Categories
Fødevarepolitik Mad og sundhed

Mættede fedtsyrer og transfedt – sundhedsmæssigt set

 

 

 

Picture of Mikael Hertig
af Mikael Hertig.

 

Palmeolie, kokosolie eller andre fedtstoffer?

Der er to hensyn, der spiller en stigende rolle i den offentlige debat: Sundhed og klima. Denne artikel fraråder palmeolie både i fødevarer og kosmetik, mens kokosolie går fri som alternativ i håndsæbe, shampoo, barberskum og lignende produkter.

 

Skovrydning og opdyrkning af urskov truer CO2.
Skovrydning og opdyrkning af urskov truer CO2.

Når det handler om kost, ser de officielle anbefalinger fortsat ud til, at man skal undgå smør, palmeolie, kokosolie, mens de fleste plantemargariner og navnlig planteolier fra raps, soya, tidsel, solsikke, raps  og oliven går helt fri.

 

 

 

Orangutang i sit miljø. Det trues af rydning af urskov for at lave palmeolieplantager
Orangutang i sit miljø. Det trues af rydning af urskov for at lave palmeolieplantager

Der er palmeolie i Nutella. Men kritikken på CO2-siden suppleres også med angreb på baggrund af, at arter som orangotanger udryddes. Biodiversiteten går tabt, så snart urskoven, habitatet for dyrene, fældes.  At man så planter nyt, erstatter netop ikke mangfoldighedstabet.

Palmeolie er problematisk, når det handler om klimaet. Der ryddes for meget bærbar urskov, og der er knyttet risiko til  certificeringsordningerne. Langt de fleste kosmetikprodukter, ikke mindst barberskum, shampoo og flydende håndsæber indeholder fortrinsvis palmeolie, formentlig fordi det er billigt og gennemindustrialiseret.

 

Pas på palmeoliefyldt kost, for eksempel  Nutella

Nutelle proppes at være proppet med palmeolie
Nutella påstås at være proppet med palmeolie.

 

 

 

Mættet fedt

Billede af kødstykke
Filetstykke med ben, Flamsk krogmodnet Limousine. Mættet fedt er dejligt, men for meget truer kolostorolbalancen
(c) Mikael Hertig juli 2018 Må kopieres men ikke til kommercielle formål

 

At spise en masse mættet fedt øger dit kolesterol i blodet, især øger det dårlige (LDL) kolesterol. Tidligere troede man, at alt fedt var usundt. Senere er vi gået over til den anskuelse, at mættet fedt er ret mere usundt end umættet fedt. Stort set alt fedt fra kød og dyr er mættet fedt, men der er også plantefedtstoffer, der består af mættede fedtsyrer.

Mættet fedt kan findes i det fedt, du kan se på kød og kylling, fra mejeriprodukter og fra nogle plantefødevarer som palme og kokosolie. Det kan findes i forarbejdede fødevarer som kiks, kager og aftensmad, der har brugt ingredienser som smør, palmeolie (ofte simpelthen kaldet vegetabilsk olie), ost og kød.

Mange spiser for meget mættet fedt, og meget kommer fra kiks, kager og wienerbrød. Til hjertesundhed anbefaler vi mættet fedt mindre end 10% af dit samlede energiindtag.


Transfedt

Transfedtsyrer består af to slags: Industrielt bearbejdede kemiske (“hærdede”)  forbindelser, som førhen fandtes i fx. margarine, og som navnlig brugtes i fabrikslavede kager som sandkage, småkager og wienerbrød. I sin tid var Danmark hurtig til at forbyde transfedtsyrer, men grænseværdien for industrielt udviklet transfedt på 2 % er godt nok dobbelt så høj som i nogle andre lande. Naturligt forekommende transfedt i mælk, kød og smør er ikke reguleret.

 

For at reducere risikoen for hjertesygdomme bør brugen af transfedt begrænses. Niveauet i Danmark er forholdsvist lavt.
Det er en god idé at erstatte smør med i det mindste en blanding af smør og olie, for eksempel en umættet olie, der er egnet til stegning, fx. solsikkeolie.

Transfedt øger risikoen for hjertesygdomme ved at øge det dårlige (LDL) kolesterol og sænke det gode (HDL) kolesterol i vores blod.

