Tyggefladens nytårsudtalelse: Grønlands økonomi i frit fald

 

Billede af Sermitsiaq i solnedgangslys

Sadlen, Sermitsiaq, Nuuk
November 2015
Copyright Mikael Hertig

Resumé

Meget tyder på, at værdien af Grønlands eksport er faldet med over 20% i 2015 (475 millioner kroner)  sammenlignet med 2014. Det er en dramatisk udvikling, der kommer efter flere år med forudgående tilbagegang  i den samlede økonomi.  Det er på den baggrund  en upasssende finanslov, Inatsisartut-flertallet har vedtaget. Den sigter først og fremmest mod  at mindske underskuddet på de offentlige kasser, men  hæmmer dynamikken og  udretter næppe noget i forbindelse med  genopretning af den samlede økonomi. Kritikken kan næppe være hård nok. Det ligner en dramatisk tilbagegang fra 2014 til 2015. Men det er jo ikke nok at kritisere. Der skal anbefalinger til. De kommer nedenfor.

 

Billede af hånd og øre

Eksporten de seneste fire år, tre første kvartaler

Udførsel de tre første kvartaler fra Grønland 2012-2015 / mio kr 2012 2013 2014 2015
1. kvartal 440 433 450 374
2. kvartal 674 681 655 521
3.kvartal 898 969 1021 757

Kilde: Grønlands Statistik

Det fremgår af de  artikler, der er at læse i KNR, at det skulle være underskuddet på de offentlige kasser efter finansloven for 2016, der skulle være problemet. Sådan forstår Tyggefladen ikke udtalelserne fra Grønlands Økonomiske Råd.  Det problematiske er, at der ikke gøres noget for at komme ud af problemerne. Ligegyldigt hvad, så handler det under alle om at udvikle en plan, der på en bæredygtig måde gør Grønland selvforsynende.

Når tilbagegangen i Grønlands økonomi tager til år efter år, er det under alle omstændigheder forholdsvis naturligt, at der opstår stigende underskud på finansloven.

 

B illede af fodbold i is

Copyright Mikael Hertig oktober 2015

Underskuddet kan skyldes de negative konjunkturer, og det kan skyldes mere langvarige (strukturelle forhold).

Det gode spørgsmål, alle må stille sig er: Hvad gør Naalakkersuisut for at rette op på Grønlands økonomi i det lange løb? Svaret blafrer i vinden.  Det ser grangiveligt  ud, som om det har handlet om “penge i kassen”.

Bruttonationalproduktet udtrykker værdien af Grønlands egen produktion.
Efter denne artikel fra grønlandsk statistik skulle der kun være tale om tre års tilbagegang. Tilbagegangen vokser. De tre år, der refereres til, er 2012-14; men eksporttabellen for oven peger  i retning af, at faldet i BNP vokser i 2015 også. Grønland er i tiltagende tilbagegang, og tilbagegangen har nu varet i fire år, uden at regeringen med sin finanslov har gjort noget drastisk for at ændre situationen.

Hvilken rolle spiller underskuddet på finansloven?

Underskud på finansloven betyder, at den offentlige sektor pumper flere  penge ud i den private sektor, end den får ind i form af skatter og afgifter.

Den offentlige sektor, forstået dels som de offentlige myndigheder, dels som de selvstyreejede virksomheder, fylder kolossalt i den grønlandske økonomi. Sammenhængen mellem priser og afgifter i de selvstyreejede virksomheder er af en anden karakter end  private virksomheders. og der er en bestandig risiko for. at overskudskrav til virksomhederne kommer til at fungere som væksthæmmer, fordi overskud tvinger virksomhederne til at tage højere priser.  Dette kunne tænkes at gælde Tele og Air Greenland, fx.  Man kan spørge, om lavere flypriser vil kunne tiltrække turister eller ej. Det kan samtidig tænkes at lavere flypriser vil svække Air Greenlands overskud.

Grønlands Selvstyre modtager et bloktilskud fra Danmark på ca. 3 mia. kroner om året. Havde man i Grønland en troværdig betalingsbalancestatistik, ville man indarbejde bloktilskuddet på indtægtssiden. Det har vi ikke, og så må man nøjes med at gætte på, at summen af bloktilskud og  handelsbalance skal være i overskud.

