Tag: bruttonationalprodukt

April 2016 Grønlands recession fortsætter

Tyggefladen bedømmer løbende Grønlands økonomiske udvikling.

Forståelse af den økonomiske udvikling er nødvendig for formulering af økonomisk politik. Uanset om man hører til på den ene eller den anden fløj, må udgangspunktet for diskussionen om den bedste økonomiske politik være så præcis en forståelse af landets økonomiske situation som muligt være et fælles udgangspunkt.

Tyggefladen udgiver en gang i kvartalet sin konjunkturvurdering.
Basis er hovedsagelig de tal, der er tilgængelige fra Grønlands Statistik og de tilgængelige offentlige regnskaber. I en lille økonomi som vores, der fortrinsvis er afhængig af et enkelt erhverv (fiskeri), kan fejl og forskydninger  påvirke bedømmelserne.

Personer, der finder fejl i argumentation, anvendelse af tal eller tilsvarende, eller som kommer med forslag til forbedringer, opfordres til at henvende sig til os. Det sker på mailadressen konjunktur@tyggefladen.dk.

Definitionen på begrebet ‘recession’ ses her.  Recession wikipedia. Det betyder efter almindelig opfattelse økonomisk tilbagegang i bruttonationalproduktet (BNP), der varer i tre kvartaler eller mere.

DSCN1841

Hvad angår arbejdet med vurderingen af den grønlandske økonomi gælder, at Grønlands Statistik ikke opgør BNP kvartalsvis, men årligt.  Man kan ikke teoretisk udelukke, at den årlige BNP-opgørelse indeholder tre positive kvartaler og et (meget) negativt. Her vil vi blot definere Grønland som værende i recession, hvis BNP er negativ. Grønlands Statistiks BNP tabel der kun rækker til og med 2014.

Konjunkturudviklingen 2009 – 2015

Grønland befinder sig i 2016 efter alt at dømme for femte år i træk i ubrudt og voksende recession.

Anbefaling: I stedet for at fokusere alene på de offentlige kassers økonomi, bør politikere og erhvervsliv bekymre sig mere for de stærkt faldende investeringer og åbne en debat om, hvorvidt Grønland virkelig kan spare sig ud af tilbagegangen.

Grønlands BNP
Faste priser
2009 2010 2011 2012 2013 2014
BNP, mio. kr. 10930.2 11207.1 11454.0 11396.2 11244.6 11060.9
Pr. indbygger, i 1.000 kr. 194.5 198.5 202.3 200.8 199.5 196.5
Ind., 2005=100 112.0 114.3 116.5 115.6 114.8 113.1
Årlig v  BNP -0.7 2.5 2.2 -0.5 -1.3 -1.6

Kilde: Grønlands Statistik

Grønlands Statistik har endnu ikke her 9. april 2016 offentliggjort BNP for 2015. Det har den fordel, at man sparer for efterjusteringer (der offentliggøres ikke foreløbige tal).

Recession i perioden 2012-14
Ved bedømmelsen af Grønlands økonomiske konjunktursituation er det almindelig praksis at vurdere andre statistiske observationer. Udgangspunktet i de offentliggjorte tal er, at Grønlands økonomi har været i konstant tilbagegang i perioden 2012-14.

Udviklingen i investeringerne
Økonomer anvender ordet ‘investering’ på to måder. Dels betyder det – ligesom i dagligdags forståelse ‘placering af kapital/penge’, der ikke anvendes til løbende forbrug, udenfor indeståender i en bank. Det kan også betyde ‘anskaffelse af produktionsmidler’.   Den sidste betydning kaldes ofte ‘reale investeringer’. Ved bedømmelsen af den økonomiske udvikling er det udviklingen af produktionsapparatet, der er interessant. Uden et stabilt højt niveau i reale investeringer kan den økonomiske tilbagegang ikke vendes.

Da der går en vis tid fra en investering er foretaget til den kan slå igennem i den økonomiske udvikling, er det ikke så ærgerligt, at vi for den aktuelle konjunkturbedømmelse, at investeringerne for 2015 mangler.

