Tag: økonomi

April 2016 Grønlands recession fortsætter

Tyggefladen bedømmer løbende Grønlands økonomiske udvikling.

Forståelse af den økonomiske udvikling er nødvendig for formulering af økonomisk politik. Uanset om man hører til på den ene eller den anden fløj, må udgangspunktet for diskussionen om den bedste økonomiske politik være så præcis en forståelse af landets økonomiske situation som muligt være et fælles udgangspunkt.

Tyggefladen udgiver en gang i kvartalet sin konjunkturvurdering.
Basis er hovedsagelig de tal, der er tilgængelige fra Grønlands Statistik og de tilgængelige offentlige regnskaber. I en lille økonomi som vores, der fortrinsvis er afhængig af et enkelt erhverv (fiskeri), kan fejl og forskydninger  påvirke bedømmelserne.

Personer, der finder fejl i argumentation, anvendelse af tal eller tilsvarende, eller som kommer med forslag til forbedringer, opfordres til at henvende sig til os. Det sker på mailadressen konjunktur@tyggefladen.dk.

Definitionen på begrebet ‘recession’ ses her.  Recession wikipedia. Det betyder efter almindelig opfattelse økonomisk tilbagegang i bruttonationalproduktet (BNP), der varer i tre kvartaler eller mere.

DSCN1841

Hvad angår arbejdet med vurderingen af den grønlandske økonomi gælder, at Grønlands Statistik ikke opgør BNP kvartalsvis, men årligt.  Man kan ikke teoretisk udelukke, at den årlige BNP-opgørelse indeholder tre positive kvartaler og et (meget) negativt. Her vil vi blot definere Grønland som værende i recession, hvis BNP er negativ. Grønlands Statistiks BNP tabel der kun rækker til og med 2014.

Konjunkturudviklingen 2009 – 2015

Grønland befinder sig i 2016 efter alt at dømme for femte år i træk i ubrudt og voksende recession.

Anbefaling: I stedet for at fokusere alene på de offentlige kassers økonomi, bør politikere og erhvervsliv bekymre sig mere for de stærkt faldende investeringer og åbne en debat om, hvorvidt Grønland virkelig kan spare sig ud af tilbagegangen.

Grønlands BNP
Faste priser
2009 2010 2011 2012 2013 2014
BNP, mio. kr. 10930.2 11207.1 11454.0 11396.2 11244.6 11060.9
Pr. indbygger, i 1.000 kr. 194.5 198.5 202.3 200.8 199.5 196.5
Ind., 2005=100 112.0 114.3 116.5 115.6 114.8 113.1
Årlig v  BNP -0.7 2.5 2.2 -0.5 -1.3 -1.6

Kilde: Grønlands Statistik

Grønlands Statistik har endnu ikke her 9. april 2016 offentliggjort BNP for 2015. Det har den fordel, at man sparer for efterjusteringer (der offentliggøres ikke foreløbige tal).

Recession i perioden 2012-14
Ved bedømmelsen af Grønlands økonomiske konjunktursituation er det almindelig praksis at vurdere andre statistiske observationer. Udgangspunktet i de offentliggjorte tal er, at Grønlands økonomi har været i konstant tilbagegang i perioden 2012-14.

Udviklingen i investeringerne
Økonomer anvender ordet ‘investering’ på to måder. Dels betyder det – ligesom i dagligdags forståelse ‘placering af kapital/penge’, der ikke anvendes til løbende forbrug, udenfor indeståender i en bank. Det kan også betyde ‘anskaffelse af produktionsmidler’.   Den sidste betydning kaldes ofte ‘reale investeringer’. Ved bedømmelsen af den økonomiske udvikling er det udviklingen af produktionsapparatet, der er interessant. Uden et stabilt højt niveau i reale investeringer kan den økonomiske tilbagegang ikke vendes.

Da der går en vis tid fra en investering er foretaget til den kan slå igennem i den økonomiske udvikling, er det ikke så ærgerligt, at vi for den aktuelle konjunkturbedømmelse, at investeringerne for 2015 mangler.

