Kategori: Grønland

Nuuks korte sommer – video til danskere, der endnu ikke har oplevet sommer i Nuuk

Jeg er og bliver dansker og ikke grønlænder. Jeg prøver at se, føle og forstå.
Forståelse er en rejse ind i en andens land. Grønlænderens. Og som al muligt andet er det jo kun det, jeg oplever, jeg kan beskrive. Videoen fås også i højkvalitet (HD) som Quicktime-fil eller som MPEG4.

Lidt af det kan du se her:

Tyggefladens nye madlinje – et koncept for folk, der måske kan få sukkersyge

Madglæde og sundhed skal hænge sammen. Tyggefladen er ikke frelst.

1: Hvis du ikke har sukkersyge, så er det en god idé at spise, som om du havde sukkersyge alligevel. Men sundhed må ikke være kedelig. Hellere synde lidt og så få noget lækker mad end lave opskrift efter opskrift med mad, der i hvert fald, når man får den i munden, er kedelig.  Vi vil ikke hykle glæde over mad, som vi og læserne selv oplever som trist. Men den må ikke være dyr.

2: Vi henvender og først og fremmest til almindelige mennesker, der spiser almindelig mad til hverdag., Derfor vil vi skrive dels til dem, der har fangst i fryseren, dels til dem, der køber ind, og som ikke har tid til at lave mad i timevis hver eneste dag.

3: Vi skriver også om lørdagsmad og gæstemad. Stadigvæk lidt sundere, men vi holder fast i: lidt magrere.

4: Vi vil have grillbarer og cafeer til at lave andet end burgere og pommes fritter.

 

 

Mange Grønlændere har sukkersyge uden at vide det

Der er omkring 1.100 personer i Grønland, der har fået konstateret type 2 -sukkersyge. Men måske op til 1.000 til er nok i risikozonen.

En artikel i Nature, som refereres i Videnskab.dk fra sidste år påviser, at op imod  20% af den grønlandske befolkning har 80 %’s risiko for at udvikle Type 2 Diabetes (Gammelmandssukkersyge).

Artiklen fra Videnskab.dk læser du her

Der er mange måder at måle sukkersyge på. Artiklen fra Nature, som Videnskab.dk måler det aktuelle blodsukker efter indtag af glucose. En mere normal måde er at måle langtidseffekten, som afslører blodsukkeret op til tre måneder tilbage med hovedvægt på de sidste tre uger.

For få år siden vidste man nok, at Sukkersyge var i fremgang i Grønland. Antallet af patienter med sukkersyge blev dengang opgjort til  700 patiener omkring 2001.
Se for eksempel Steffen Fogs blog her

Artiklen fra Nature antyder, at mange flere grønlændere er i risikozonen for at få sukkersyge, ikke at de har det eller automatisk vil få det. Hovedvægten ligger i den artikel ligger på den genetiske risiko.

Vurderingen hos fagfolk med særligt klinisk kendskab til grønlandske forhold viser, at vi snarere ligger på et mørketal, der alt efter definition kan svinge sig op til en fordobling; dette gælder især, hvis man tager forstadierne med.

Tyggefladen vil beskæftige sig med kost, motion og rygning

Normalt betragter man sukkersyge som en livsstilssygdom. For lidt motion, forkerte kostvaner (herunder alkohol-), rygning.

Vores fremgangsmåde bliver de små skridts metode. Vi vil gøre noget ud af opskrifter, glykæmisk indeks, (forklares nedenfor).  Tyggefladens artikler bliver ikke frelste. Chokolade, is, alkohol, kaffe, alt med måde.

 

 

GLYKÆMISK INDEKS OVER UDVALGTE AMERIKANSKE FØDEVARER

De to betegnelser “Glykæmisk indeks” og “Glykæmisk effekt (load)” beskriver henholdsvis glucoseværdien af en fødevare og effekten af en portion på blodsukkeret.

Man skal her være opmærksom på, hvad begreberne ikke kan bruges til. De har kun lidt med den samlede sundhedsværdi (hvis noget sådant findes) at gøre. De viser, hvilke kulhydratprodukter, der indeholder lidt eller meget glucose. Hvis man vil tiltrettelægge en diæt, så kan man  næsten umiddelbart læse ud af indekset, hvad der med fordel kan erstattes med hvad.