Underskuddet på finansloven vil i en mere traditionelt balanceret økonomi virke ekspansivt på konjunkturudviklingen.  Når Grønlands økonomi nu for fjerde år i træk er i recession, vil en del af underskuddet kunne tilskrives  øgede sociale udgifter og  særligt reducerede indtægter fra skatter og afgifter som følge af lavkonjunktur. En del af underskuddet er strukturelt bestemt eller afhængigt af andre forhold.

Et fornuftigt sammensat underskud på finansloven ville kunne hjælpe Grønlands økonomi sammen med et reformprogram. Problemet er, at der ikke er tilstrækkelig reformstyrke i finanslovsforslaget. Det skyldes, at der ingen gangbar plan er for Grønlands økonomiske fremtid. Man kan kalde den overlevelsesøkonomi – men desværre uden udsigt til overlevelse i det lange løb.

Med den nuværende skattelovgivning ville det formentlig være en bedre  idé at sætte skatteprocenten i vejret eller reducere værdien af rentefradraget på lån. Finanslovens nye afgifter (formentlig bortset fra afgiften på  hellefisk) vender den tunge ende nedad. I det omfang, de fattigste familier i Grønland rammes afgifter, indskrænkes deres rådighedsbeløb til mad og husleje, klæder og varme.  Da lavindkomstfamilierne har mindre opsparing, er det forudsætningen for, at pengene kommer i kassen (det fiskale hensyn), at disse familier vedligeholder deres forbrug, uanset om man anser forbruget for sundhedsskadeligt eller ej.

Når forbrugsskatter i almindelighed vender den tunge ende nedad, skyldes det først og fremmest, at de fattigste problemer altid er tvunget til at bruge det meste af, hvad de har af penge. De har, siger man på fagsprog, en høj forbrugstilbøjelighed og en lav opsparingstilbøjelighed. Eksempel: Hvis en families voksne ryger cigaretter, og priserne på cigaretter stiger, kan den vælge at ryge mindre eller at spare på andre forbrugsgoder. For eksempel kan den spare på maden for at vedligeholde tobaksafhængigheden; men der ingen reserve til bare at spare mindre op af. Det er i almindelighed bedre at kræve flere skatter op, for derved kan skattesystemet – eventuelt med progressiv beskatning – indrettes, så der sker udligning mellem rige og fattige over skatterne.

Hvad skal Grønland leve af?

Den standende debat synes at forudsætte, at enhver egentlig fremgang for grønlandsk økonomi skal ske med udgangspunkt i erhvervene fiskeri, råstofindvinding og turisme. Da disse erhverv eksisterer jo i forvejen.

I forlængelse af debatten kan følgende spørgsmål umiddelbart rejses:

Fiskeri:
Det ligger udenfor  Tyggefladens rækkevidde at stille teknisk viden til rådighed om, hvordan Grønlands samlede indtægter indenfor fiskeriet kan optimeres.

Derimod kan et  administrativt  projekt søge at afdække, hvilke politiske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer der er for at optimere erhvervets økonomi i det lange løb. Her tænkes for eksempel på investeringer i en større fiskeriflåde, der kan sejle i  fx. Nordatlanten, mulighederne for modernisere fiskerierhvervet. Tilsvarende gælder afdækning af de strategiske muligheder for at optimere indtægterne fra det kystnære fiskeri.

Råstofindvinding
De politiske og administrative betingelser, herunder blandt andet til langsigtet stabilitet i investorernes indtjeningsvilkår. Djævelen ligger nok snarere i hovedsagen end i detaljen. Tiltroen til det politiske systems evne til at holde fast i uændrede vilkår. Den politiske stabilitet og udviklingen af en fælles råstofpolitik med bred opbakning i Inatsisartut vil være af stor, måske afgørende betydning for evnen til at tiltrække fremmede investorer til Grønland.

Tyggefladen anbefaler, at der opnås brede forlig på området, så det ikke bliver bedømmelsen af Grønland som ustabilt investorland, der udgør forhindringen for at kunne tiltrække fremmed kapital.

Turisme
Forbes har gjort sit for at gøre Grønland til interessant. Men skal turisme gøres til et virkelig attraktivt erhverv  i Grønland, må produkterne videreudvikles, kapacitetsbarrierer fjernes etc.