 

Investeringer, faste priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mat. faste aktiver 2656.6 2752.9 3128.9 2705.4 2508.2 1701.4
1 Bygn & anlæg 1975.0 2049.5 2086.4 2273.9 1796.8 1245.2
2 Transportm 237.8 257.8 588.0 145.5 420.3 163.2
3 Maskin & Inv 443.8 445.6 454.5 285.5 290.8 293.0
4 Ændring, dyrk
Immaterielle faste aktiver 791.1 3267.7 4502.2 1732.9 901.7 352.9
1Min &olie-forsk 771.7 3249.4 4472.5 1699.4 895.1 345.8
2 Computer software 19.4 18.3 29.8 33.5 6.6 7.1
 Faste bruttoinvest. 3447.7 6020.6 7631.1 4438.3 3409.8 2054.3
 Lagerænd. sv. -5.2 10.0 45.7 122.1
 Netans særl vgest 4.7
5. Bruttoinvesteringer 3442.5 6030.6 7681.5 4560.4 3409.9 2054.3
Årlig vækst i procent 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mater faste aktiv -21.2 3.6 13.7 -13.5 -7.3 -32.2
1 Bygn & anlæg -22.5 3.8 1.8 9.0 -21.0 -30.7
2 Transportm 9.6 8.4 128.1 -75.3 188.8 -61.2
3 Mask &invent -27.0 0.4 2.0 -37.2 1.9 0.8
4 Ænd aktiver
 Imm faste aktiv -24.4 313.1 37.8 -61.5 -48.0 -60.9
1 Min & olieforskn -24.9 321.1 37.6 -62.0 -47.3 -61.4
2 Software 3.9 -5.6 62.4 12.5 -80.3 7.0
 Faste bruttoinvesteringer -22.0 74.6 26.8 -41.8 -23.2 -39.8
Ændring, særl -105.6 -291.6 355.0 167.4
..
 Bruttoinvesteringer -23.7 75.2 27.4 -40.6 -25.2 -39.8

Kilde: Grønlands Statistik april 2016.

Tabellen viser et betydeligt fald i alle former for investering fra 2011 til og med 2014.  Som det ses, er der et sammenfald mellem faldet i investeringerne og faldet i BNP.  Det er næppe tilfældigt. Selv, hvis man ser 2011 som et år med særligt høje investeringer er niveaufaldet i perioden slående.

Bagved de faldende investeringer mærkes den skuffende udvikling indenfor forventningerne vedrørende råstofområdet. Men dette forhold kan næppe forklare hele udviklingen i perioden.
Investeringstilbagegangen rækker til et niveau i 2014, der er under det halve af udgangsåret 2009.

Ledighed og beskæftigelse

Perioden til 2014 viser i det store billede kun få og betydningsløse forskydninger.

Alle Gns md arbstyrke Besk gns ms i besk Ledigh md Udf arbsm Befolkning
2010 26482 24426 2056 9502 35984
2011 26820 24302 2518 9498 36318
2012 26994 24339 2655 9438 36432
2013 27021 24296 2725 9489 36510
2014 26764 24010 2754 9539 36303
Procent
2010 73,6 67,9 5,7 26,4
2011 73,9 66,9 5,7 26,2
2012 74 66,8 5,6 25,9
2013 74 66,5 5,6 26,0
2014 73,7 66,1 5,7 26,3

 

Heller ikke, når man ser på andelen af personer, der kun har folkeskoleuddannelse, forrykker billedet sig ret meget. De kendte problemer for Grønlands økonomi kan meget vel skyldes, at der ikke sker så frygtelig meget, hvad angår efterspørgslen efter arbejdskraft.

Sæsonoplysning:

Grønlands økonomi er afhængig af de afregnede priser på fisk og rejer. Priserne steg i 2015.   Læs Grønlands Statistiks artikel her. Det medførte netto en samlet indhandlingsfremgang på 100 mio, så den samlede værdi af indhandlede fisk og skaldyr rundede 1 milliard kroner i 2015. Værdien af rejefangsten er faldet drastisk, mens værdien af hellefisk er vokset.

 

 

 

 

Tyggefladens nytårsudtalelse: Grønlands økonomi i frit fald

 

Billede af Sermitsiaq i solnedgangslys

Sadlen, Sermitsiaq, Nuuk
November 2015
Copyright Mikael Hertig

Resumé

Meget tyder på, at værdien af Grønlands eksport er faldet med over 20% i 2015 (475 millioner kroner)  sammenlignet med 2014. Det er en dramatisk udvikling, der kommer efter flere år med forudgående tilbagegang  i den samlede økonomi.  Det er på den baggrund  en upasssende finanslov, Inatsisartut-flertallet har vedtaget. Den sigter først og fremmest mod  at mindske underskuddet på de offentlige kasser, men  hæmmer dynamikken og  udretter næppe noget i forbindelse med  genopretning af den samlede økonomi. Kritikken kan næppe være hård nok. Det ligner en dramatisk tilbagegang fra 2014 til 2015. Men det er jo ikke nok at kritisere. Der skal anbefalinger til. De kommer nedenfor.

