Tag: levetid

Fattigdom bag høj dødelighed i Grønland ?

Picture of Mikael Hertig

Mikael Hertig i

Vi bør måske se på de bagved liggende årsager

Grønlændere lever otte år kortere end danskere. Det er meget. Det bringer os  i Grønlandpå niveau med Kina og nogle af de østeuropæiske lande, siger Martha Lund Olsen til Danmarks Radio i denne artikel.
En engelsk undersøgelse demonstrerer sammenhængen i almindelighed: Den kan downloades  her: inequalitiesinhl_tcm77-141622

Årsagerne, der henvises til fra SIs side, er tobaksrøg, alkoholforbrug og selvmord.
Det kan ikke afvises. Men hvorfor drikker Jeppe? Antog vi, at man uden at tage højde for social status i Grønland alene så på fx alkoholforbrug, sammenlignet mellem danskere og grønlændere, ville resultatet kunne tænkes at blive misvisende. I overklassen af danskere findes der formentlig mange med et ret højt alkoholforbrug og en ret lang restlevetid, hvorimod de grønlandske alkoholikere er af lavstatus med en kort.

Livsstil er et kompleks af vaner og mønstre, og det ene har det med at filtre sig ind i det andet. En korrelationskoefficient i størrelsesordenen 0,38 viser, at klasseforhold i et samfund varierer sammen med 38 ud af 100 observationer.
Som generel forklaring duer det ikke, men som et led i en forklaring er det meget.

Det hører til ideel metode, at man opbygger en model, der viser, hvordan årsager og virkninger hænger sammen i et mønster. Så langt når vi sjældent; ærindet med denne artikel er blot at gøre opmærksom på, at den store fattigdom og udbredte mangel på håb må kunne antages at være en bagved liggende årsag.

Når nu afgifterne på cigaretter får et nøk opad, kan partierne smykke sig med et ædelt formål; men hensigten er at få flere penge i statskassen. Resultatet er stensikkert. Vi ved, at afgiftsforhøjelser ingen væsentlig effekt har på forbruget og dermed på sundhedstilstanden. Efterspørgslen er stabil, eller som økonomer ville kalde det, “uelastisk”.

Det er ærgerligt. Forskellen mellem rig og fattig er i Grønland lige som i de lande, som vi deler livslængde med. Jeg bilder mig ind, at det er der, problemet ligger.