For hjertesundhed anbefaler vi, at mindre end 1% af den samlede energi kommer fra transfedt. I øjeblikket har vi formentlig mindre end dette (ca. 0,6 % af den samlede energi) på grund af de lavere niveauer af transfedt.

 

 

 

 

 

Ifølge dansk fødevarelovgivning er producenterne ikke nødt til at optage naturligt transfedt på varedeklarationen.

Pas på for meget smør

 

Smør har omkring 50% mættet fedt og 4% transfedt. Smør er mere naturlig end margarine, for det kommer jo fra mejeriet.  Et andet  naturligt valg  ville være at bruge olier: Solsikkeolie og tidselolie er flerumættede og indeholder høje koncentrationer af e-vitamin. Olivenolie er middelhavskøkkenets mest attraktive olie. Sammenlignet med smør giver disse fødevarer umættede fedtstoffer, minimalt mættede fedtstoffer og intet transfedt og er alle forbundet med at få et sundere hjerte.

 


Kokosolie

 

 

Kokosolie påstås at være sundt, men det passer ikke helt.  Kokosolie er 92% mættet fedt, og nylige undersøgelser viser, at kokosolieforbruget øger dit totale blodcholesterol (både god HDL og dårlig LDL). Højt LDL-kolesterol øger risikoen for hjertesygdomme. Forskningen antyder kokosolie kan være bedre end smør i, hvordan det påvirker blodcholesterol, men det er ikke så godt som andre vegetabilske olier som olivenolie og rapsolie.

 

Sundere fedt

 


Tips til at spise mindre mættede og transfedtstoffer

Spis mindre købte kager, kiks og bagværk. Begræns også takeaway mad som hamburgere, pizza og hot chips. Disse fødevarer, som en hel gruppe, er de førende bidragsydere til mættet fedt. De bør kun spises undertiden og i små mængder. I det omfang, det nu forbudte transfedt erstattes af kokosolie og palmeolie, er fremskridtet beskedent.

På emballerede fødevarer i supermarkedet, kontroller ingredienslisten for fedtindholdets sammensætning.

Vælg minimælk og skummetmælk som en strategi for at sænke mættet og transfedt  fra smør som en del af et sundt spisemønster
50% af fedtindholdet i smør er mættet fedt og 4% er transfedt. Bland smør med  solsikkeolie, oliven eller.


Spis fisk i stedet for kød 2-3 gange om ugen, og vælg legume eller bønnebaserede måltider to gange om ugen.

 

Kosmetik: Skift planteolieprodukter ud med andre produkter, typisk kokosolie.

 

Håndsæbe, flydende eller fast, shampoo, barberskum etc. er alle baseret på palmeolie. Når vi bruger disse produkter, er det ikke ret meget, der har betydning for vores kropslige sundhed. Derimod er det en meget kritisabelt, at der ryddes jungle og skov for at erstatte dem med palmetræer til palmeolie, der belaster CO2-udviklingen voldsomt.

COOP skriver, de er opmærksomme, og at der er en mærkningsordning; men omstillingen, hvor man fravælger palmeolier til sæbefremstilling, burde være mulig. Dels kunne man bruge animalske fedstoffer som tidligere, dels er kokosolies klimabelastning væsentligt mindre.

 

 

 

Categories
Læsefærdighed Mad og sundhed

Er du ordblind? Hurtig indgang her…

 

Diagram der viser noget om ordblindes problemer
Ordblindhed skaber gennemgående problemer for personligheden

 

 

 

 

Af Mikael Hertig,  cand. scient.pol.

 

Portrætfoto af Mikael Hertig
MIkael Hertig
(c)

 

 

 

En oversat amerikansk selvprøve (self assertation).

Dette er ikke en ordblindetest. Du kan ikke ud af besvarelserne her se, om du i virkeligheden er ordblind eller ej. Testen er udviklet af det amerikanske selskab for forskning og undervisning i ordblindhed. Det indebærer flere svagheder. For det første er det ikke sikkert, at alle spørgsmålene kan oversættes til danskeres eller grønlænderes forhold.

