Sådan skal omverdenen vinde tillid til Grønland: Uddannelse, SBIR og compliance

Udefra set ligner Grønland et land, der ikke i det lange løb kan finansiere sig selv.

Børn i Halloween-dragter

Forslag:

0: Indledning

1: Bedre opfyldelse af internationale standarder indenfor fødevarehåndtering
1.2.; Øget eksport af forarbejdede fødevarer ud af Grønland

2: Identifikation og løsning af barrierer for, at uddannelsesystemet kommer op på et konkurrencedygtigt niveau

2.1. : SBIR i  Grønland

3: Særlig satsning på informationsteknologi.

 

 

Indledning

Det er det store problem, at de, der yder Grønland kredit, stort set alle vil have pengene hjem igen, om ikke før, så siden. Manglende tillid øger afhængigheden til Danmark eller slår igennem på prisen.
Omverdenen har ikke særlig stor tillid til Grønlands evner til at udvikle sin økonomi.

Ønsket om en større grad af selvstændighed er uløseligt knyttet til vores egen evne til at udvikle økonomien i det lange løb til en større grad af selvhjulpenhed.

Valgkampen i Grønland har ikke budt på seriøse bud på, hvordan Grønland i det lange løb vil omstille sig til at vinde en større økonomisk bæreevne. Det forekommer mig (som endnu har svært ved at gennemskue, hvad der foregår hele vejen igennem), at der satses på mere fiskeri af hellefisk til jollefiskere i Disco-området.

Samtidig profilerer partierne sig på et forståeligt syn på økonomisk lighed i forskellige  grader. Nogle partier ser økonomien – ikke mindst den offentlige – som et nulsumsspil, der uden koder kunne kaldes: “Tag fra det rige Nuuk og fordel til “op og ned ad kysten”, underforstået Vestkysten, underforstået minus Nuuk.

Men Grønlands økonomi er ikke et nulsumsspil, og det er ikke videre smart at fiske hellefiskene op, hvis det er det, der satses på.

Nu, hvor juletiden nærmer sig, er det nemmere at beskrive virkeligheden således: Julemanden gør sig klar til at tage til resten af verden med gaver. Men når han kommer tilbage, er han tomhændet, og rensdyrene er trætte og afmagrede.

Derfor skal der andet og mere til. Helt afgørende er det, at når der investeres, så sker det med en forventning om afkast og effekt på beskæftigelse.

Artiklen her beskæftiger sig ikke med omfordeling af midler, men om indretning af økonomien, så omverdenen vinder tillid til den.

 

1. 1. Fødevarehåndtering: Bedre kontroller og større compliance.

Vi er stort set ikke i stand til at eksportere sælkød, hvalkød eller for den sags skyld rensdyr- eller moskuskød til udlandet.  Tilsvarende gælder for ryper, landravne, og hvor det er muligt:  lomvier.  Delikatesser, som vi kan opnå høje priser for på internationale markeder.

Det skyldes ganske enkelt, at vore systemer til veterinær håndtering ikke lever op til de krav, omverdenen stiller.  Udsigten til høje priser er ellers til stede.
Der er mange ting, der i virkeligheden gøres rigtigt og fornuftigt i forvejen. Det gælder sælfangerens håndtering af skudte dyr, indtil skindet afleveres på indhandlingsstedet.  Men det kan næppe dokumenteres.  Så længe kontrollerne ikke er på plads, kan omverdenen ikke modtage vore produkter.

Bedre indhandling under veterinærkontrol burde være en farbar vej.

fyldterødspæt

 

 

1.2. Højere forarbejdningsgrad af fødevareprodukter = øget eksportmulighed
Både Pissifik og Brugseni forhandler forarbejdede fiskeprodukter: “Fyldte rødspætter med grønlandske rejer,” fx. Tager jeg ikke meget fejl, sker forarbejdningen af produktet ved, at rejerne puttes i sovs og kommes i rødspætterne. Naturligvis i Aalborg. Det gavner sikkert Royal Greenland. Men hvor ville det være smart, hvis færdigretter med fx. hellefisk og rejer blev produceret i Grønland og så solgt verden over.
I det omfang, vore produkter kan sælges i forarbejdet tilstand, giver det større fortjeneste.