 

Billede af hånd og øre

Eksporten de seneste fire år, tre første kvartaler

Udførsel de tre første kvartaler fra Grønland 2012-2015 / mio kr 2012 2013 2014 2015
1. kvartal 440 433 450 374
2. kvartal 674 681 655 521
3.kvartal 898 969 1021 757

Kilde: Grønlands Statistik

Det fremgår af de  artikler, der er at læse i KNR, at det skulle være underskuddet på de offentlige kasser efter finansloven for 2016, der skulle være problemet. Sådan forstår Tyggefladen ikke udtalelserne fra Grønlands Økonomiske Råd.  Det problematiske er, at der ikke gøres noget for at komme ud af problemerne. Ligegyldigt hvad, så handler det under alle om at udvikle en plan, der på en bæredygtig måde gør Grønland selvforsynende.

Når tilbagegangen i Grønlands økonomi tager til år efter år, er det under alle omstændigheder forholdsvis naturligt, at der opstår stigende underskud på finansloven.

 

B illede af fodbold i is

Copyright Mikael Hertig oktober 2015

Underskuddet kan skyldes de negative konjunkturer, og det kan skyldes mere langvarige (strukturelle forhold).

Det gode spørgsmål, alle må stille sig er: Hvad gør Naalakkersuisut for at rette op på Grønlands økonomi i det lange løb? Svaret blafrer i vinden.  Det ser grangiveligt  ud, som om det har handlet om “penge i kassen”.

Bruttonationalproduktet udtrykker værdien af Grønlands egen produktion.
Efter denne artikel fra grønlandsk statistik skulle der kun være tale om tre års tilbagegang. Tilbagegangen vokser. De tre år, der refereres til, er 2012-14; men eksporttabellen for oven peger  i retning af, at faldet i BNP vokser i 2015 også. Grønland er i tiltagende tilbagegang, og tilbagegangen har nu varet i fire år, uden at regeringen med sin finanslov har gjort noget drastisk for at ændre situationen.

Hvilken rolle spiller underskuddet på finansloven?

Underskud på finansloven betyder, at den offentlige sektor pumper flere  penge ud i den private sektor, end den får ind i form af skatter og afgifter.

Den offentlige sektor, forstået dels som de offentlige myndigheder, dels som de selvstyreejede virksomheder, fylder kolossalt i den grønlandske økonomi. Sammenhængen mellem priser og afgifter i de selvstyreejede virksomheder er af en anden karakter end  private virksomheders. og der er en bestandig risiko for. at overskudskrav til virksomhederne kommer til at fungere som væksthæmmer, fordi overskud tvinger virksomhederne til at tage højere priser.  Dette kunne tænkes at gælde Tele og Air Greenland, fx.  Man kan spørge, om lavere flypriser vil kunne tiltrække turister eller ej. Det kan samtidig tænkes at lavere flypriser vil svække Air Greenlands overskud.

Grønlands Selvstyre modtager et bloktilskud fra Danmark på ca. 3 mia. kroner om året. Havde man i Grønland en troværdig betalingsbalancestatistik, ville man indarbejde bloktilskuddet på indtægtssiden. Det har vi ikke, og så må man nøjes med at gætte på, at summen af bloktilskud og  handelsbalance skal være i overskud.

Underskuddet på finansloven vil i en mere traditionelt balanceret økonomi virke ekspansivt på konjunkturudviklingen.  Når Grønlands økonomi nu for fjerde år i træk er i recession, vil en del af underskuddet kunne tilskrives  øgede sociale udgifter og  særligt reducerede indtægter fra skatter og afgifter som følge af lavkonjunktur. En del af underskuddet er strukturelt bestemt eller afhængigt af andre forhold.