SELVTEST

 

Nr                                                                   Spørgsmål                                                                                                                         Ja

1  Læser du langsomt?

 

2  Havde du besvær med at lære at læse, da du gik i skole?

 

3  Må du ofte læse noget to eller tre gange, før det giver mening?

 

4 Kan du ikke lide at læse højt?

 

5 Kommer du til at springe bogstaver over, bytte rundt på bogstaver eller føjer bogstaver til, når du læser eller skriver?

 

6  Laver du stavefejl, selv når du har brugt stavekontrollen (1)

 

7  Synes du, det er svært at udtale usædvanlige ord med flere stavelser, når du læser (højt)?

 

8  Vælger du at læse blade med mange billeder eller korte artikler  frem for at læse længere bøger og romaner?

 

9  Da du gik i skole, syntes du da, det var rigtig svært at lære et fremmedsprog?

 

10  Undgår du at arbejde med emner eller projekter, som kræver meget læsning?

 

11 Foretrækker du  spil og underholdning frem for  læsning? (1)

 

Da stavekontrollen på dansk og grønlandsk ikke er adækvat, vil der altid være stave- eller grammatikfejl, selv efter brug af stavekontrollen. Derfor er spørgsmål 6 erstattet med spørgsmål 11, når selvtesten opgøres. Svarer du Ja til begge, indgår det med fuld vægt, men som 2 af 11, ikke 2 af 10.

Har du mere end 6 ja-svar, er det værd at overveje, om ikke du skal testes rigtigt for ordblindhed.

 

 

 

Categories
Fødevarepolitik

Kødet fra slagter Carlos

Velhængt kød af limousinekvæg fra Flandern

Billede af kødstykke
Filetstykke med ben, Flamsk krogmodnet Limousine.
(c) Mikael Hertig juli 2018

Jeg har været med til at købe kød hos slagter Carlos i Bruxelles tre gange, og det fortsætter. Min søn bor der, og det er vel grunden til, at jeg tager derned.  Nu er jeg gået over til at tage kød med hjem, for Carlos laver en kølepakke.

Der er noget nostalgi over oplevelsen. En del af hemmeligheden har med kodets modning at gøre. Den anden hemmelighed  I en kølemontre ud til gaden hænger okserygge fra Franche-Comté, fra Savoien, Auvergnes højland, fra Provences bakker. De tilsvarende stykker, hvor man ser fedtmarmoreringen, ses i butikkens kølemontre eller et par stykker i bunden af udstillingsvinduet.

Første gang, jeg spurgte, hvordan det smagte, rakte Carlos’ kone mig en smagsprøve. Hun skar en skive direkte ud fra kødet i montren. Værs’go: råt kød fra Franche-Comté.  Allerede ved den lejlighed kom erindringen fra slagterbutikken i 1960’erne op i erindringen.  Oksekødet havde den lidt ferske kvalitet, som krogmodnet kød får: ammoniaksmagen fra det vacuumpakkede kød, vi er vænnet til.

Ligesom barndommens slagter kommer leverandøren med store hele rygge, bagfjerdinger osv. Slagteren stod selv for både den grove og den fine udskæring. Nu til dags leveres kødet, (der er gået) i stykker fra slagteriet.

Billede af et stort pandestegt kødestukke
Flamsk limousine-okse, stegt som chateubriand
Mikael Hertig foto (c) juli 2018

Hvordan tilberedes sådan et stykke på et kilo? Slagterens svar er enkelt. Tag kødet ud af køleskabet en time før stegning. Kødet krydres med salt og peber.  Steg kødet på en varm pande to minutter på rygsiden , derefter to minutter på hver side. Endelig skal den have 4 minutter i en 100 grader varm ovn, så de fine fedtstriber kan opløse sig lidt i kernen. Derefter skal den hvile 10 minutter før servering.

Normalt forbinder vi oksekød med en kraftig, ikke en fin smag. Kødsmagen er umiskendelig, fersk og kraftig på samme tid.

 

Billede af kødet, nu serveret i skiver.
Kødet serveres skåret ud i skiver. Sådan.
Mikael Hertig foto (c) 2018

Prisen for stykket er 300 dkk kiloet. Noget helt vildt godt. C

Categories
Vin

Jura-bjergenes gule vin – det aromatiske franske kys

Vin Jaune de Jura.

Den dybt gule Vin Jaune de Jura passer stil god fast ost, nødder.