Desværre opgives der ingen værdier for blomkål, salat, broccoli og lignende med forventeligt meget lavt glukæmisk indeks. Her gælder det gamle råd om, at har man sukkersyge, kan man spise alt, hvad man vil af den slags.

Det glukæmiske indeks belyser ikke fedtindholdet af varen. Holder man sig til det glukæmiske indeks, kan vægten snyde. Vandmeloner er meget sunde og kan tilrådes, – der er nemlig meget vand i dem, og fruktoseindholdet er ikke videre højt.

Hvad bær angår, er fx. jordbær under alle omstændigheder meget sunde, så hvis du har råd, kan du spise jordbær så meget, du orker.

Forholdet mellem rugbrød og franskbrød giver sig selv. Og man kan, hvisn prisen nogenlunde holder, erstatte kartofler med gulerødder.

 

Tabel 1. Lavt glucoseindhold
Food GI
Roasted Og saltede peanuts 14
Fedtfattig yoghurt med sødemiddel 14
Kirsebær 22
Grapefrugt 25
Perlebyg 25
Røde linser 26
Sødmælk 27
Tørrede abrikoser 31
Smør bønner 31
Fettucine pasta 32
Skummetmælk 32
Fedtfattig frugt yoghurt 33
Fuldkornsprodukter spaghetti 37
Æbler 38
Pærer 38
Tomatsuppe, dåse 38
Æblejuice, usødet 40
Nudler 40
Hvide spaghetti 41
Alle Bran 42
Kikærter, dåse 42
Ferskener 42
Grød lavet med vand 42
Linsesuppe 44
Appelsiner 44
Macaroni 45
Grønne druer 46
Appelsin juice 46
Ærter 48
Bagte bønner i tomatsauce 48
Gulerødder, kogt 49
Mælkechokolade 49
Kiwi frugt 52
Stoneground fuldkornsbrød 53
Chips 54
Special K 54
Banan 55
Rå oatbran 55
Sukkermajs 55
Tabel 2 Moderat glucoseindhold
Müsli, non ristet 56
Kogte kartofler 56
Sultanas 56
Pitta brød 57
Basmati Ris 58
Honning 58
Digestive kiks 59
Ost og tomat pizza 60
Is 61
Nye kartofler 62
Coca Cola 63
Abrikoser, dåse i sukkerlage 64
Rosiner 64
Shortbread småkage 64
Couscous 65
Rugbrød 65
Ananas, frisk 66
Cantaloupe melon 67
Croissant 67
Strimlet hvede 67
Mars bar 68
Ryvita 69
Crumpet, ristet 69
Weetabix 69
Fuldkornsbrød 69
Tabel 3 Højt glukose-indhold
Kartoffelmos 70
Franskbrød 70
Vandmelon 72
Svesker 72
Bagel 72
Branflakes 74
Cheerios 74
Pommes frites 75
Coco Pops 77
Jelly beans 80
Ris kager 82
Rice Krispies 82
Cornflakes 84
Jakke kartoffel 85
Pustede hvede 89
Baguette 95
Pastinak, kogt 97
Hvide ris, dampet 98

 

 

Høring: Kort over Grønland skal ejes af privat selskab.

 

Ophavsret til kortmateriale har været et interessant emne, navnlig før internettet kom til. Digitaliseringsstyrelsen i Selvstyret står bag forslaget om grønlandsk tilslutning til den danske geodatalovgivning.

Efter forslaget skal opmålingsdata stilles gratis til rådighed for offentligheden. Det vil med tiden betyde, at vi i Grønland vil få kortmateriale af meget høj kvalitet. (A.P. Møllers Fond støtter en ny opmåling.)

En anden del af forslaget forpligter i første omgang enhver, der opmåler land- og søkort i Grønland, til at sende materialet til Geodatastyrelsen under Miljøministeriet.

Nu kan man mene, at opmåling af landkort er en kostbar affære, og området er ikke hjemtaget.

Imidlertid må man jo rejse spørgsmålet om, hvorvidt al ophavsret til grønlandske geodata, herunder specialopmålinger, skal være dansk ejendom.

