagerne, arbejdsgiverne og politikerne sammen laver trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål.

Det er en god tradition. Den vil vi genskabe.

* * *

Vores evne til at tage ansvar sammen. Vores tillid til hinanden. Vores harmoniske samfund.

Det er det Danmark, vi er stolte af. Og som vi skal værne om.

Jeg ønsker et Danmark, der hænger sammen geografisk. Hvor den enkelte har friheden til at bo og arbejde i hele landet.

Jeg vil et samfund med et stærkt sundhedsvæsen for alle. Uanset hvor du bor, og hvor mange penge du har.

Jeg går ind for et land, som er åbent for dem, der kan og vil. Hvor hovedvejen til Danmark er uddannelse og arbejde – ikke asyl og familiesammenføring. Og hvor vi er realistiske om, hvor mange udlændinge vi magter at integrere.

Jeg stræber efter et Danmark, hvor vi belønner dem, der går på arbejde og yder deres del. Og hvor virksomhederne har frihed til at skabe fremgang og job.

I dag – den 6. oktober – har vi været regering i 100 dage.

Jeg glæder mig over, at vi både før sommerferien og så sent som i går har indgået gode aftaler med alle Folketingets partier, på nær et enkelt. Vi har taget de første skridt.

I dag har jeg annonceret de næste skridt, som vi vil tage i det nye folketingsår.

Men først og fremmest har vi sat en retning for Danmark mange år frem. En retning for et friere, rigere og rimeligere samfund.

Jeg glæder mig til samarbejdet med jer her i Folketinget. Og med mange andre engagerede danskere. Arbejdsmarkedets parter. De frivillige. Alle, der vil tage ansvar.

Lad os indlede det nye folketingsår med at udbringe et leve for vores land.

DANMARK LEVE.

Hurra! Hurra! Hurra!

Foto af Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen,

Hertig om udspillet til grønlandsk finanslov

Udspillet til finanslov får denne kommentar med på vejen

 

Picture of Mikael Hertig

 

af Mikael Hertig

 

 

 

Finanslov 2016: Grønlands selvstændighed og dødens gab?

jaws

Langsigtet depression ?
Grønland er i økonomisk depression, fordi det grønlandske bruttonationalprodukt [BNP] falder. I den snævre definition indebærer dette, at der er flere sammenhængende kvartaler med faldende produktivitet i form af et faldende BNP. Der findes ikke rigtig andre definitioner på økonomisk depression, men jeg kunne godt tænke mig at anvende ‘økonomisk depression’ også i den forstand: en langsigtet tendens til fald i produktiviteten.

Handelsbalanceunderskuddet og bloktilskuddet – størrelsesorden
Forudsætter man, at det danske bloktilskud er stabilt i den forstand, at det følger den grønlandske prisudvikling, og at intet hjemtages, så har vi et udtryk for, hvor stort underskuddet på handelsbalancen må være. Er handelsbalanceunderskuddet større end bloktilskuddet, vokser dødens gab: finansieringsbehovet vokser, uden at Grønlands mulighed for at bevæge sig hen imod økonomisk selvstændighed vokser af den grund. Målt i faste priser ligger BNP på omkring 11, 2 mia i 2013. I beregningsperioden er underskuddet på handelsbalancen fortsat under størrelsen på bloktilskuddet. Hvis vi antager, at denne tendens er fortsat i 2014 og fortsætter fremover, så har vi en stabil situation, hvor vi fortsat er fast afhængige, uden at der sker nogen selvstændighedsudvikling i økonomisk forstand.

Hvordan er sammensætningen af underskuddet på de offentlige kasser?
Faldet i BNP for 2013 henfører Grønlands Statistik til fortrinsvis Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Bygge- og anlægsvirksomheden kan dels bestå i opførelse af produktionsanlæg, dels i andre bygninger. Hvis faldet i bruttoinvesteringer følger den antydede tendens, burde der måske analyseres yderligere i, hvilke former for bygge- og anlægsvirksomhed, der navnlig bør opprioriteres.

Denne artikel anlægger en simpel keynesiansk betragtningsmåde: I princippet er det godt, hvis der er et kontrolleret underskud på de offentlige kasser (kommunernes og selvstyrets tilsammen) i perioder med stor og/eller voksende ledighed.
Det forudsætter imidlertid, at underskuddets sammensætning i tilfredsstillende grad indeholder elementer, der peger frem mod en stigende produktivitet for den samlede grønlandske økonomi.

Som udgangspunkt kan et budgetteret underskud som det, der fremsættes af Nalakkersuisoq Anda Uldum efter denne opfattelse ikke give anledning til kritik. Den samlede grønlandske låntagning vokser ganske vist, men bloktilskuddet bringer balance i regnskabet. Men det forudsætter, at de senere års usikkerhed med hensyn til den økonomiske vurdering holder. Og så forudsætter det navnlig at der tages intitiativer til at styre økonomien således, at de samlede bruttoinvesteringer holdes på et stabilt højt niveau. Pointen er i første omgang, at

  • der satses på reale investeringer frem for privat opsparing
  • at incitamenter til fremme af eksporterbare produktion eller industriel forarbejdning fremmes
  • der gøres et systematisk arbejde på at fjerne barrierer for erhvervsudvikling, der måtte virke gunstig på grønlandsk økonomi, fx at flytte forarbejdningen af fiskeprodukter tilbage til Grønland.