Nåede man dertil, at vi kunne håndtere vore kød- og fiskeprodukter på en kontrolleret sund og sikker måde, så ville vi også samtidigt kunne hæve forarbejdningsgraden af produkterne og dermed fortjenesten i Grønland.

Skal vi nå højere priser på vore fødevareprodukter fra fiskeri og fangst. kræver det compliance med internationale standarder og regelsæt.

Vi  kan  ikke vende situationen fra den ene dag til den anden. Men der kan udlægges planer, som man stort set viser, at man følger.  Dermed kan opnås tillid til en gradvist  øget indtjeningsevne og dermed egenfinansiering.

Regimet adskiller sig ikke væsentligt fra det, fx. Royal Greenland anvender indenfor fiskeri.   Ja, vi kan!

2. Grønlands egne barrierer skal identificeres

Inuit er et stolt folk, der vil og kan selv. Men der er 5 gange så mange inuitter i Grønland, som der var i 1910. Samtidig med, at folk lever længere, sundhedstilstanden er øget, så bilder mange nogle ind, at fem gange så mange fortsat kan få føden alene ved fisk og fangst; for det er jo her, identiteten ligger.
Men fangerstoltheden må føres med over i et nyt samfund med biler, fjernsyn, internet og flyvemaskiner. Grønlænderne er jo lige så afhænge af alle disse den vestlige civilisations påhit som alle andre, og en romantisk tilgang hertil er mere en barriere i sig selv end en løsning. Også Grønland skal omstille sig til det postindustrielle univers.

Sprogbarrierer
En af de store udfordringer er sproget og kulturkløften. Som dansker i Grønland, der ikke kan sproget, er der så meget, jeg går glip af.  Der skal investeres i effektive intensive sprogkurser, der virker.  Sproget er tankens redskab, og der er en lige linje fra sprog og kultur til tanke og handling. Vi fremmede her forstår ikke alt godt nok.  Henvisninger til tilbud, der ikke er for alle, eller som ikke virker, må afvises.

I skolerne må der tages systematisk afsæt i barnets og elevens sproglige udgangspunkt. Ikkegrønlandske børn skal dels tilbydes modersmålsundervisning, dels tilbydes undervisning i grønlandsk.

Grønlandske børn skal så fortsat lære dansk. Men undervisningen bør i almindelighed kunne foregå på grønlandsk.

Voksne skal kunne tilbydes intensive sommerkurser i grønlandsk, navnlig bør det være et krav for dem, der arbejder i offentlig forvaltning.

Vi kommer til, at it-programmer skal foreligge i grønlandske versioner. (Læs om IT-nedenfor)

Kulturbarrierer

Grønland skal ikke være et protestantisk-kapitalistisk tænkende land. Det er og bliver på basis af kvaliteter som dem,  vi har set i forbindelse med SUME-filmen, der skal tages afsæt. Man kan mene om filmen, at den  kritiserer den danske og vestlige patronisering, og det er der sikkert noget om. Men den viser samtidig også et Grønland, der kan og vil noget selv. De kræfter og den energi, der ligger her, skal kunne omsættes i den virkelige frigørelsesproces, der ender med, at Grønland og Danmark – og resten af verden – ser hinanden i øjenhøjde.

Det er og bliver grønlandsk kultur og tradition, der skal være rygraden i et mere selvstændigt Grønland.

 

2.1. Virksomhedsstruktur og SBIR

Hvis der skal skabes den dynamik i økonomien, der får gang i beskæftigelsen, viser undersøgelser, at det er i de små nystartede virksomheder, at udviklingen finder sted.