 

 

 

Anmeldelse: Frokost på Sarfalik får et rent 10-tal

Hans Egedes gavlrestaurant på toppen af Nuuk er frokostrestaurant

 

Billede af frokosyysææerlem

Tres tykker tpå toppen

Tyggefladen skriver madanmeldelser. Vi synes, Nuuk trænger til, at vore spisesteder bliver bedømt. Formålet er  at give vore læsere aktuelle og redelige vurderinger af kvaliteten på Nuuks spisesteder.
Der er intet, der er for fint eller jævnt til en bedømmelse: Kriterierne kommer nedenfor, men vi kan bedømme pølser i en grillbar og den fineste menu på de bedste spisesteder. Holder ambitionerne, er der udvist tilstrækkelig omhu? Matcher pris og kvalitet? Er indretningen behagelig? Bliver man godt betjent?

Lidt mere om bedømmelsen: Bedømmelsen er uafhængig, regningen bliver betalt. Vi siger ikke, at der finder en bedømmelse sted.

Jeg mødte op på toppen en søndag kl. 13.45. Et lidt sent frokosttidspunkt på en blæsende klar og solrig søndag i maj. Det gælder for bedømmelserne. at jeg har været der før. Så der er ikke tale om et enkelt besøg, men artiklen her tager afsæt i det sidste.

Sarfaliks tilbud til frokost er smørrebrød eller en ret, for eksempel et stjerneskud, til en pris på omkring 130 kroner, svarende til, hvad brunch eller en pæn ret koster andre steder i byen.

Jeg kom ind i et gabende tomt lokale, så keh kunne nyde rummet i fred. Rygtet om min ankomst kan ikke have spredt sig i byen, så det kan ikke være derfor.

 

Billede mod HJ Rinks Vej

Gavl fra blok ind mod skolesiden med grønlænderportræt

 

Rummet er efter min mening fantastisk lyst og lækkert med vinduer til tre sider og udsigt mod Hjorten og Marlenerne mod nordøst, f, Telebjerget mod nordvest  og skyline og fjord mod vest og syd.

Men til maden. Der er et lille, men enkelt udvalg efter devisen: vælg en favorit og spis dig mæt uden at gå glip af fyrre andre retter, du alligevel ikke kan klemme ned. Ideen er en videreudvikling af det klassiske smørrebrød. Man vælger mellem flere forskellige muligheder.

Jeg valgte sild, stenbiderrogn og leverpostej. Det tjener anretningen til ære, at man hele vejen igennem gælder, at kunden slipper for den evigt ligegyldigt, skråtskårne, håndvredne rå agurk, der måske er mere dekorativ end et stykke vandmand, men som smager ligesådan. Tak for det.

Jeg valgte kryddersilden. Den var indkøbt. Men selv der  er der forskel på kvalitet. Så er der anretningen, og den var i orden. Der var nok til to stykker brød. Silden havde den lille smule bid, der gør den til en lækker spise.  Syre og sødme i orden, en fed høstsild. Pynten med fint jakket løg, lidt capers og dild var appetitlig.  Rugbrødet var uden kerner, og jeg ville da gerne have valgt.

Næste stykke var sæsonspisen stenbiderrogn. Når rognen er befriet for hinder, serveres den udstullet som et rundt stykke. Smagen af selve rognen er fin, lidt svag og derfor en kulinarisk udfordring.  Man kan selv salte den op, og det kan måske gøre lidt. Hvad kunne ellers matche? Her var der igen finthakket løg og citron. I Danmark er det aspargestid. En ting skal være sikkert. Smagen kan hurtigt blive overdøvet. Citron er en god idé og næppe specielt. En mildt rørt mayonaise med snert af meget lidt dijonsennep?  Nok om den, behagelig.

Billede af Store Marlene

Store Marlene under fine skyer

Tredje stykke smørrebrød var leverpostej i tykke skriver, som man får det i Danmark, når man bestiller højt smørrebrød. Men nu ingen champignon eller bacon, nej den såkaldte russiske salat. Betegnelsen russisk salat er iøvrigt blevet til en pudsighed. Ganske vist er rødbeder også en del af det russiske køkken, men navngivningen hentyder nu engang til USSRs flag. Leverpostej er, når man ikke får den i den lune udgave, så vælger de fleste at skære den ud i skiver. Det bliver massivt. Det smarte ved den russiske salat ovenpå er, at leverpostejsfarven dækkes af rødbedemayonaisen.  Det fungerede overraskende godt.

