Christen Sørensen: Lad os gå tilbage til kerneværdierne

Af professor, fhv. vismand Christen Sørensen


Portrt af Christen Sørensen

Det indlæg jeg ville have holdt på Den Socialdemokratisk Kongres 19.-20. september 2015, hvis jeg var nået frem i tide

Et solidariak og anstændigt samfund

Alene min alder gør, at man med en vis ret kan sige, at min røst hidrører fra fortiden. Det bekymrer mig ikke. Det, der ville bekymre mig og vel også andre socialdemokrater, er, hvis det, vi har at bidrage med, ikke hører fremtiden til. Det er det essentielle.

Tiltroen til nyliberalismen bør ligge på et lille sted

Dette har ikke været og er stadig ikke en let kamp. De ideologiske hovedmodsætninger, kommunisme og liberalisme, bygger på enkle og letfattelige skrivebordsbetragtninger. Problemet er, at realiteten eller historien afviser disse utopiske skrivebordsbetragtninger. Kommunismens sammenbrud i kølvandet på Berlin-murens nedrivning betyder, at der næppe længere er de store udfordringer fra den side. En anden historisk begivenhed, nemlig Finanskrisen, burde også betyde, at tiltroen til den rene ny-liberalismen burde ligge på et meget smalt sted – om overhovedet noget sted.

De nødvendige og bæredygtige reguleringer

Jeg synes ikke, at vi har været nær gode nok til at udlægge, at det er vores principielle udgangspunkt – hvor markedsøkonomien fungerer inden for rammer underlagt stærke politiske og nødvendige reguleringer – der er det holdbare og bæredygtige udgangspunkt. Finanskrisen dokumenterede endnu engang dette endog særdeles klart.

Den sociialdemokratiske tilpasningstrang duer ikke

Tværtimod synes jeg, at vi i alt for høj grad har defineret vor politik – i hvert fald den økonomiske politik – som liberalisme minus x-procent. Konkret har vi f.eks. klæbet os alt for meget til Angela Merkels CDU- politik, måske minus 10 pct. Det er farligt. Når Labour netop har fået en leder, Jeremy Corbin, der af nogle siges at være en røst fra fortiden, er det måske ikke mindst, fordi hans modkandidater fulgte den konservative regerings politik, især den økonomiske politik, minus ca. 10 pct. Det er i hvert fald den konklusion, som nobelpristager i økonomi, Krugman, drog i Politiken 18. sep. Og valget af Jeremy Corbin er vel først og fremmest udtryk for, at denne tilpasningstilgang afvises af de centrale Labour-vælgere. Det bør vi som danske socialdemokrater bide mærke i og handle efter.

Udgangspunkt: Vore egne kerneværdier

Kort sagt: jeg mener, at vi i højere grad bør formulere vor politik med konkret udgangspunkt i vore egne kerneværdier og ikke i andres værdier minus omkring 10 pct. Det vil jeg uddybe med tre eksempler: Den græske krise, Flygtningesituationen og Irakkommissionen.

Den græske krise:

Det er blevet anført, at grækerne bare har at betale deres gæld. Dette anføres, selv om blot en smule indsigt ville vise, at dette ikke kommer til at ske. Hertil kommer at ekstremisme vil få medvind, hvis et helt folk, som det græske, forarmes. Historien viser dette. Det fik jeg i juni publiceret en bog om, Den græske krise – og Tysklands korsfæstelse af Europa (udgivet af forlaget Tiderne Skifter). I stedet for at holde lange taler herom, vil jeg blot anføre et lille uddrag af den bog, som det 20 århundredes største økonom, Keynes, anførte i sin bog om den uforstandige Versailles-traktat. Keynes, der var ansat i det engelske finansministerium, deltog som øverste økonomiske rådgiver for den engelske regering i fredsforhandlingerne i Versailles i første halvdel af 1919. Han blev så vred over den uforstandige behandling af Tyskland, at han opsagde sin stilling, og skrev bogen: The Economic Consequences of the Peace, som udkom allerede i efteråret 1919. Den forelå allerede i 1920 i en dansk udgave med titlen: Freden og dens økonomiske følger.

Jeg vil anføre et uddrag herfra, og når du læser Tyskland, vil jeg bede dig tænke på Grækenland i stedet.

”Den Politik, som ligefrem sætter sig som Maal at reducere Tyskland til Slaveri i en hel Generation, at degradere Millioner af Menneskers Liv, og at berøve hen hel Nation for Lykke, vilde være afskyelig og foragtelig – ja afskyelig og foragtelig, selv om den var mulig, selv om vi ved den berigede os, selv om den ikke saaede Forfald i hele den europæiske Civilisation. Nogle prædiker denne Politik i Retfærdighedens Navn. De store Begivenheder i Menneskenes Historie kender ikke et saa simpelt Retfærdighedsbegreb. Og om saa var, saa giver hverken Religionen eller den naturlige Moral Nationerne Ret til over for deres Fjenders Børn at tage Hævn for Fædrenes og Herskernes Misgerninger”, (Freden og dens økonomiske følger, side 138-39).