Med andre ord er der utilstrækkeligt at erklære sig tilfreds med finansloven, fordi det budgetterede underskud tilsyneladende holder sig indenfor en størrelsesorden, der ikke påvirker det samlede råderum negativt.

Imidlertid er de faste bruttoinvesteringer faldet og ikke steget op til 2013. Det er et faresignal. Et fortsat fald i investeringerne vil skade økonomien.

Vejen ud af ‘dødens gab’ består i at fremme udviklinger, der i det lange løb gavner produktivitet og eksport.

Erhvervspolitik

Det har ofte været på dagsordenen at mindske den private import af fødevarer ved at øge selvforsyningsgraden. Med andre ord skal man efter denne idé spise flere grønlandske produkter.

Betingelsen for, at dette giver mening er, at man ikke udkonkurrerer det, folk selv fanger og spiser.samtidig med, at kravene til kontrolleret fødevarehygiejne overholdes. Af og til ser man det synspunkt fremsat, at grønlænderne ikke behøver købe varer af samme hygiejniske kvalitet som det, der skal gå til eksport. Tankegangen er næppe farbar.

Den dominerende fremstilling af, hvorledes man løser opgaven: at undgå ‘dødens gab’ bygger på, at det skal ske gennem bedre afkast og investeringer indenfor fiskeri, råstoffer og turisme.

Fjern barrierer
Der foreligger måske allerede rapporter, der systematisk beskriver, hvorledes man fjerner de barrierer, der definerer forretningsmodeller, der kunne vurdere disse emner. Min viden er beskeden, og jeg har ikke opsøgt dem. Men hvis ikke de også beskæftiger sig med den inerti, der skyldes varetagelsen af politiske eller økonomiske særinteresser, så har de begrænset værdi.

Den grønlandske politisk-økonomiske udfordring består i, at særinteressernes protektionistiske  adfærd  fører til konsekvent suboptimering af økonomien. Der er en indbygget modsætning mellem ønsket om at videreføre gamle fangerskikke og hensynet til, at der skal skabes overskud. Der skal videreudbygges på industrialiseret logistik og produktion til fordel for bygdeforsyning med egen fangst. Kulturelt set må selvforståelsen og identiteten med i denne proces. Før dette forstås helt, så må man konkludere, at de ledende og dagsordensættende aktører hverken ønsker at undgå ‘dødens gab’ eller udvikle selvstændigheden. For det er én og samme sag.

Sats på nye områder med stor eksporterbarhed: Informationsteknologi

Serverfarming i Nuuk eller Qaqortoq.
Vi har i Grønland en tradition for, at redningen skal komme i form af fremmede investeringer. Grønland er verdens mest lynnedslagsfrie område. Vi har den grønne energi i form af vandkraft, vi har redundante søkabelforbindelser, vi har kulden. Googles serverfarme blev  i denne måned dobbelt ramt af lynnedslag.

lynnedslagverdenover


Selvstyret og Tele bør derfor arbejde på at få skaffet serverfarme til Grønland. Det kan i sagens natur kun ske fortroligt. Men det bør ske.

Uddannelsesmæssig satsning på it og programmering
Grønland bør satse på at uddanne i it og programmering på alle niveauer. Jo mere informationsteknologi den grønlandske befolkning behersker, des bedre hænger Grønland trods sine store afstande sammen. Dertil kommer, at de informationsteknologiske produkter, Grønland udvikler, kan distribueres uden tab af konkurrencefordele som følge af transportomkostninger.

r forsigtig med administrative besparelserT
GA og Nalakkersuisoq for finanser Anda Uldum er enige om, at der skal spares på administration i Selvstyret. Herfra kommer der en mild advarsel. Det er muligvis sandt, at der kan spares nogle steder, uden at det går ud over kvaliteten af opgaveløsningen. Men det er ikke nogen automatisk sandhed. De, der mener, at der altid og automatisk står ‘overflødig’ foran ‘administration’ de tager fejl. Det kan være en særdeles risikobetonet adfærd. Med en administration, der ofte bruger dansk uddannet arbejdskraft, og hvor risikoen for misforståelser og fejl i forbindelse med oversættelse og tolkning vokser. Skærer man nødvendige funktioner væk, så går det ud over hele Grønland. Da den gennemsnitlige ansættelsestid for AC-fuldmægtige i Selvstyret er ret kort, ville det måske være bedre at satse på en kombineret løsning, hvor man reelt gjorde arbejdspladserne mere attraktive, så man kunne holde på folk. De skal i realiteten have været her 1½ års tid, før de virkeligt kan bruges effektivt. Kan en plan, der fastholder medarbejdere gennemføres, vil det blive nemmere at kunne realisere holdbare besparelser. En metode, der kunne overvejes gennemført for at etablere en ordentlig dialog om nødvendighed og administrerbarhed, hedder blokbudgettering.

Inatsisartut børe være opmærksom på, at der ingen efterspørgsel er efter den arbejdskraft, der fyres ved besparelser. Fyringerne vil således ud over fald i produktiviteten føre til øgede sociale omkostninger.