Så kommer vi til serveringen. Der var jo masser af tid til snak, og da jeg er en snakkesalig person, så blev det helt rart.

Til smørrebrødet flottede jeg mig med  en stor moskusøl fra Bryghuset.Øllen blev endda ordentligt skænket med blume, den fik tid til, at skumme kunne falde på ægte tysk maner, svarende til øllet.

På den måde kom frokosten lige over den skæve side af 200 kr.

Men hvis du vil slippe for burger om pommes frites, så  er det her. Det er altså en overset perle. at man overhovedet kan få smørrebrød.

Kvaliteten er høj, prisen er absolut rimelig.  Hvorfor den skal stå tom, fatter jeg ikke. Prøv selv.

Betjening: 10
Udsigt 12
Indretning 10
Madens kvalitet 8
Pris 10

Safilik, Hotel Hans Egede, Nuuk.

Tyggefladens Nytårstale: Danmark bør tilslutte sig forsoningskommissionen


Danmark bør tilslutte sig den grønlandske forsoningskommission


I sin nytårstudtalelse for 2015 opfordrer Mikael Hertig på vegne af Tyggefladen regeringen i Danmark til at tilslutte sig forsoningskommisisonen. Udtalelsen falder som et svar til lektor, dr. phil. Thorkild Kjærgaard, der i et indlæg i “Kamikposten” kaldte Forsoningskommissionen “En folkekomedie”.

mikaelhertig

Mikael Hertigs Nytårstale er en dansk velsignelse til Forsoningskommssionen. Du kan høre den her:

 

 

LITTERATUR

Erik Kjærgaards artikel fra efteråret 2014 om forsoningskommissionen

Det kan du læse ved at klikke her:

Thomas Kjærgaards artikel i Kamikposten ( Forsoningskommissionen som folkekomedie)

SHERTIG2012

Dash8-fly fra Air Greenland kørte af banen efter landing i Nuuk

foto af flyet

Det havarerede fly

Rettet version

Et af AirGreenlands Dash8-fly skred ud under taxiing fra landingsbanen for enden af landingsbanenl kl. ca. 12.30 den 29. december 2014.

I  den første udgave af denne artikel beskrev vi begivenheden som “havari”. Direktør Christian Kjeldsen fra Air Greenland karakteriserer begivenheden som en ‘hændelse’, og han forventer, at flyet kommer i drift indenfor en forholdsvis nær fremtid, i praksis omkring en uge.

Tyggefladens journalistiske medarbejder var på stedet..  Der var ambulance på stedetiet, mendeb kom ikke i brug.

Air Greenland udsendte en kort pressemeddelelse:

Flyet lettede fra Nuuk mod Paamiut, hvor der ikke kunne landes grundet glat landingsbane.

Efter landning er Dash 8 OY-GRK kørt af banen. Ingen af de fem passagerer og tre besætningsmedlemmer kom til skade. Undersøgelser af hændelsen er allerede iværksat, og noget yder på, at de bremseværdier som piloterne har fået oplyst ikke har været korrekte. Banen var således været mere glat end forventet.

Flyet lettede fra Nuuk mod Paamiut, hvor der ikke kunne landes grundet glat landingsbane.

.

 

Som det umiddelbart kunne ses, handler det om, at flyets næsehjul på en eller anden måde må være skredet ud og sunket ned ved siden af asfalten.

Episoden lammede flytrafikken nogle timer.

Rettelsens indhold: Efter kontakt med AirGreenland er sproget afdramatiseret. Betegnelsen “havari” er efter samtale med AirGreenland ændret til “hændelse” og “episode”. Det indebærer samtidig, at den tidligere bragte forventning om, at der måske vil blive nedsat en havarikommission, er fjernet.

Der er næppe nogen grund til at antage, at der vil blive nedsat en havarikommission. Flyet vil blive checket igennem og vil derefter kunne frigives til at blive sat ind igen.

 

 

USA smider Greenland Contractors ud af Thulebasen

En alvorlig belastning for det dansk-amerikanske forhold – eller bøjer vi bare nakken?

Alle går rundt og klør sig. Grønland har ikke givet USA Thulebasen. Det har Danmark. I det trekantforhold, der eksisterer mellem USA, Danmark og Grønland, ser Grønland ud til at blive den helt store taber.