Derfor har man i en række lande, ikke mindst i USA lagt et særligt program op. Det hedder SBIR = Small Business Innovation Research
Læs nærmere om det her: SBIR  (wikipedia, engelsk)

A: Udvælgelsesfasen, SBIR
I samfund med en forholdsvis stor offentlig sektor er grundprincippet, at en kreds af indlkøbere eller embedsmænd via en række seminarer uden deltagelse fra erhvervsliv og investorer drøfter deres fremtidige behov for produkter, tjenester og services, de kunne ønske sig, men som endnu ikke udbydes. De bedste udvælges ud fra kriterier: behov, skalerbarhed, beskæftigelse.

B: Seminarrækken ender med, at to eller tre projekter udbydes, og at der tages kontakter til personer eller småfirmaer, som kunne tænke sig at udvikle produktet i projektform sammen med repræsentanter for efterspørgerne. Det bedste projekt udvælges.

C: Herefter dannes et selskab, hvor specialistern og små virksomheder tilknyttes. Ejerskabet er underordnet, men specialister og småfirmaer sikres en ordning, der er attraktiv for dem (en slags lønlignende vilkår.)  Det er her en vigtig pointe, at nok kan store firmaer byde ind formelt set, men hele opsætningen er ugunstig for dem. En enkeltmandsvirksomhed, hvor manden tilbydes en passende honorering i projektperioden, er mere attraktiv for det lille firma end for det store.

D: Når produktet er udviklet, afleveres det til selskabet, og aktiemajoriteten overgår til privateje. Firmaet har nu en garanteret afsætning, fordi produktet var efterspurgt, og dermed kan det berede vejen til eksport.

Hvad er så det tiltrækkende ved SBIR for Grønland? Som jeg ser det, er det skalerbarheden.  Man kan starte småt, skabe beskæftigelse og ende  stort.

I Europa har navnlig Holland haft stor succes med SBIR.

Hollandsk papir og SBIR

3. Den store satsning: IT

Billede af serverfarm

Serverfarm, her Facebooks i Finland

 

3.1. Serverfarme

 

Grønland har med sine meget overdimensionerede søkabler, der ejes af Tele, mulighed for at udnytte merkapaciteten voldsomt.

Der er tilmed redundans. Vi har to sæt uafhængige kabler, et til København via Island og et til Amerika via Halifax. De når ind to steder, nemlig i Qaqortoq og i Nuuk.

Serverfarme er steder, hvor der dels er meget IT-lagerplads, dels er kolossalt meget processorkraft.  Læs om dem på engelsk her:
Serverfarm, wikipedia

Det er karakteristisk for serverfarme, at der udvikles kolossalt med varme, hvorfor afkøling kræver lige så meget eller mere strøm end  processorer og diske selv.

Verden bevæger sig hastigt på grund af den globale opvarmning mod  forbud mod CO2-anvendelse.  Grøn energi er derfor en nødvendighed ved serverfarming. Grønland har grøn energi i form af vandturbinekraft i ufattelige mængder. Og så har vi kulden.

De fysiske betingelser for et serverfarm-eventyr er således til stedeeller kan tilvejebringes.

Men det er de politiske og økonomiske formentlig også, eller også kan de komme det.

Det handler  om

* Grønlandsk forankring og medejerskab
* Grønland som sikkert 3.land
*  Fornuftig langsigtet aftale med investor, fx, OPP og regering i Danmark
*Forretningsmæssig indsigt i, hvor nicherne i markedet for transit mellem Amerika og Europa (og Asien) er særlig lukrative

Grønlandsk forankring.  Grønland vil ikke have glæde af fremmede investeringer, hvis ikke vi selv medvirker på passende vis, for eksempel gennem helt eller delvist ejerskab hos Tele eller Naalakkersuisut.  Hvorledes afkastet skal være, må aftales gennem en investor- eller aktionæroverenskomst.
Udsigten til et fornufitgt investeringsafkast er ret gunstige, idet indtjeningen på lager og processorkraft har vist sig stabilt og stærkt voksende, selv gennem kriseårene. Der er intet, der tyder på, at den tilbøjelighed stopper.

