Venstrefløjen og skattebasen

Det er lykkedes borgerligheden i Europa at gøre det til et politisk mål at nedbringe skatter. Den første i Danmark, det lykkedes at føre et vildt felttog mod skatter, var Mogens Glistrup.

Skattemyten bygger på en ide om, at først tjener man pengene, så kommer den slemme stat og røver dem igen. Men der er jo ingen samfundsløs urtilstand i pengeøkonomien. Tværtimod er mønter og sedler veksler på statens bank.

Vore økonomiske augurer har alle båret ved til Glistrups bål: De mener, at skatter, framet ind i en mytologi, hvor udelukkende de mest egennyttige incitamenter styrer menneskelig adfærd, og hvor skatternes betydning for samfundet konsekvent lades ude af betragtning.

Politikerne er fulgt efter, og navnlig har Socialdemokrater svigtet på dette punkt. Incitamentspræsteskabet har hele tiden fastholdt en stribe myter:

1) Lavere selskabsskatter gavner enten økonomien som helhed eller skattebasen selv som følge af  flere investeringer og dermed flere skatteindtægter

2) Øget forskel på arbejdende og ikke-arbejdende gavner motivationen til at søge arbejde. Derfor sænker man skatterne på arbejde. Det skulle påvirke bekæftigelsen og indirekte forøge skattebasen.

3) Myte tre: “Verdens største skattetryk” svækker “konkurrenceevnen”. Derfor skal skatterne ned, uanset de sociale og økonomiske konsekvenser.
Sammen med  fokus på ligevægt på de offentlige kasser (EU-konvergens, austerity) har dette medført, at Danmarks skattebase er blevet udhulet.

Jeg kan ikke gøre op med hele mytologien her. Det vil være for voldsomt.

Jeg kan bare konstatere, at konsekvensen er af den førte politik er, at det offentlige ikke har midler til at investere for. Der er taget i hundredevis af milliarder ud af det økonomiske kredsløb. Disse midler kunne have været brugt her i landet, i stedet for at indgå i alle mulige andre overvejelser i pensionskasser, og  ophobninger af herreløse penge.

Venstrefløjen må efter min mening og ikke mindst Elisabeth Wehlings og andres fokus mande sig op til at tage fat i værdigrundlaget.

Skatter er kilden til finansiering af undervisning, sundhedsvæsen og social omfordeling. Når et barn bliver døbt i den folkekirke, jeg holder mest af, har præsen i sin formaning til faddere og forældre puttet ind: “Dette barn er skabt i Guds billede. Hvad I gør mod hende (ham), har i derfor gjort imod ham (hende). ”
Når nogen angriber skattebasen, skal vi for det første spørge, hvor det er, de mener, kvaliteten skal forringes, hvor skal angrebet sættes ind: Undervisning, sundhed, retsvæsen, omfordeling?

For det andet skal den genetableres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.