I en situation, hvor Grønlands økonomi af mange grunde bløder, er det noget af en mavepuster, at Thulebasen om kort tid  bliver behandlet som rent amerikansk territorium på grønlandsk grund.

Berlingske Tidende har netop udgivet en artikel, du kan læse her.

Nogle har måske begået fejl, enten i Selvstyret Naalakkersuisut eller på Asiatisk Plads. Men resultatet er komplet uantageligt. Forståelsen mellem Danmark og USA siden 1940 har været, at Grønland skulle være dansk på betingelse af, at Thule kunne bruge og anlægge baser og lufthavne i Grønland.
Beslutningerne og politikken blev aftalt uden den grønlandske befolknings medvirken,

Under 2. verdenskrig lærte grønlænderne, at hvis ikke der kom forsyninger fra Danmark, så kunne de komme fra USA. Det gik slet ikke så tosset. og grønlænderne er ikke  vendt imod amerikansk kultur og civilisation.

Derfor er resultatet af udbudet, hvor et rent skuffeselskab i Danmark bliver  anledningen til, at  prisen for retten til Thule ikke længere er en afgift til Grønland eller Danmark, men blot – et tag sæl.bord.

Trekantforholdet er kommet til, fordi Grønland med hjemmestyre og siden selvstyre er en part i sagen, og fordi den mistede kontrakt nu rammer Grønland alene og ikke Danmark.

billede af Thule Air Base

Sådan skal omverdenen vinde tillid til Grønland: Uddannelse, SBIR og compliance

Udefra set ligner Grønland et land, der ikke i det lange løb kan finansiere sig selv.

Børn i Halloween-dragter

Forslag:

0: Indledning

1: Bedre opfyldelse af internationale standarder indenfor fødevarehåndtering
1.2.; Øget eksport af forarbejdede fødevarer ud af Grønland

2: Identifikation og løsning af barrierer for, at uddannelsesystemet kommer op på et konkurrencedygtigt niveau

2.1. : SBIR i  Grønland

3: Særlig satsning på informationsteknologi.

 

 

Indledning

Det er det store problem, at de, der yder Grønland kredit, stort set alle vil have pengene hjem igen, om ikke før, så siden. Manglende tillid øger afhængigheden til Danmark eller slår igennem på prisen.
Omverdenen har ikke særlig stor tillid til Grønlands evner til at udvikle sin økonomi.

Ønsket om en større grad af selvstændighed er uløseligt knyttet til vores egen evne til at udvikle økonomien i det lange løb til en større grad af selvhjulpenhed.

Valgkampen i Grønland har ikke budt på seriøse bud på, hvordan Grønland i det lange løb vil omstille sig til at vinde en større økonomisk bæreevne. Det forekommer mig (som endnu har svært ved at gennemskue, hvad der foregår hele vejen igennem), at der satses på mere fiskeri af hellefisk til jollefiskere i Disco-området.

Samtidig profilerer partierne sig på et forståeligt syn på økonomisk lighed i forskellige  grader. Nogle partier ser økonomien – ikke mindst den offentlige – som et nulsumsspil, der uden koder kunne kaldes: “Tag fra det rige Nuuk og fordel til “op og ned ad kysten”, underforstået Vestkysten, underforstået minus Nuuk.

Men Grønlands økonomi er ikke et nulsumsspil, og det er ikke videre smart at fiske hellefiskene op, hvis det er det, der satses på.

Nu, hvor juletiden nærmer sig, er det nemmere at beskrive virkeligheden således: Julemanden gør sig klar til at tage til resten af verden med gaver. Men når han kommer tilbage, er han tomhændet, og rensdyrene er trætte og afmagrede.

Derfor skal der andet og mere til. Helt afgørende er det, at når der investeres, så sker det med en forventning om afkast og effekt på beskæftigelse.

Artiklen her beskæftiger sig ikke med omfordeling af midler, men om indretning af økonomien, så omverdenen vinder tillid til den.

 

1. 1. Fødevarehåndtering: Bedre kontroller og større compliance.

Vi er stort set ikke i stand til at eksportere sælkød, hvalkød eller for den sags skyld rensdyr- eller moskuskød til udlandet.  Tilsvarende gælder for ryper, landravne, og hvor det er muligt:  lomvier.  Delikatesser, som vi kan opnå høje priser for på internationale markeder.