Måske er Vin Jaune den mest oversete franske kvalitetsvin overhovedet. Smagen minder mest af alt om tør sherry; den er bare mildere og mere velstruktureret.  Den gule vin er ikke forstukket med alkohol, men får lov til at gære helt igennem ved en særlig langsom fermenteringsproces.  Hvor den mest kendte tørre sherry Tio Pepe fra det berømte Jerez-vinhus Gonzales-Byass næsten åbner med et smæld, giver Vin Jaune et tørt, fransk kys, der langsomt åbner sig.

 

 

Kort over Frankrig. Det røde område markerer det tidligere distrikt Frache-Comté, der nu administrativt er lagt sammen med Bourgogne.

Franche-Comté  ligger i Midtfrankrigs østlige hjørne, der  grænser op til Schweiz.
Hovedbyen er Besancon.  Blandt de mest kendte franskmænd fra dette landskab kan nævnes Victor Hugo og Louis Pasteur.

kort der viser Frankrigs bjerge
Jurabjergene er indtegnet syd for Vogeserne og nord for Alperne

Jurabjergene rækker ind over Schweiz, Tyskland og Frankrig.  Nord for Alperne.
For at finde den gule vins hjemland skal vi finde de bløde sydskråninger på  de bakkelignende grønne bjerge. Her kærtegner solen sauvignin-druerne, der er lidt i familie med Gewürztraminer. Men lad være med at sammenligne Vin Jaune fra Jura med Gewürztraminer fra Alsace – de to vine har smagsmæssigt slet intet med hinanden at gøre.

Den lille by Arbois er måske kendt; trods sine knap 3.000 indbyggere er den hovedby for den gule vin.

Helt speciel fremstillingsmetode

Vin Jaune under fermentering. Fadet er ikke fyldt op, og hinden af overgær på toppen ses tydeligt

Fremstillingen af Vin Jaune er helt særegen. Det er den, der gør vinen til noget fuldstændig specielt.
Savignin-druen plukkes i oktober måned.  Som nævnt fyldes de whiskyfade, der bruges til vinificeringen, kun trekvart op. Den ekstremt lange lagrings-tid på mindst 2½ år, typisk det dobbelte, medfører, at der fordamper en del under processen. Den fine gærhinde begrænser tabet, men sikrer en lang udvikling af vinens ekstremt aromatiske struktur.  I den lyriske beskrivelse nævner de kyndige strejf af hasselnød, valnød, mandler, honning, kanel og vanilje. Smagen og strukturen åbner sig blidt og tager til i styrke som det berømte franske kys.

 

Flaske med vin jaune. Flasken er karakteristisk

Den årlige produktion er beskeden, og derfor er den eftertragtede gule vin også dyr. Den kan være lidt svær at skaffe. Der står dog flasker på hylderne i de almindelige store franske supermarkeder.  I Bordeaux kostede den billigste kun 130 kroner, men den var også ung.  (se billedet)

 

 

Categories
EU Fødevarepolitik Grønland

Hvorfor må producentlandene ikke eksportere brændt og malet kaffe?

MIkael Hertig
(c)

Af Mikael Hertig, Nuuk

Nuuk: Prisen på ristede kaffebønner er steget fra omkring 114 kr. til omkring 150 kr.

 

Brændte kaffebønner, købt i Nuuk til 115 kr.kg. Mikael Hertig foto 2017 (c)

 

Prisen på kaffebønner er på vej op i Grønland. Om det matcher forholdene i Danmark, ved jeg ikke. Poserne er nu ved over hele linjen at indeholde 400 gram mod før 500 gram, uden at prisen pr. pose er sænket af den grund.

 EU’s handelsrestriktioner

EU har naturligvis bestemmelser om grænseværdier for, hvad fødevarer må indeholde. For kaffens vedkommende drejer det sig i almindelighed om rester af pesticider. Det kunne være et kapitel for sig. Køb helst økologisk kaffe. Så er det sagt, uanset hvilken form for kaffe du køber.

Det interessante her er de begrænsninger, der er lagt på EU’s import af brændte kaffebønner fra producentlandene.  Hvis det kan påvises, at det i realiteten er umuligt for Columbia eller Brasilien kommercielt at eksportere brændt kaffe, så er  producenterne tvunget til at afsætte deres varer via børserne i New York og London.