Informationsteknologi
Tyggefladen anbefaler, at alle de ømme punkter gennemtænkes, og at der åbnes for satsning på nye områder, hvor uddannelse og investeringer kan følges ad. Som sådant nyt område foreslås Informationsteknologi undersøgt, fordi dybere og mere konkurrencedygtige kompetencer indenfor informationsteknologi dels gør Grønland mere uafhængig af udenlandske, herunder danske firmaer, dels kan bane vejen for ny eksport af software og tjenester, som modsat fysiske varer er billige at transportere.
Grønland ligger transportmæssigt med sine søkabler på ruten mellem USA og Europa.

GODT NYTÅR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens-Peter Bonde: Protokol vil kunne ændres

 

 

Foto af Jens-Peter BondeAf Jens-Peter Bonde, fhv. MEP, forfatter, cand. scient. pol.

 

PROTOKOL 22 KAN ÆNDRES TIL BRITISK PROTOKOL

Lissabon-traktatens protokol nr. 22 kan forholdsvis let ændres til et dansk medlemskab i den britisk-irske protokol. Protokol 22 er skrevet af en dansk embedsmand og indleveret til traktatforhandlingerne på et topmøde i Napoli i 2002. Den er aldrig forhandlet med EU, men taget til erfterretning, ifølge EU´s daværende chefjurist Jean-Claude Piris.

Vi kunne også have indleveret en mulighed for at tiltræde den britisk-irske protokol, eller foreslået en anden ordning for deltagelse i nogle af Unionens retsakter på retsområdet. Det følger af lighedsgrundsætningen, at Danmark har samme ret som Irland og Storbritannien. Derfor kan Folketinget frit beslutte at indlevere et sådant forslag, som så gøres juridisk bindende ved næste traktatændring. Eventuelt ledsaget af en overgangsordning fra det nuværende system til det kommende.

Jeg kaldte den danske protokol et brud på lighedsgrundsætningen under en længere samtale med chefjuristen, hvortil han fikst returnerede, at det var den danske regerings eget ønske. Det er svært at protestere mod egne ønsker.

Forskellen mellem de to protokoller er, om der er pligt til at deltage i hele Schengen-samarbejdet. Det er der ikke i den britisk-irske protokol, det er der i den danske, fordi den danske regering gerne ville binde de danske vælgere til en alt eller intet-afgørelse.

Vælgerne er ikke bundet
Folketingets flertal brød med den oprindelige undtagelse, da de indleverede protokol 22 uden ny folkeafstemning og  nu siger, vi er bundet. Det er regeringen måske, men det er vælgerne ikke. Det er os vælgere, der ejer undtagelsen, indtil et flertal måtte stemme Ja på torsdag. Så overgår ejendomsretten til et simpelt flertal i Folketinget.

Det kan man være for eller imod. Men det kan ikke kaldes for umuligt, selv om en tiltrædelse af Europol med begrænset overladelse af kompetence er en lettere vej til fortsat deltagelse i politisamarbejdet – efter et eventuelt Nej.

Gid debatten op til folkeafstemningen vil være baseret på færre trusler og flere fakta.

 

 

Sermitsiaq – Nuuks vartegn

“Sermitsiaq” betyder “Sadlen”, men det er også en høj tindelignende klippeformation udenfor Nuuk. Den kan ses mange steder fra.

Dagene er korte i Nuuk-november. Billederne er taget ca. 15.15 9. november 2015. Mens byen henlå i eftermiddagens skygge, nåede solen at kaste set orange lys på Sermitsiaq. Vel er overgangen i tusmørketiden lang, men mørket har vi helt og aldeles klokken 17.

Billede af Sermitsiaq, Nuuk

Sermitsiaq, Nuuks vartegn
Copyright Mikael Hertig

Billede af Sermitsiaq i solnedgangslys

Sadlen, Sermitsiaq, Nuuk
November 2015
Copyright Mikael Hertig

 

 

 

 

Kviksølv i sæl truer nyfødte børn

Der er masser af kviksølv i sæl- og hvalkød, og det er skadeligt

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3395437/

Nye kostråd til grønlændere om hval og sæl ?