Et fornuftigt sammensat underskud på finansloven ville kunne hjælpe Grønlands økonomi sammen med et reformprogram. Problemet er, at der ikke er tilstrækkelig reformstyrke i finanslovsforslaget. Det skyldes, at der ingen gangbar plan er for Grønlands økonomiske fremtid. Man kan kalde den overlevelsesøkonomi – men desværre uden udsigt til overlevelse i det lange løb.

Med den nuværende skattelovgivning ville det formentlig være en bedre  idé at sætte skatteprocenten i vejret eller reducere værdien af rentefradraget på lån. Finanslovens nye afgifter (formentlig bortset fra afgiften på  hellefisk) vender den tunge ende nedad. I det omfang, de fattigste familier i Grønland rammes afgifter, indskrænkes deres rådighedsbeløb til mad og husleje, klæder og varme.  Da lavindkomstfamilierne har mindre opsparing, er det forudsætningen for, at pengene kommer i kassen (det fiskale hensyn), at disse familier vedligeholder deres forbrug, uanset om man anser forbruget for sundhedsskadeligt eller ej.

Når forbrugsskatter i almindelighed vender den tunge ende nedad, skyldes det først og fremmest, at de fattigste problemer altid er tvunget til at bruge det meste af, hvad de har af penge. De har, siger man på fagsprog, en høj forbrugstilbøjelighed og en lav opsparingstilbøjelighed. Eksempel: Hvis en families voksne ryger cigaretter, og priserne på cigaretter stiger, kan den vælge at ryge mindre eller at spare på andre forbrugsgoder. For eksempel kan den spare på maden for at vedligeholde tobaksafhængigheden; men der ingen reserve til bare at spare mindre op af. Det er i almindelighed bedre at kræve flere skatter op, for derved kan skattesystemet – eventuelt med progressiv beskatning – indrettes, så der sker udligning mellem rige og fattige over skatterne.

Hvad skal Grønland leve af?

Den standende debat synes at forudsætte, at enhver egentlig fremgang for grønlandsk økonomi skal ske med udgangspunkt i erhvervene fiskeri, råstofindvinding og turisme. Da disse erhverv eksisterer jo i forvejen.

I forlængelse af debatten kan følgende spørgsmål umiddelbart rejses:

Fiskeri:
Det ligger udenfor  Tyggefladens rækkevidde at stille teknisk viden til rådighed om, hvordan Grønlands samlede indtægter indenfor fiskeriet kan optimeres.

Derimod kan et  administrativt  projekt søge at afdække, hvilke politiske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer der er for at optimere erhvervets økonomi i det lange løb. Her tænkes for eksempel på investeringer i en større fiskeriflåde, der kan sejle i  fx. Nordatlanten, mulighederne for modernisere fiskerierhvervet. Tilsvarende gælder afdækning af de strategiske muligheder for at optimere indtægterne fra det kystnære fiskeri.

Råstofindvinding
De politiske og administrative betingelser, herunder blandt andet til langsigtet stabilitet i investorernes indtjeningsvilkår. Djævelen ligger nok snarere i hovedsagen end i detaljen. Tiltroen til det politiske systems evne til at holde fast i uændrede vilkår. Den politiske stabilitet og udviklingen af en fælles råstofpolitik med bred opbakning i Inatsisartut vil være af stor, måske afgørende betydning for evnen til at tiltrække fremmede investorer til Grønland.

Tyggefladen anbefaler, at der opnås brede forlig på området, så det ikke bliver bedømmelsen af Grønland som ustabilt investorland, der udgør forhindringen for at kunne tiltrække fremmed kapital.

Turisme
Forbes har gjort sit for at gøre Grønland til interessant. Men skal turisme gøres til et virkelig attraktivt erhverv  i Grønland, må produkterne videreudvikles, kapacitetsbarrierer fjernes etc.

Informationsteknologi
Tyggefladen anbefaler, at alle de ømme punkter gennemtænkes, og at der åbnes for satsning på nye områder, hvor uddannelse og investeringer kan følges ad. Som sådant nyt område foreslås Informationsteknologi undersøgt, fordi dybere og mere konkurrencedygtige kompetencer indenfor informationsteknologi dels gør Grønland mere uafhængig af udenlandske, herunder danske firmaer, dels kan bane vejen for ny eksport af software og tjenester, som modsat fysiske varer er billige at transportere.
Grønland ligger transportmæssigt med sine søkabler på ruten mellem USA og Europa.

GODT NYTÅR