Det skyldes ganske enkelt, at vore systemer til veterinær håndtering ikke lever op til de krav, omverdenen stiller.  Udsigten til høje priser er ellers til stede.
Der er mange ting, der i virkeligheden gøres rigtigt og fornuftigt i forvejen. Det gælder sælfangerens håndtering af skudte dyr, indtil skindet afleveres på indhandlingsstedet.  Men det kan næppe dokumenteres.  Så længe kontrollerne ikke er på plads, kan omverdenen ikke modtage vore produkter.

Bedre indhandling under veterinærkontrol burde være en farbar vej.

fyldterødspæt

 

 

1.2. Højere forarbejdningsgrad af fødevareprodukter = øget eksportmulighed
Både Pissifik og Brugseni forhandler forarbejdede fiskeprodukter: “Fyldte rødspætter med grønlandske rejer,” fx. Tager jeg ikke meget fejl, sker forarbejdningen af produktet ved, at rejerne puttes i sovs og kommes i rødspætterne. Naturligvis i Aalborg. Det gavner sikkert Royal Greenland. Men hvor ville det være smart, hvis færdigretter med fx. hellefisk og rejer blev produceret i Grønland og så solgt verden over.
I det omfang, vore produkter kan sælges i forarbejdet tilstand, giver det større fortjeneste.

Nåede man dertil, at vi kunne håndtere vore kød- og fiskeprodukter på en kontrolleret sund og sikker måde, så ville vi også samtidigt kunne hæve forarbejdningsgraden af produkterne og dermed fortjenesten i Grønland.

Skal vi nå højere priser på vore fødevareprodukter fra fiskeri og fangst. kræver det compliance med internationale standarder og regelsæt.

Vi  kan  ikke vende situationen fra den ene dag til den anden. Men der kan udlægges planer, som man stort set viser, at man følger.  Dermed kan opnås tillid til en gradvist  øget indtjeningsevne og dermed egenfinansiering.

Regimet adskiller sig ikke væsentligt fra det, fx. Royal Greenland anvender indenfor fiskeri.   Ja, vi kan!

2. Grønlands egne barrierer skal identificeres

Inuit er et stolt folk, der vil og kan selv. Men der er 5 gange så mange inuitter i Grønland, som der var i 1910. Samtidig med, at folk lever længere, sundhedstilstanden er øget, så bilder mange nogle ind, at fem gange så mange fortsat kan få føden alene ved fisk og fangst; for det er jo her, identiteten ligger.
Men fangerstoltheden må føres med over i et nyt samfund med biler, fjernsyn, internet og flyvemaskiner. Grønlænderne er jo lige så afhænge af alle disse den vestlige civilisations påhit som alle andre, og en romantisk tilgang hertil er mere en barriere i sig selv end en løsning. Også Grønland skal omstille sig til det postindustrielle univers.

Sprogbarrierer
En af de store udfordringer er sproget og kulturkløften. Som dansker i Grønland, der ikke kan sproget, er der så meget, jeg går glip af.  Der skal investeres i effektive intensive sprogkurser, der virker.  Sproget er tankens redskab, og der er en lige linje fra sprog og kultur til tanke og handling. Vi fremmede her forstår ikke alt godt nok.  Henvisninger til tilbud, der ikke er for alle, eller som ikke virker, må afvises.

I skolerne må der tages systematisk afsæt i barnets og elevens sproglige udgangspunkt. Ikkegrønlandske børn skal dels tilbydes modersmålsundervisning, dels tilbydes undervisning i grønlandsk.

Grønlandske børn skal så fortsat lære dansk. Men undervisningen bør i almindelighed kunne foregå på grønlandsk.

Voksne skal kunne tilbydes intensive sommerkurser i grønlandsk, navnlig bør det være et krav for dem, der arbejder i offentlig forvaltning.

Vi kommer til, at it-programmer skal foreligge i grønlandske versioner. (Læs om IT-nedenfor)

Kulturbarrierer

Grønland skal ikke være et protestantisk-kapitalistisk tænkende land. Det er og bliver på basis af kvaliteter som dem,  vi har set i forbindelse med SUME-filmen, der skal tages afsæt. Man kan mene om filmen, at den  kritiserer den danske og vestlige patronisering, og det er der sikkert noget om. Men den viser samtidig også et Grønland, der kan og vil noget selv. De kræfter og den energi, der ligger her, skal kunne omsættes i den virkelige frigørelsesproces, der ender med, at Grønland og Danmark – og resten af verden – ser hinanden i øjenhøjde.