Børserne  sikrer opkøberne de lavest tænkelige priser, størst mulig gennemsigtighed for produkterne.

Der er to tabere i den forsyningskæde:
Kaffebønderne, der ikke får en rimelig løn for deres hårde fysiske arbejde,

og

Forbrugerne, der får reduceret deres disponible husholdningskasse, idet de stærkt forhøjede priser virker som beskatning.

Markedsvilkår for kaffebønder og -kooperativer

 


Efter den økonomiske lærebog skulle der være fuldkommen konkurrence på et marked, der fungerer som et torv:

Varerne er sammenlignelige og deres kvalitet kan umiddelbart bedømmes (gennemsigtighed, transparency).

Der er mange sælgere, så køberne kan bare tage udbyderen ved siden af, hvis prisen er for høj. Men der er også mange købere, så hele fordelen ligger alene på deres side. Hvis der nu bare var en køber, så kunne han lave “hollandsk auktion”. Det vil sige, de andre, der ikke ville gå med ned i pris, ville gå hjem uden at have solgt deres varer.

Er der kun en sælger, hedder det monopol. Han bestemmer prisen for at kunne få maksimal profit. Er der kun een køber, kan han presse prisen. Det kaldes monopson (monopsony) (1).

Det er mit indtryk, som jeg har en anelse vanskeligheder ved at dokumentere,

at

  • priserne på grønne kaffebønner har en markant indflydelse på afregningspriserne til leverandørerne i producentlandene
  • forarbejdningen og distributionen af kaffe i EU virker som et kartel med fire hovedleverandører: Sara Lee, Philip Morris  og en  europæisk gruppe bestående af blandt andet datterselskabet Peter Larsen Kaffe i Danmark. Endelig deltager og Nestlé med salg af pulverkaffe.  En del af beskyttelsen handler efter mit indtryk af tekniske handelshindringer for import af kaffe, fordi der er forbud imod at importere kaffebønner med den kemiske karakteristik, bønnerne opnår, når de er brændt.

Med eller uden tilstrækkelig dokumentation er påstanden, at producenterne er fattige bønder, der kun får del i indtægterne fra kaffeproduktionen, fordi  der er tale om et marked med mange leverandører i indbyrdes konkurrence, men med en opkøberside, der virker samlet set som et kartel. Betegnelsen er monopsonistisk konkurrence.

Emnet har tidligere være belyst i en rapport, der omtales her.

Den dominerende stilling indebærer imidlertid også, at forbrugerne tvinges til at betale overpriser på kaffe. Set fra forbrugerside er det umuligt at gennemskue prisen på kaffe.  Men den undersøgelse, der refereres til, gav plads til en forhøjet dummebøde alene på grund af en enkelt fejlslagen høst i Brasilien i 2010.   Ekstraprisen pr. kilo kaffe lå på omkring 25 kroner. Udover, at spekulanterne kastede sig over kaffe på kaffebørserne som spekulationsobjekt, slog prisforhøjelser igennem på Europas dagligvaremarkeder.
Da priserne på råkaffe senere faldt til under priserne før den fejlslagne høst, kunne alle aktørerne i distributionsleddene konstatere, at kunderne accepterede de forhøjede priser uden at blinke. De dominerende dagligvarekæder i Danmark, Brugsen, Dansk Supermarked og Supergros kunne altså sammen med de tre distributører seks mand om et bord enes om at dele fortjenesten. Priserne er ikke sænket siden.

Hvis butikken selv bestemmer prisen, er der ingen rigtig konkurrence

Det er karakteristisk for sproget om priser på dagligvarer, at de ansvarlige selv siger, at de “sætter” eller “lægger prisen” på et “passende niveau”. Det lyder som en slags hensyntagen til forbrugerne. Men for enhver forretning handler det om omkostninger og fortjeneste. I det omfang, priserne sættes for at maksimere på andre parametre, for eksempel mellem varerne på hylderne om at skaffe størst mulig fortjeneste, så har det ikke noget med et konkurrencebetonet forbrugermarket at gøre.  Det er karteladfærd.

De politiske partier, der kalder sig liberale, burde af al kraft kaste sig over dagligvaremarkedet og forlange konkurrence. De ekstraordinært høje forbrugerpriser vender den tunge ende nedad og virker som skat.