 

Investeringer, faste priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mat. faste aktiver 2656.6 2752.9 3128.9 2705.4 2508.2 1701.4
1 Bygn & anlæg 1975.0 2049.5 2086.4 2273.9 1796.8 1245.2
2 Transportm 237.8 257.8 588.0 145.5 420.3 163.2
3 Maskin & Inv 443.8 445.6 454.5 285.5 290.8 293.0
4 Ændring, dyrk
Immaterielle faste aktiver 791.1 3267.7 4502.2 1732.9 901.7 352.9
1Min &olie-forsk 771.7 3249.4 4472.5 1699.4 895.1 345.8
2 Computer software 19.4 18.3 29.8 33.5 6.6 7.1
 Faste bruttoinvest. 3447.7 6020.6 7631.1 4438.3 3409.8 2054.3
 Lagerænd. sv. -5.2 10.0 45.7 122.1
 Netans særl vgest 4.7
5. Bruttoinvesteringer 3442.5 6030.6 7681.5 4560.4 3409.9 2054.3
Årlig vækst i procent 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mater faste aktiv -21.2 3.6 13.7 -13.5 -7.3 -32.2
1 Bygn & anlæg -22.5 3.8 1.8 9.0 -21.0 -30.7
2 Transportm 9.6 8.4 128.1 -75.3 188.8 -61.2
3 Mask &invent -27.0 0.4 2.0 -37.2 1.9 0.8
4 Ænd aktiver
 Imm faste aktiv -24.4 313.1 37.8 -61.5 -48.0 -60.9
1 Min & olieforskn -24.9 321.1 37.6 -62.0 -47.3 -61.4
2 Software 3.9 -5.6 62.4 12.5 -80.3 7.0
 Faste bruttoinvesteringer -22.0 74.6 26.8 -41.8 -23.2 -39.8
Ændring, særl -105.6 -291.6 355.0 167.4
..
 Bruttoinvesteringer -23.7 75.2 27.4 -40.6 -25.2 -39.8

Kilde: Grønlands Statistik april 2016.

Tabellen viser et betydeligt fald i alle former for investering fra 2011 til og med 2014.  Som det ses, er der et sammenfald mellem faldet i investeringerne og faldet i BNP.  Det er næppe tilfældigt. Selv, hvis man ser 2011 som et år med særligt høje investeringer er niveaufaldet i perioden slående.

Bagved de faldende investeringer mærkes den skuffende udvikling indenfor forventningerne vedrørende råstofområdet. Men dette forhold kan næppe forklare hele udviklingen i perioden.
Investeringstilbagegangen rækker til et niveau i 2014, der er under det halve af udgangsåret 2009.

Ledighed og beskæftigelse

Perioden til 2014 viser i det store billede kun få og betydningsløse forskydninger.

Alle Gns md arbstyrke Besk gns ms i besk Ledigh md Udf arbsm Befolkning
2010 26482 24426 2056 9502 35984
2011 26820 24302 2518 9498 36318
2012 26994 24339 2655 9438 36432
2013 27021 24296 2725 9489 36510
2014 26764 24010 2754 9539 36303
Procent
2010 73,6 67,9 5,7 26,4
2011 73,9 66,9 5,7 26,2
2012 74 66,8 5,6 25,9
2013 74 66,5 5,6 26,0
2014 73,7 66,1 5,7 26,3

 

Heller ikke, når man ser på andelen af personer, der kun har folkeskoleuddannelse, forrykker billedet sig ret meget. De kendte problemer for Grønlands økonomi kan meget vel skyldes, at der ikke sker så frygtelig meget, hvad angår efterspørgslen efter arbejdskraft.

Sæsonoplysning:

Grønlands økonomi er afhængig af de afregnede priser på fisk og rejer. Priserne steg i 2015.   Læs Grønlands Statistiks artikel her. Det medførte netto en samlet indhandlingsfremgang på 100 mio, så den samlede værdi af indhandlede fisk og skaldyr rundede 1 milliard kroner i 2015. Værdien af rejefangsten er faldet drastisk, mens værdien af hellefisk er vokset.