 

 

I Grønland spiser mange spæk og kød fra sæl og hval flere gange om ugen. Nye artikler rammer den almindelige grønlænder dybt ind i hjertekulen, for havpattedyrenes kød indeholder miljøgifte. Der er fornylig kommet opmærksomhed om fluorstofferne. At kviksølv ligesom bly er en nervegift, har været kendt længe. I USA er grænseværdien for kviksølv i kød langt lavere end den tilsvarende i Europa, som følger WHO.

Hvor kommer kviksølvet fra? Det er et grundstof, som findes i små mængder over det hele. Men spredningen af kviksølv som moderne miljøgift stammer fra kulkraftværker, der med den mere eller mindre urensede røg sender skadelige mængder af kviksølv op med røgskyerne. Kviksølvet lander med regn i verdenshavene. Ud over havpattedyr er også isbjørne mistænkt for at være truet af kviksølvforureningen.

Da kviksølvet findes overalt i verdenshavene, aflejres det i tang, alger, fisk og smådyr. Kviksølvet ophobes via fødekæden i rovdyrene. Da mennesket selv er et rovdyr, er vi måske allermest truet af alle arter. Mængden af kviksølv menes at være tredoblet de senere år.
En artikel om emnet antyder, at kviksølvet navnlig ligger i havoverfladen, og at der i verdenshavene estimeres at være 6-800.000 tons kviksølv

Sælfangst og det at leve af sæl er en så integreret del af grønlænderens livsforståelse, at en forbandelse nok er udelukket.

Det er flere gange for nyligt blevet belyst, hvordan miljøgifte truer dyrelivet i Arktis. En af giftene er kviksølv. Videnskab.dk har netop udgivet  en artikel om emnet. Den kan du hente her.

Når det drejer sig om rovfisk, fandt jeg denne artikel fra Danmarks Radio her. 

Sidestiller man hval og sæl med tun, henviser denne artikel til en TV-udsendelse fra sidste år på DR.

Fattigdom bag høj dødelighed i Grønland ?

Picture of Mikael Hertig

Mikael Hertig i

Vi bør måske se på de bagved liggende årsager

Grønlændere lever otte år kortere end danskere. Det er meget. Det bringer os  i Grønlandpå niveau med Kina og nogle af de østeuropæiske lande, siger Martha Lund Olsen til Danmarks Radio i denne artikel.
En engelsk undersøgelse demonstrerer sammenhængen i almindelighed: Den kan downloades  her: inequalitiesinhl_tcm77-141622

Årsagerne, der henvises til fra SIs side, er tobaksrøg, alkoholforbrug og selvmord.
Det kan ikke afvises. Men hvorfor drikker Jeppe? Antog vi, at man uden at tage højde for social status i Grønland alene så på fx alkoholforbrug, sammenlignet mellem danskere og grønlændere, ville resultatet kunne tænkes at blive misvisende. I overklassen af danskere findes der formentlig mange med et ret højt alkoholforbrug og en ret lang restlevetid, hvorimod de grønlandske alkoholikere er af lavstatus med en kort.

Livsstil er et kompleks af vaner og mønstre, og det ene har det med at filtre sig ind i det andet. En korrelationskoefficient i størrelsesordenen 0,38 viser, at klasseforhold i et samfund varierer sammen med 38 ud af 100 observationer.
Som generel forklaring duer det ikke, men som et led i en forklaring er det meget.

Det hører til ideel metode, at man opbygger en model, der viser, hvordan årsager og virkninger hænger sammen i et mønster. Så langt når vi sjældent; ærindet med denne artikel er blot at gøre opmærksom på, at den store fattigdom og udbredte mangel på håb må kunne antages at være en bagved liggende årsag.

Når nu afgifterne på cigaretter får et nøk opad, kan partierne smykke sig med et ædelt formål; men hensigten er at få flere penge i statskassen. Resultatet er stensikkert. Vi ved, at afgiftsforhøjelser ingen væsentlig effekt har på forbruget og dermed på sundhedstilstanden. Efterspørgslen er stabil, eller som økonomer ville kalde det, “uelastisk”.

Det er ærgerligt. Forskellen mellem rig og fattig er i Grønland lige som i de lande, som vi deler livslængde med. Jeg bilder mig ind, at det er der, problemet ligger.