 

Forslag: Fjern dog de tekniske handelshindringer.

Hvis der er tekniske handelshindringer på import af ristet og malet kaffe, kan karteldelen i EU svækkes ved, at dagligvarekæderne vil kunne importere de forarbejdede produkter direkte fra producentlandets fabrikker. Dem vil der givetvis kunne komme mange af, og det vil medføre faldende priser på dagligvarekædernes afregningspriser.

Danske ( og grønlandske) politiske partier bør derfor undersøge, om toldsatser og tekniske handelshindringer på kaffe kan afskaffes. Det kan ske ved, at de henvender sig i første omgang til Konkurrencestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(1) Betegnelsen stammer fra Joan Robinson, The Economics of Imperfect Competion, p. 215.  Her hentet fra Stonier, A & Hague, D: A Textbook of Economic Theory, Longmans, 3 ed. 1964-67, p 232 f:
We must now envisage the possibility that in the market for a factor of production, where the buyers are firms, there may be one firm which is large enough and important enough to have a unique position on the buying side. To describe such a situation Mrs. Joan Robinson has suggested the word ‘monopsony’.  A monopsonist is the only firm on the buyers side of  a market  just as a monopolist is the only firm on the sellers’ side.

Categories
Mad og sundhed

‘Brining’ af laks giver et bedre resultat

 

Picture of Mikael Hertig
Mikael Hertig is m of sc. pol

 

I Grønland kan man købe vildlaks, for al grønlandsk fanget laks er vildlaks. Køb den på brædtet. Det er ret enkelt. Når du køber fisken, så se på øjne og gæller. Øjnene skal være blanke, og gællerne skal være mørke og må ikke være brune. I Danmark skal du se dig for og købe vildlaks.

 

Billede af vildlaks
Vildlaks (c) alaska wild seafood

Artiklen her er en tilpasning af denne artikel fra wired.com. 

 

Brining

 

Metoden, der beskrives her, handler om moderne køkkenkemi i forbindelse med madlavning. Metoden kan anvendes, uanset om du som på originalartiklen steger lakseskiver på panden, eller om du bager laksen eller stykker af den i ovnen.

Brining      er en metode, hvor man forud for stegning nedlægger kødet i saltlage. Det betyder  ‘saltvandsmarinering’.   Alt efter kødstykkets vægt og størrelse lægges emnet i saltvand fra 30 minutter til et døgn. Artiklen skriver ikke, om det skal være i køleskab. Her om vinteren i Grønland vil en kort tur på terrassen kunne gøre det. Der bør dog næppe eksperimenteres med nedfrysning.  Bemærk, at tiden i lage hænger sammen med kødstykkets størrelse og tykkelse.  Laksestykker: ½ time. Hele laksen 1 time.

Metoden anbefales navnlig i forbindelse med kød, hvor risikoen for tørstegning er høj, som for eksempel  julekalkunen eller for den sags skyld anden eller gåsen.

Hensigterne med at lægge kød i saltlage kan være forskellige. Når man køber saltmarineret kød i supermarkedet, har fabrikanten kunnet øge kødets vægt med vægten af gratis saltvand. Hvis kunderne sammenligner kilopriser, så skal saltmarineret kød være billigere.   Saltningen virker samtidig som en let konservering.

I vores sammenhæng er fødevarekemien og tilberedningen udelukkende noget, der foregår i køkkenet.
Hvorfor ‘brine’? For at opnå et bedre resultat. Det har formentlig, som artiklen i wired antyder, at gøre med, at saltet trænger ind i kødets celler. Kødcellerne har en lavere saltholdighed end lagen, så vandet i kødet skylles ud og saltlagen ind. På den måde bliver kødet mere saftigt.

Billede af laksestykker med gaffel i
Laks – lige klar til at spise

 

Laksen eller laksestykkerne lægges i saltvand i en passende beholder. Da meningen med saltningen er kemisk og ikke smagsdominerende, skal der kun en  til halvanden skefuld salt i per liter.

Stegning: Herefter steges laksen ved mellemvarme på panden. Stegetermometret bør vise 75-80 grader i kødets kerne. Ved pandestegning er det en god idé at vende stykkerne i rugmel først.

