Blå partiers kritik af Flygtningenævnet er fejlspecificeret

af advokat Niels Henrik Christensen

KRITIK AF FLYGTNINGENÆVNET:

De blå partier har kritiseret

1. at      Flygtningenævnet påvirkes af det medlem, der er valgt af Dansk Flygtningehjælp (1 ud af 5)

og

2.  at     nævnet giver asyl til personer, der ikke er konkret forfulgt.

Ad 1.
De af Dansk Flygtningehjælp udpegede medlemmer er IKKE ansat i Dansk Flygtningehjælp. De er uafhængige af Dansk Flygtningehjælp – i modsætning til Justitsministeriets og Udenrigsministeriets medlemmer, der er valgt blandt ansatte – og enhver, der gennemgår, hvilke medlemmer Dansk Flygtningehjælp har udpeget, vil kunne se, at der er tale om eksperter i ordets positive forstand.

Ad 2. Nævnet giver ALDRIG asyl til personer, der ikke er individuelt forfulgt. Der er dog situationer, hvor det er nødvendigt for Nævnet at meddele opholdstilladelse efter Udlændingelovens §7, stk. 2 for at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3, der handler om, at en person ikke må returneres til “nedværdigende og umenneskelig behandling.”
Hvornår er hjemsendelse i forbindelse med risiko for forfølgelse forbudt?
Menneskeretsdomstolen har i særligt en meget kendt sag, Sufi og Elmo mod UK, fastslået, at hvis mængden af vilkårlig vold når et bestemt, nøje defineret og meget højt niveau, er det umenneskeligt at sende asylsøgere hjem, velvidende at de løber en stor risiko for at blive dræbt. Sådanne personer er med andre ord i risiko og dermed “forfulgt.”

Hvad Syrien angår var Nævnet længe om at rette sig efter Sufi og Elmo dommen og i retsningslinierne for Nævnets praksis om Syrien fremhæves, at det kun er flygtninge fra dele af Syrian, hvor der er krig, der kan få asyl. Desværre er der krig i hele Syrien, men ændrer det sig til at der opstår sikre områder, skal Nævnet afvise ansøgere herfra.

Kritikken er usaglig og udtryk for, at politikerne ikke har sat sig ordentligt ind i Flygtningenævnets praksis, som udførligt er beskrevet i årlige beretninger, som kan findes på hjemmesiden FLN.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.