 

Tyggefladens alternative høringsportal

Logo Hånd og øre

Høringsbidrag ved offentlige høringer offentliggøres ikke altid. Der frasorteres rigtig godt. Om det sker ud fra saglige eller usaglige kriterier, ved vi andre jo ikke.
Dermed unddrages nogle høringssvar  den offentlige debat forud for udstedelse af love eller bekendtgørelser, de var tiltænkt.
Demokratisk set er det ikke til at vurdere, om frasorteringen er i orden eller ej.

Tyggefladen.dk har derfor startet en alternativ høringstjeneste. Hver gang, du eller din forening indsender et høringssvar, er det en god idé også at sende det hertil.

Husk at tagge (ved fx. understegning) søgeord, så bliver hvert høringssvar nemmere at genfinde for læsere. Husk også at tagge myndighed, titel, eventuelt journalnummer etc.

send til althoering@tyggefladen.dk

Udsendes af Mikael Hertig, Nuuk. Tlf (husk tidsforskydning: dansk tid 12-20 er telefonen åben) +299 55 01 55

 

 

 

Jesper Jespersen: Mindeord over tidligere overvismand, minister m.m. Bent Rold Andersen

Tidligere socialminister, overvismand og professor Bent Rold Andersen er død

Tyggefladen har bedt Jesper Jespersen om at skrive mindeord.

Foto af Jesper Jespersen

Mindeord om tidligere overvismand og socialminister Bent Rold Andersen

af professor, dr. polit. Jesper Jespersen

Foto af Bent Rold Andersen

Bent Rold Andersen var noget særligt i det danske økonommiljø. Han evnede at kombinere et højt fagligt niveau med et socialpolitisk engagement. Han er ikke den eneste professor i økonomi, der har bestridt en ministerpost; men han er den eneste (over)vismand – formand for Det økonomiske Råd – der også har været minister. Det siger noget om Bent Rolds (som vi kaldte ham) personlighed. Hans faglige integritet var uantastelig. Han sagde sit professorat på RUC fra i 1975, da han følte at politisk korrekthed overtrumfede fagligheden. Samme år blev han medlem af Det økonomiske Råds formandskab, som han tilførte den social- og arbejdsmarkedsøkonomiske dimension, der hidtil havde manglet. Herved blev vi unge ’regnedrenge’ belært om, at ikke al økonomi kan sættes på formler.

Som noget helt naturligt blev Bent Rold overvismand i 1976, da Anders Ølgaard trak sig tilbage. Det medførte, at der i formandskabet i endnu højere grad blev lyttet, inden konklusionerne blev draget. Bent Rold gav plads til faglig uenighed i formandskabet, som blev respekteret gensidigt, hvilket var med til at nuancere de halvårlige redegørelser for ’Dansk Økonomi’.

Fyrre år senere i 2005 mødtes vore veje igen nu som medlemmer af den alternative velfærdskommission. Bent var fyr og flamme. Han var stærkt utilfreds med det faglige niveau, som kendetegnede den officielle velfærdsdebat. At menneskers værd blev målt på deres bidrag til nationalproduktet. Jeg fik atter en gang lov til at være ’sparringspartner’ for den nu noget ældre, men stadig knivskarpe mester. Også det lærte jeg meget af, hvilket jeg er ham dybt taknemmelig for.

—————————

Lidt ekstra bemærkninger af Mikael Hertig

Bent Rold Andersen var, som det fremgår af ovenstående, drevet af et stort socialt engagement.
Mange husker ham som arkitekten bag socialreformen af 1974, som led en krank skæbne, der på mange måder må anses for mindre fortjent. Ganske vist medførte oliekrisen og en periode med recession i dansk økonomi, at der ikke efter den herskende opfattelse var penge til den rundhåndede udmåling, som socialreformen lagde op til.
Imidlertid var Bent Rold Andersens næsten glemte hovedsynspunkt, at indgangen til det daværende sociale system måtte være en socialbegivenhed. Man skulle låse vedkommendes eller familiens situation, og så måtte de fleste andre hensyn vige.
Det er måske gået i glemmebogen, at sociallovgivningen før socialreformen bestod af en uendelig række af specificerede regler, der hver for sig kunne give anledning til handlinger eller udbetalinger. I dette virvar af regler var der  mennesker i nød, der bare ikke havde den rigtige bestemmelse til at udløse hjælp eller støtte på nogen måde.
Den oprydning var tiltrængt.