 

 

 

 

Hertig om udspillet til grønlandsk finanslov

Udspillet til finanslov får denne kommentar med på vejen

 

Picture of Mikael Hertig

 

af Mikael Hertig

 

 

 

Finanslov 2016: Grønlands selvstændighed og dødens gab?

jaws

Langsigtet depression ?
Grønland er i økonomisk depression, fordi det grønlandske bruttonationalprodukt [BNP] falder. I den snævre definition indebærer dette, at der er flere sammenhængende kvartaler med faldende produktivitet i form af et faldende BNP. Der findes ikke rigtig andre definitioner på økonomisk depression, men jeg kunne godt tænke mig at anvende ‘økonomisk depression’ også i den forstand: en langsigtet tendens til fald i produktiviteten.

Handelsbalanceunderskuddet og bloktilskuddet – størrelsesorden
Forudsætter man, at det danske bloktilskud er stabilt i den forstand, at det følger den grønlandske prisudvikling, og at intet hjemtages, så har vi et udtryk for, hvor stort underskuddet på handelsbalancen må være. Er handelsbalanceunderskuddet større end bloktilskuddet, vokser dødens gab: finansieringsbehovet vokser, uden at Grønlands mulighed for at bevæge sig hen imod økonomisk selvstændighed vokser af den grund. Målt i faste priser ligger BNP på omkring 11, 2 mia i 2013. I beregningsperioden er underskuddet på handelsbalancen fortsat under størrelsen på bloktilskuddet. Hvis vi antager, at denne tendens er fortsat i 2014 og fortsætter fremover, så har vi en stabil situation, hvor vi fortsat er fast afhængige, uden at der sker nogen selvstændighedsudvikling i økonomisk forstand.

Hvordan er sammensætningen af underskuddet på de offentlige kasser?
Faldet i BNP for 2013 henfører Grønlands Statistik til fortrinsvis Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Bygge- og anlægsvirksomheden kan dels bestå i opførelse af produktionsanlæg, dels i andre bygninger. Hvis faldet i bruttoinvesteringer følger den antydede tendens, burde der måske analyseres yderligere i, hvilke former for bygge- og anlægsvirksomhed, der navnlig bør opprioriteres.

Denne artikel anlægger en simpel keynesiansk betragtningsmåde: I princippet er det godt, hvis der er et kontrolleret underskud på de offentlige kasser (kommunernes og selvstyrets tilsammen) i perioder med stor og/eller voksende ledighed.
Det forudsætter imidlertid, at underskuddets sammensætning i tilfredsstillende grad indeholder elementer, der peger frem mod en stigende produktivitet for den samlede grønlandske økonomi.

Som udgangspunkt kan et budgetteret underskud som det, der fremsættes af Nalakkersuisoq Anda Uldum efter denne opfattelse ikke give anledning til kritik. Den samlede grønlandske låntagning vokser ganske vist, men bloktilskuddet bringer balance i regnskabet. Men det forudsætter, at de senere års usikkerhed med hensyn til den økonomiske vurdering holder. Og så forudsætter det navnlig at der tages intitiativer til at styre økonomien således, at de samlede bruttoinvesteringer holdes på et stabilt højt niveau. Pointen er i første omgang, at

  • der satses på reale investeringer frem for privat opsparing
  • at incitamenter til fremme af eksporterbare produktion eller industriel forarbejdning fremmes
  • der gøres et systematisk arbejde på at fjerne barrierer for erhvervsudvikling, der måtte virke gunstig på grønlandsk økonomi, fx at flytte forarbejdningen af fiskeprodukter tilbage til Grønland.

Med andre ord er der utilstrækkeligt at erklære sig tilfreds med finansloven, fordi det budgetterede underskud tilsyneladende holder sig indenfor en størrelsesorden, der ikke påvirker det samlede råderum negativt.

Imidlertid er de faste bruttoinvesteringer faldet og ikke steget op til 2013. Det er et faresignal. Et fortsat fald i investeringerne vil skade økonomien.

Vejen ud af ‘dødens gab’ består i at fremme udviklinger, der i det lange løb gavner produktivitet og eksport.

Erhvervspolitik

Det har ofte været på dagsordenen at mindske den private import af fødevarer ved at øge selvforsyningsgraden. Med andre ord skal man efter denne idé spise flere grønlandske produkter.