Ovn: Ved langtidsstegning kan laksen eller laksestykket evt. indpakkes i alufolie. Krydres efter behag. Temperatur højst 120 grader, og når temperaturen på 75-80 grader er nået i kødets kerne er kødet serveringsklart. Jeg foretrækker langtidsstegning – men som det antydes kræver det længere tid før servering. Tiden kan så bruges til bl.a. at lave din egen hollandaise.

Normalstegning: Det går hurtigere, men forskellen i temperatur mellem kødets kerne og kant bliver større.  Temperatur 150 grader, steges til 75-80 grader i kernen.

Categories
Mad og sundhed Sundhed, energi og miljø

Nogle krydderier og spiser anses for sunde.

En hel industri anpriser sundhed

Artiklen her bygger på informationer, der er hentet ned fra internettet. Som de fleste måske allerede har registreret, er der penge i sundhed, og navnlig også i artikler om sundhed.  Det er en god idé at læse også denne artikel med en naturlig skepsis.
Ikke desto mindre siger de fleste læger, at hvis man spiser en sund og alsidig kost, får man også de næringsstoffer, ethvert menneske behøver.
Hvis det var helt var tilfældet, ville den megen tale om fejlernæring og livsstilssygdomme ikke have nogen gang på jorden.
Interessen for sundhed er derfor ikke bare interessen for et langt liv, men også for at have det godt.

Oregano

Oregano
Oregano

Oregano påstås at have mange sunde egenskaber, herunder som middel mod MRSA og i det hele taget som antibakterielt stof. Virkningen mod gigt omtales også, fx. her.
Dertil kommer indholdet af Vitaminerne A,  E og K. Ifølge artiklen, der refereres til her, skulle oregano også modvirke Osteoporose. Derimod har der ifølge denne artikel været anlagt sag i USA mod et firma, der anbefalede oregano mod influenza.
Endnu en artikel laver opregningen. Ved antiinflammatorisk effekt forstås der her virkning mof gigt.

Den foreløbige konklusion er, at da der ingen rigtige advarsler er om bivirkninger, så kan man med fordel tage nogle af påstandene for gode varer.

Hvis du lider af cøliaki, irriteret tyktarm eller intolerans overfor gluten eller laktose, er oregano nok et krydderi, man med fordel kan anvende. Uden at overdrive kan man måske også tage de senere års forskning omkring diabetes i betragtning. Heraf fremgår det, at insulinproduktionen ikke alene reguleres fra bugspytkirtlen, men også fra tarmen. Det her er spekulativt, men kan man lide oregano, så skader det næppe. Folk med nogle af de ovennævnte lidelser, navnlig cøliaki, har svært ved at optage E-vitamin. Derfor skal der simpelthen mere til. Derfor anbefales oregano – på linje med solsikkeolie til mennesker med den lidelse.

 

 

 

 

 

 

Ingefær

Billede af ingefærplanten både over og under jorden med højem lodrette, lancetformede blade og med blomster
Ingefær – By Franz Eugen Köhler, Köhler’s Medizinal-Pflanzen – List of Koehler Images, Public Domain

Ingefær eller på engelsk ginger er indgår efterhånden ofte i den moderne husholdning med inspiration fra det asiatiske køkken.
Også Wikipedias artikel her rykker rodens medicinske egenskaber frem som væsentlige.

Ingefær har et højt naturligt indhold af mangan. Efter wikipedias artikel indeholder ingefær stoffer, der specifikt afhjælper synkebesvær.

I Danmark har det været folkeligt anerkendt at bruge ingefær mod begyndende gigtlidelser.

Endvidere bruges ingefær mod søsyge, og kan også indgå i kemoterapi.
Ingefær fungerer kvalmestillende (i den engelske artikel “nausea”)

Planten fås enten som roden fra planterne eller i pulveriseret form.

I moderne madlavning indgår den efterhånden på alle mulige måder – i kager, desserter, kødretter osv., og som nogle ved, er ingefær en smagsgiver i karry.

ADVARSEL: Måske er ingefær fosterkadende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvidløg (garlic, Knoblauch, ail)

 

Billede af hvidløg
Hvidløg

Hvidløg  anprises selv i den danske wikipedia som særlig sundt, uden at de aromatiske og kulinariske kvaliteter får nogen tilsvarende omtale.