Det er og bliver grønlandsk kultur og tradition, der skal være rygraden i et mere selvstændigt Grønland.

 

2.1. Virksomhedsstruktur og SBIR

Hvis der skal skabes den dynamik i økonomien, der får gang i beskæftigelsen, viser undersøgelser, at det er i de små nystartede virksomheder, at udviklingen finder sted.

Derfor har man i en række lande, ikke mindst i USA lagt et særligt program op. Det hedder SBIR = Small Business Innovation Research
Læs nærmere om det her: SBIR  (wikipedia, engelsk)

A: Udvælgelsesfasen, SBIR
I samfund med en forholdsvis stor offentlig sektor er grundprincippet, at en kreds af indlkøbere eller embedsmænd via en række seminarer uden deltagelse fra erhvervsliv og investorer drøfter deres fremtidige behov for produkter, tjenester og services, de kunne ønske sig, men som endnu ikke udbydes. De bedste udvælges ud fra kriterier: behov, skalerbarhed, beskæftigelse.

B: Seminarrækken ender med, at to eller tre projekter udbydes, og at der tages kontakter til personer eller småfirmaer, som kunne tænke sig at udvikle produktet i projektform sammen med repræsentanter for efterspørgerne. Det bedste projekt udvælges.

C: Herefter dannes et selskab, hvor specialistern og små virksomheder tilknyttes. Ejerskabet er underordnet, men specialister og småfirmaer sikres en ordning, der er attraktiv for dem (en slags lønlignende vilkår.)  Det er her en vigtig pointe, at nok kan store firmaer byde ind formelt set, men hele opsætningen er ugunstig for dem. En enkeltmandsvirksomhed, hvor manden tilbydes en passende honorering i projektperioden, er mere attraktiv for det lille firma end for det store.

D: Når produktet er udviklet, afleveres det til selskabet, og aktiemajoriteten overgår til privateje. Firmaet har nu en garanteret afsætning, fordi produktet var efterspurgt, og dermed kan det berede vejen til eksport.

Hvad er så det tiltrækkende ved SBIR for Grønland? Som jeg ser det, er det skalerbarheden.  Man kan starte småt, skabe beskæftigelse og ende  stort.

I Europa har navnlig Holland haft stor succes med SBIR.

Hollandsk papir og SBIR

3. Den store satsning: IT

Billede af serverfarm

Serverfarm, her Facebooks i Finland

 

3.1. Serverfarme

 

Grønland har med sine meget overdimensionerede søkabler, der ejes af Tele, mulighed for at udnytte merkapaciteten voldsomt.

Der er tilmed redundans. Vi har to sæt uafhængige kabler, et til København via Island og et til Amerika via Halifax. De når ind to steder, nemlig i Qaqortoq og i Nuuk.

Serverfarme er steder, hvor der dels er meget IT-lagerplads, dels er kolossalt meget processorkraft.  Læs om dem på engelsk her:
Serverfarm, wikipedia

Det er karakteristisk for serverfarme, at der udvikles kolossalt med varme, hvorfor afkøling kræver lige så meget eller mere strøm end  processorer og diske selv.

Verden bevæger sig hastigt på grund af den globale opvarmning mod  forbud mod CO2-anvendelse.  Grøn energi er derfor en nødvendighed ved serverfarming. Grønland har grøn energi i form af vandturbinekraft i ufattelige mængder. Og så har vi kulden.

De fysiske betingelser for et serverfarm-eventyr er således til stedeeller kan tilvejebringes.

Men det er de politiske og økonomiske formentlig også, eller også kan de komme det.