Skal Grækenland – og ikke mindst yngre og endnu ufødte græske generationer – virkelig med vor opbakning gennemgå det, som Versailles-traktaten påførte Tyskland, men som heldigvis i anden omgang blev stoppet, idet Tyskland både før og efter 2. verdenskrig i meget vidt omfang blev friholdt for krigsskadeserstatninger efter 1. og 2. verdenskrig, ligesom landet blev hjulpet med Marshall-hjælp?

Skal vi overhovedet ikke bekymre os om, at de unge grækere vel ikke har et medansvar? Det mener jeg, hvorfor jeg også tager afstand for den fortsatte forarmning af det græske folk, der ligger i den aftale til fornyelse af gælden, der for kort siden blev indgået med Tyskland som primus motor. Her skal vi heller ikke følge andres politik – altså Angela Merkels CDU politik – med minus ca. 10 pct.

Flygtningesituationen:

Jeg forstår godt de bekymringer, som mange danske også har over for flygtningesituationen hidrørende fra Mellemøsten og Afrika. Hvad med jobmuligheder? Bliver konflikterne derfra også til et internt problem i vort land?

Det, jeg ikke forstår, er, at der på den ene side er bred opslutning til, at hovedparten af hjælpen må ske i nærheden af konfliktstederne, og på den anden side nedskæringen af hjælpen hertil, som i flygtningelejre i nærområder giver sig udslag i, at ringe levevilkår yderligere forringes med heraf følgende incitament til at drage videre.

Hykleriet herom er svær at bære. Hvorfor foreslår vi ikke, at alle EU-lande hæver bistanden til u-lande og flygtninge til 1 pct. af BNP, og bruger ekstrabidraget til at opbygge midlertidige og sikre bebyggelser i nærområder med skoler, sygehuse osv.? Dette er ikke problemfrit. Men hvad er alternativet? Og skal vi som Socialdemokrater forholde os tavse? Det er i denne sammenhæng heller ikke tilstrækkeligt, at vi blot skælder ud på Dansk Folkeparti mv. og lægger os 10 pct. herfra. Lad os komme med et konkret forslag på EU-plan – en national plan er jo ikke tilstrækkelig. Lad os tage udgangspunkt i egne værdier.

Irakkommissionen:

Irakkommissionen er nedlagt. Grundlaget for vor krigsdeltagelse er tilstrækkeligt oplyst påstår regeringen.

Det er ikke korrekt. Derfor stor ros til vor nye formand for at tilkendegive, at grundlaget for vor krigsdeltagelse givetvis vil blive genoptaget af en kommende socialdemokratisk ledet regering.

Som formand for Støtteforeningen for Irakiske Torturofre er jeg glad ved at kunne meddele, at der netop er givet fri proces til, at de Irakiske Torturofre kan gennemføre en erstatningssag mod den danske stat. Inden denne tilladelse blev givet, har vi sammen med andre taget initiativ til, at der bliver en høring herom på Christiansborg 2. okt. med bl.a. deltagelse af én af de tilbageholdte ofre.

Det kan man læse mere om på vor facebook-side: facebook.com/STFIT15. Man kan støtte dette initiativ ved at videreformidle denne side, ligesom man kan støtte initiativet økonomisk, som det fremgår af facebook-siden. Det skal jeg opfordre til. Det er nemlig eneste sikre måde, hvorpå sandheden herom kommer frem med afhøring af bl.a. tidligere forsvarsminister Søren Gade. Forsvarsministeriet har desværre systematisk forsøgt at forhindre at sandheden herom kom frem med direkte løgnagtige påstande, som det også vil fremgå af denne hjemmeside. For god ordens skyld skal jeg anføre, at det formentlig ikke bidrager til sandheden at afhøre den nuværende forsvarsminister, Carl Holst.

  2 comments for “Christen Sørensen: Lad os gå tilbage til kerneværdierne

  1. Aputsiaĸ Niels Janussen
    23. september 2015 at 10:47

    Vil blot påpege tastefejl: sociialdemokratiske -> socialdemokratiske
    Slet gerne denne kommentar efterfølgende.

  2. Aputsiaĸ Niels Janussen
    23. september 2015 at 10:48

    Vil blot påpege tastefejl: solidariak -> solidarisk
    Slet gerne denne kommentar efterfølgende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.