Jeg lærte Bent Rold Andersen som et på sin vis ydmygt og varmt menneske med sin faglighed i behold.

Mikael Hertig

Vil Lars Løkke Rasmussen forbyde Grønlands uranudvinding?

af Mikael Hertig

Picture of Mikael Hertig

Mikael Hertig is m of sc. pol

Total kontrol med anvendelse af udvundet uran er umulig

En artikel i KNR viser. at Lars Løkke Rasmussen vil fremsætte et lovforslag, der vil forbyde Grønlands Selvstyre at udvinde uran, medmindre det på forhånd kan garanteres, at den pågældende uran aldrig senere vil blive brugt til produktion af atomvåben. Artiklen fra 6. oktober kan læses her. 

Der eksisterer ret internationale standarder for kontrol med udvinding af uran. Det har hidtil været antaget, at en diskussion med regeringen i København ville komme til at handle om, hvordan man sikrede sig, at disse standarder blev overholdt til punkt og prikke.

Foto af Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen,

Signalet fra statsministeriet er, at overholdelse af de strenge internationale standarder ikke er nok. Der skal mere til. Handlen med uran er restriktiv.

I det omfang, lovgivningen kun har som intention at tilsikre, at de internationale aftaler overholdes, er der næppe tale om nogen direkte forhindring. Men der er i det mindste tale om, at regeringen i København signalerer, at den ikke vil overlade det til Grønland at overholde de internationale aftaler alene. Det er ikke så overraskende endda, men naturligvis et stridspunkt: Hvis man anser handlen med uran som et råstof, så har Lars Løkke slet ingen anledning til at forbyde en sådan handel.

Regeringen vil, tilsyneladende uden forudgående aftale med Naalakkersuisut, gennem det bebudede lovforslag spænde ben for udvinding af uran i Kvanefjeldet.

Hovbakke på banen: Regeringen i København vil kontrollere Grønlands uran.

Foto af Lars Hovbakke Sørensen

I Danmark har vi en person, der giver den ikke bare som historiker, men også som ekspert i alt muligt, dog uden på nogen måde at udæske den danske regerings positioner. Han hedder Lars Hovbakke Sørensen. Han er det modsatte af en hofnar. Når en hofnar udtaler sig ved hoffet, siger han sandheden bramfrit. Hovbakke er ekspert i konformitet med regeringen og den herskende mening i Danmark. Hvis der i Danmark er uenighed om noget, udtaler han sig ikke. Det gælder f. eks. flygtningesituationen.  Han har udtalt sig til KNR. Læs artiklen her. Han udtaler her, at Danmark “vil kontrollere Grønlands uran”. Det typiske ved Hovbakke er, at han aldrig udtømmer emnet. Han siger det nogenlunde sikre. Og hvad er så det:

Regeringen i København vil ikke risikere, at grønlandsk uran nogensinde kommer i forkerte hænder. Det vil sige kinesiske eller russiske, afrikanske eller mellemøstlige. Er denne antagelse rigtig, vil det af mange grunde vedrøre hele Kvanefjeldsprojeket. Det har muligvis været klart for beslutningstagere både i Grønland og i Danmark,  men det kan da være nyttigt at få det fastslået direkte.

Hvordan samspillet mellem regeringen og landsstyret i givet fald skal skrues sammen, vil fremtiden til en hvis grad vise. Der er brug for, at den situation, vi er på vej ind i, ses i lyset af bemærkningen ovenfor. Spændingerne tager til mellem øst og vest, samtidig med at Kina optræder mere stigende styrke rundt om i verden.

På den anden side vil udvinding af såkaldt sjældne jordarter indgår det i den driftsøkonomiske kalkule, at uranudvindingen gør investeringen i det samlede foretagende rentabel og dermed attraktiv.

Hvad så med den grønlandske debat?
Der er som bekendt stor modstand mod udvinding af uran i den grønlandske befolkning, ikke mindst koncentreret om IA. Den mulige dansk – grønlandske konflikt kan jo ses som en løftestang for IA’s antinuklerare synspunkt. Interessesammenfaldet er direkte iøjnefaldende.
Ikke desto mindre bør det vel være Grønland, der selv afgør spørgsmålet?