Det handler  om

* Grønlandsk forankring og medejerskab
* Grønland som sikkert 3.land
*  Fornuftig langsigtet aftale med investor, fx, OPP og regering i Danmark
*Forretningsmæssig indsigt i, hvor nicherne i markedet for transit mellem Amerika og Europa (og Asien) er særlig lukrative

Grønlandsk forankring.  Grønland vil ikke have glæde af fremmede investeringer, hvis ikke vi selv medvirker på passende vis, for eksempel gennem helt eller delvist ejerskab hos Tele eller Naalakkersuisut.  Hvorledes afkastet skal være, må aftales gennem en investor- eller aktionæroverenskomst.
Udsigten til et fornufitgt investeringsafkast er ret gunstige, idet indtjeningen på lager og processorkraft har vist sig stabilt og stærkt voksende, selv gennem kriseårene. Der er intet, der tyder på, at den tilbøjelighed stopper.

Grønland som sikkert 3. land.

Grønland lever ikke op til gældende lovgivning på persondataområdet. De to registerlove fra 1978 er kun rudimentært overholdt.  Et land, der på et så vitalt område som dette ikke lever op til egne regler, har omverdenen meget begrænset tillid til.

Grønland lever pt. ikke op til internationale datasikkerhedsstandarder (ISO 27001 og ISO27002, Cobit, Itil etc.)
Hvis Grønland skal have mulighed for at komme i betragtning med hensun til IT-investeringer, skal omverdenen have den fornødne tillid til, at vi begynder at bevæge os i retning af regeloverholdelse (compliance).

Grønland er så småt ved at forstå vigtigheden heraf, og der forbedredes initiativer til ny lovgivning med virkning fra janur 2016. Men ny lovgivning er ikke nogen løsning uden compliance.  Det system, der skal sættes op, er det samme under alle omstændigheder. Man kan lige så godt gå i gang med det samme.  Og det er man i Selvstyret så småt også ved at indse.

Tilbage står så de private virksomheders registre og deres compliance. Hvad de store firmaer angår, skulle jeg mene, de formentlig er med i det omfang, de handler internationalt.  Men det er uopdyrket land.

Satsning på IT-uddannelse

Grønland har særlige forudsætninger for at springe en del af industrialiseringen over og gå direkte til informationsreknologiens charmerende egenskaber.

Afstandene overkommes delvist ved videokonferencer, it-telefoni, mail, og tilsvarende udveksling af informationer.  Tele er netop i færd med at udbygge kapaciteten op og ned ad kysten. Jo mere, dette realiseres, des mere kan Grønland komme i front med dels sit eget forbrug, men også deltagelse i videreudvikling.

Den danske tegner og humorist Robert Storm Petersen [Storm P] lod en af sine vagabonder lave dørsalg med udendørs dørmåtter. Fordelen var, at hver gang havde solgt en måtte, modtaget pengene og døren havde lukket sig igen, kunne han tage måtten med sig og sælge den igen et andet sted senere.

Når det handler om fysiske varer, er det jo bedrageri. Men det er det ikke med software.  Når et softwareprogram er udviklet kan det transporteres via nettet til den anden ende af kloden og kunden kan betale direkte eller indirekte for det.

Undervisning fra børnehave til plejehjem
Men skal disse muligheder virkeliggøres, skal der under alle omstændigheder i samarbejde med nordiske universiteter og lignende en gevaldig satsning på uddannelse til.

Jeg forestiller mig, at børn lærer at programmere via fx. mindstorm [Lego] før, de kan lære at skrive.
Jeg forestiller mig, at kerneprogrammer som operativsystemer og kontorpakker findes på grønlandsk.
Jeg forestiller mig, at et eller flere grundprogrammeringssprog til børn i skolealderen (basic?) findes på grønlandsk
Jeg forestiller mig at der undervises separat i IT i skoler, gymnasier etc. , og at der virkelig åbnes for uddannelse i IT indenfor handelsskoler, seminarier og på universitetet.
Det lyder af meget, men i forhold til værdiskabelsen er det beskedent.

Når man samtidig tænker på, at her kan en del af det grønlandske afkast af serverfarm-investeringerne med tiden falde som en del af finansieringen. så er det fint.

Ved IT forstås her både programmering, udvikling, netværk, databaser, filmskabelse, webdesign,  spiludvikling, kommunikation (Nettv og netradio) etc. Det behøver altså ikke være hardcore matematisk præget programmering altsammen.  Man skal her samtidig tænke på, at deltagelse i udvikling, så snart man har nået et vist stadium, foregår internationalt.

Hvis tanken her realiseres, vil Grønland være virkelig omstillet om ca. 15 år.