Betingelsen for, at dette giver mening er, at man ikke udkonkurrerer det, folk selv fanger og spiser.samtidig med, at kravene til kontrolleret fødevarehygiejne overholdes. Af og til ser man det synspunkt fremsat, at grønlænderne ikke behøver købe varer af samme hygiejniske kvalitet som det, der skal gå til eksport. Tankegangen er næppe farbar.

Den dominerende fremstilling af, hvorledes man løser opgaven: at undgå ‘dødens gab’ bygger på, at det skal ske gennem bedre afkast og investeringer indenfor fiskeri, råstoffer og turisme.

Fjern barrierer
Der foreligger måske allerede rapporter, der systematisk beskriver, hvorledes man fjerner de barrierer, der definerer forretningsmodeller, der kunne vurdere disse emner. Min viden er beskeden, og jeg har ikke opsøgt dem. Men hvis ikke de også beskæftiger sig med den inerti, der skyldes varetagelsen af politiske eller økonomiske særinteresser, så har de begrænset værdi.

Den grønlandske politisk-økonomiske udfordring består i, at særinteressernes protektionistiske  adfærd  fører til konsekvent suboptimering af økonomien. Der er en indbygget modsætning mellem ønsket om at videreføre gamle fangerskikke og hensynet til, at der skal skabes overskud. Der skal videreudbygges på industrialiseret logistik og produktion til fordel for bygdeforsyning med egen fangst. Kulturelt set må selvforståelsen og identiteten med i denne proces. Før dette forstås helt, så må man konkludere, at de ledende og dagsordensættende aktører hverken ønsker at undgå ‘dødens gab’ eller udvikle selvstændigheden. For det er én og samme sag.

Sats på nye områder med stor eksporterbarhed: Informationsteknologi

Serverfarming i Nuuk eller Qaqortoq.
Vi har i Grønland en tradition for, at redningen skal komme i form af fremmede investeringer. Grønland er verdens mest lynnedslagsfrie område. Vi har den grønne energi i form af vandkraft, vi har redundante søkabelforbindelser, vi har kulden. Googles serverfarme blev  i denne måned dobbelt ramt af lynnedslag.

lynnedslagverdenover


Selvstyret og Tele bør derfor arbejde på at få skaffet serverfarme til Grønland. Det kan i sagens natur kun ske fortroligt. Men det bør ske.

Uddannelsesmæssig satsning på it og programmering
Grønland bør satse på at uddanne i it og programmering på alle niveauer. Jo mere informationsteknologi den grønlandske befolkning behersker, des bedre hænger Grønland trods sine store afstande sammen. Dertil kommer, at de informationsteknologiske produkter, Grønland udvikler, kan distribueres uden tab af konkurrencefordele som følge af transportomkostninger.

r forsigtig med administrative besparelserT
GA og Nalakkersuisoq for finanser Anda Uldum er enige om, at der skal spares på administration i Selvstyret. Herfra kommer der en mild advarsel. Det er muligvis sandt, at der kan spares nogle steder, uden at det går ud over kvaliteten af opgaveløsningen. Men det er ikke nogen automatisk sandhed. De, der mener, at der altid og automatisk står ‘overflødig’ foran ‘administration’ de tager fejl. Det kan være en særdeles risikobetonet adfærd. Med en administration, der ofte bruger dansk uddannet arbejdskraft, og hvor risikoen for misforståelser og fejl i forbindelse med oversættelse og tolkning vokser. Skærer man nødvendige funktioner væk, så går det ud over hele Grønland. Da den gennemsnitlige ansættelsestid for AC-fuldmægtige i Selvstyret er ret kort, ville det måske være bedre at satse på en kombineret løsning, hvor man reelt gjorde arbejdspladserne mere attraktive, så man kunne holde på folk. De skal i realiteten have været her 1½ års tid, før de virkeligt kan bruges effektivt. Kan en plan, der fastholder medarbejdere gennemføres, vil det blive nemmere at kunne realisere holdbare besparelser. En metode, der kunne overvejes gennemført for at etablere en ordentlig dialog om nødvendighed og administrerbarhed, hedder blokbudgettering.

Inatsisartut børe være opmærksom på, at der ingen efterspørgsel er efter den arbejdskraft, der fyres ved besparelser. Fyringerne vil således ud over fald i produktiviteten føre til øgede sociale omkostninger.