Spørgsmålet om erstatning for tab
Hvis Danmark gennem forbud forhindrer Grønland i at eksportere råstoffer, opstår spørgsmålet om en årlig kompensation for det tab, Grønland derved påføres, som et element i forhandlingerne mellem Grønland og Danmark.
Netop i den sammenhæng vil det være smart, om de grønlandske partier tager stilling allerede nu, før regeringen i Danmark fremsætter sit lovforslag.

Hvor lidt skal der til for at eksekvere en udvisning?

af Mikael Hertig, cand. scient.pol.

Picture of Mikael Hertig

Mikael Hertig is m of sc. pol and advisor

fotoaf Søren Pind

Søren Pind

Sagen blev først afgjort ved retten i Næstved. Det fik følgende omtale i Berlingske Tidende.

Justitsminister Søren Pind vil have en kroatisk statsborger udvist af Danmark. Den pågældende er kroatisk statsborger. Kroatien er medlem af EU.
Statsborgeren er familiefar til to børn, og han har opholdt sig her i landet, siden han var to år gammel.
Dommen vedrører trusler på livet og ulovlig våbenbesiddelse.
Efter hvad der er oplyst i pressen har Søren Pind opfordret Rigsadvokaten til at søge tredjeinstansbevilling. Det er ikke Rigsadvokaten, der afgør, om Højesteret skal tage sagen. Det skal procesbevillingsnævnet. Nu forholder det sig sådan, at Pind ikke har nogen instruktionsbeføjelse overfor dette nævn. Men ved at udtale sig, som han har gjort, sætter han det under pres. Dette pres er urimeligt, når det sammenholdes med Østre Landsrets Dom. Der er ikke noget rimeligt retligt grundlag, rent juridisk. Men der er et politisk. Og så ser vi igen, hvordan Søren Pind udfordrer princippet om magtens tredeling. Firkantet, men ikke praktisk, og slet ikke godt. Kort sagt er det en betingelse for udvisning, at den dømte skal være til skade for “rigets sikkerhed”. Den betingelse kan ikke på nogen måde siges at være opfyldt.

Dommen bringes i sin helhed nedenfor
Det undrer mig, at Søren Pind vil ændre udvisningspraksis. Årsagen er, at selv om straffelovens betingelser for udvisning er opfyldt, gælder der samtidig bindende regler indenfor EU-retten og samtidig den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter disse internationale bestemmelser er betingelserne for udvisning ganske enkelt ikke opfyldt.

Justitsministeren påstås at skulle have undervist i Statsret. Jeg ved ikke, om det er sandt. Men læser man dommen her, må det fremgå med al ønskelig tydelighed, at  sagen næppe kan vindes, hvis den forelægges EU-domstolen.

Spørgsmål om udvisning i straffesag afgjort den 6. oktober 2015
07-10-2015 

Østre Landsrets 14. afdeling har den 6. oktober 2015 afsagt dom i en straffesag mod en 46-årig tidligere straffet udenlandsk statsborger, der siden han var 3 år gammel har haft ophold og stiftet familie i Danmark. Den pågældende blev dømt for trusler og besiddelse af en pistol og straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder. Det blev samtidig med dommerstemmerne tre mod tre bestemt, at den dømte ikke skulle udvises.

Vedrørende udvisningsspørgsmålet udtalte landsretten:

”Der er under sagen spørgsmål om udvisning af den 46-årige tiltalte, der er kroatisk statsborger, og som ved sin indrejse til Danmark som 3-årig i 1972 fik lovligt ophold i Danmark, og som siden, han var ung, gentagne gange er straffet ved et stort antal domme.

Tiltalte er nu idømt straf af fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192 a og § 266. Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 2,3 og 8, er derfor opfyldt. Tiltalte skal således efter udlændingelovens § 26, stk. 2, udvises, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet om udvisning skal herefter afgøres efter EU opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. Det fremgår af direktivets indledende betragtning 24, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. Det fremgår endvidere, at der kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør ske udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv.

Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten til et familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Om disse betingelser er opfyldt, beror på en proportionalitetsvurdering under inddragelse af en række kriterier, der er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis. I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået. Der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i hjemlandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning.