Grønland som sikkert 3. land.

Grønland lever ikke op til gældende lovgivning på persondataområdet. De to registerlove fra 1978 er kun rudimentært overholdt.  Et land, der på et så vitalt område som dette ikke lever op til egne regler, har omverdenen meget begrænset tillid til.

Grønland lever pt. ikke op til internationale datasikkerhedsstandarder (ISO 27001 og ISO27002, Cobit, Itil etc.)
Hvis Grønland skal have mulighed for at komme i betragtning med hensun til IT-investeringer, skal omverdenen have den fornødne tillid til, at vi begynder at bevæge os i retning af regeloverholdelse (compliance).

Grønland er så småt ved at forstå vigtigheden heraf, og der forbedredes initiativer til ny lovgivning med virkning fra janur 2016. Men ny lovgivning er ikke nogen løsning uden compliance.  Det system, der skal sættes op, er det samme under alle omstændigheder. Man kan lige så godt gå i gang med det samme.  Og det er man i Selvstyret så småt også ved at indse.

Tilbage står så de private virksomheders registre og deres compliance. Hvad de store firmaer angår, skulle jeg mene, de formentlig er med i det omfang, de handler internationalt.  Men det er uopdyrket land.

Satsning på IT-uddannelse

Grønland har særlige forudsætninger for at springe en del af industrialiseringen over og gå direkte til informationsreknologiens charmerende egenskaber.

Afstandene overkommes delvist ved videokonferencer, it-telefoni, mail, og tilsvarende udveksling af informationer.  Tele er netop i færd med at udbygge kapaciteten op og ned ad kysten. Jo mere, dette realiseres, des mere kan Grønland komme i front med dels sit eget forbrug, men også deltagelse i videreudvikling.

Den danske tegner og humorist Robert Storm Petersen [Storm P] lod en af sine vagabonder lave dørsalg med udendørs dørmåtter. Fordelen var, at hver gang havde solgt en måtte, modtaget pengene og døren havde lukket sig igen, kunne han tage måtten med sig og sælge den igen et andet sted senere.

Når det handler om fysiske varer, er det jo bedrageri. Men det er det ikke med software.  Når et softwareprogram er udviklet kan det transporteres via nettet til den anden ende af kloden og kunden kan betale direkte eller indirekte for det.

Undervisning fra børnehave til plejehjem
Men skal disse muligheder virkeliggøres, skal der under alle omstændigheder i samarbejde med nordiske universiteter og lignende en gevaldig satsning på uddannelse til.

Jeg forestiller mig, at børn lærer at programmere via fx. mindstorm [Lego] før, de kan lære at skrive.
Jeg forestiller mig, at kerneprogrammer som operativsystemer og kontorpakker findes på grønlandsk.
Jeg forestiller mig, at et eller flere grundprogrammeringssprog til børn i skolealderen (basic?) findes på grønlandsk
Jeg forestiller mig at der undervises separat i IT i skoler, gymnasier etc. , og at der virkelig åbnes for uddannelse i IT indenfor handelsskoler, seminarier og på universitetet.
Det lyder af meget, men i forhold til værdiskabelsen er det beskedent.

Når man samtidig tænker på, at her kan en del af det grønlandske afkast af serverfarm-investeringerne med tiden falde som en del af finansieringen. så er det fint.

Ved IT forstås her både programmering, udvikling, netværk, databaser, filmskabelse, webdesign,  spiludvikling, kommunikation (Nettv og netradio) etc. Det behøver altså ikke være hardcore matematisk præget programmering altsammen.  Man skal her samtidig tænke på, at deltagelse i udvikling, så snart man har nået et vist stadium, foregår internationalt.

Hvis tanken her realiseres, vil Grønland være virkelig omstillet om ca. 15 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.