Tiltalte er som nævnt kroatisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark, siden han i 1972 som 3-årig indrejste. Det lovlige ophold er dog afbrudt under tiltaltes fængselsophold, men han har ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse haft lovligt ophold her i landet i ca. 38 år. Det fremgår af personundersøgelse af 28. maj 2015, at tiltalte gik ud af skolen i 7. klasse og ikke siden har gået i skole eller været i beskæftigelse. Tiltalte taler dansk, romani, tysk, hollandsk, italiensk, svensk og norsk.

Tiltalte er siden sit fyldte 18. år straffet med fængselsstraf ved 23 domme og er idømt straffe på samlet ca. 10 års fængsel, hvoraf der for en dels vedkommende dog er tale om fællesstraffe med reststraffe fra prøveløsladelser. Den begåede kriminalitet er gradvist blevet alvorligere. Inden for de sidste omkring 10 år er han således blevet idømt samlede straffe på 5 år og 3 måneder, hvoraf to af dommene omfatter reststraffe på henholdsvis 121 og 174 dage. Tiltalte blev prøveløsladt fra afsoningen af den seneste langvarige straf på fængsel i 2 år (fællesstraf) den 27. august 2012.

Det er oplyst, at tiltalte har i alt 4 børn, der nu er henholdsvis 19, 18, 15 og 10 år, og som alle er danske statsborgere. Ved en dom afsagt den 15. august 2012 fik tiltalte forældremyndigheden over børnene. Det fremgår af personundersøgelsen, at tiltaltes børn i 3 år har været frivilligt anbragt. Tiltalte har forklaret, at børnene, da der blev truffet afgørelse om forældremyndighed, var frivilligt anbragt, og at han fik børnene hjemgivet ca. 2 ½ år efter denne dom. […]Børnene har under tiltaltes fængsling i denne sag og under tidligere fængslinger boet henholdsvis hos deres farmor og på en institution.

Tre voterende tiltræder af de grunde, byretten har anført, at tiltalte skal udvises af Danmark med indrejseforbud for 12 år.

 [Af byretsdommens præmisser fremgår vedrørende udvisningsspørgsmålet blandt andet:

”Retten finder på baggrund af grovheden af tiltaltes aktuelle personfarlige kriminalitet samt grovheden og omfanget af tiltaltes tidligere personfarlige kriminalitet sammenholdt med hans manglende integration i det danske samfund, herunder hans manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, at det må befrygtes, at han på ny vil begå tilsvarende kriminalitet. Uanset at han har boet det meste af sit liv i Danmark og har sin nærmeste familie her, finder retten tillige, at han i kraft af sine to udviste brødre har en vis tilknytning til Kroatien. Efter en samlet vurdering finder retten det bydende nødvendigt, at tiltalte udvises af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvorfor udvisningen ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.”]

Tre voterende finder, at tiltaltes nuværende og tidligere tiltagende grovere kriminalitet sammenholdt med, at han ikke personligt kan anses for velintegreret i det danske samfund, med betydelig styrke taler for at udvise ham. Heroverfor står tiltaltes meget langvarige ophold i Danmark, men navnlig det forhold, at han har forældremyndigheden over sine to umyndige børn, og at han kun kan anses for at have beskeden tilknytning til Kroatien, navnlig bestående i, at to af hans brødre er udvist. Det indgår også i bedømmelsen, at der efter det oplyste ikke fra anklagemyndighedens side i forbindelse med tidligere straffesager mod tiltalte har været nedlagt påstand om udvisning af ham, hvilket efter Højesterets dom gengivet i U 2013.2587 kan indgå i proportionalitetsvurderingen. Efter en helhedsvurdering af disse forhold finder disse voterende, at udvisning af tiltalte vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter EU-opholdsdirektivet artikel 28, stk. 3, litra a, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det forhold, at tiltaltes børn tidligere frivilligt har været anbragt uden for hjemmet i 3 år, […]kan ikke føre til et andet resultat. Disse voterende har herved navnlig lagt vægt på, at børnene var hos tiltalte i tiden forud for tiltaltes anholdelse, […].

Efter stemmetallet gælder efter retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt., det for tiltalte gunstigste resultat, således at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning.”