Jeg hæfter mig ved, at hvidløg skulle forbedre blodsukkerbalancen. Men måske er tilgangen i den tilsvarende engelske udgave mere informativ. Der henvises både til positive og negative sider. Artiklen oplyser også samtidig om allergier og skadevirkninger.

 

Enebær

Dette billede viser et utroligt krøllet og stort enebærtræ
Enebær her som træ Juniper

Det er velkendt, at smagen af cypresbærret enebær kendes  i gin. Enebær har skadeeffekt som allergifremkaldende. Om giftigheden minder om den i tax, kan vi kun gætte på. Men oprindelige folk spiser enebær mod sukkersyge.

Enebær bruges også som bakteriebekæmpende.

 

 

Categories
Ikke kategoriseret

Sociologi for begyndere

Picture of Mikael Hertig
Mikael Hertig is m of sc. pol

 

Meningen med denne film er at præsentere sociologiens grundbegreber:

Forventninger, normer, roller, sanktioner.

Sociologiens basale udgangspunkt og observationsfelt er menneskelig adfærd. Meningen er at kunne observere, forklare og forstå livet, som det udfolder sig i gruppen. Gruppens indre reguleringsmekanismer kaldes ‘social kontrol’ .

Forleden nåede jeg i politisk sammenhæng at opleve, hvordan Socialistisk Folkeparti pludselig brugte begrebet ‘social kontrol’ som noget forkert, der  foregår i bestemte indvandrermiljøer.

Det provokerede mig noget, fordi social kontrol indgår i al menneskelig adfærd. Derfor vidner det om et fravær af selvkritisk sans. Hvis kun dem, man kritiserer, udøver social kontrol, hvad er så det, SF foreslår overfor dem med inddragelse af kontanthjælp i bestemte situationer?

Men for alle, der interesserer sig for mennesket i gruppen, er den lille film her bare en hurtig fastlæggelse af de første helt centrale begreber.

Filmen kan downloades i sociologihdversionHD-format her

 

Categories
Grønland

Grønland bør hjemtage tiden – og lave sin egen lov om ure, vintertid, sommertid etc.

 

Gammel Lov fra 1893 om “Tidens Bestemmelse” tvinger Grønland til at synkronisere urene med Danmark.

Alle love, der gjaldt i 1979, da Hjemmestyret trådte i kraft, og som hverken er sat ud af kraft i Danmark eller er hjemtaget, gælder fortsat i Grønland. Se filmen på 1½ minut.

 

 

Loven er kort og ser sådan ud:

 

 

Lov om Tidens Bestemmelse (* 1)

 

    VI Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

     § 1

For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich.

     § 2

Denne Lov træder i Kraft den 1ste Januar 1894.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet paa Amalienborg, den 29de Marts 1893.

 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

 

Christian R.

 

(L. S.)

 

Goos.

 

Den dag, en minister i Danmark forlanger synkroniseringen gennemført i Grønland, vil vi derfor være tvunget til at rette os efter den i Danmark og Grønland, men ikke på Færøerne gældende lov.

 

 

 

Categories
Grønland Økonomi

April 2016 Grønlands recession fortsætter

Tyggefladen bedømmer løbende Grønlands økonomiske udvikling.

Forståelse af den økonomiske udvikling er nødvendig for formulering af økonomisk politik. Uanset om man hører til på den ene eller den anden fløj, må udgangspunktet for diskussionen om den bedste økonomiske politik være så præcis en forståelse af landets økonomiske situation som muligt være et fælles udgangspunkt.

Tyggefladen udgiver en gang i kvartalet sin konjunkturvurdering.
Basis er hovedsagelig de tal, der er tilgængelige fra Grønlands Statistik og de tilgængelige offentlige regnskaber. I en lille økonomi som vores, der fortrinsvis er afhængig af et enkelt erhverv (fiskeri), kan fejl og forskydninger  påvirke bedømmelserne.

Personer, der finder fejl i argumentation, anvendelse af tal eller tilsvarende, eller som kommer med forslag til forbedringer, opfordres til at henvende sig til os. Det sker på mailadressen konjunktur@tyggefladen.dk.

Definitionen på begrebet ‘recession’ ses her.  Recession wikipedia. Det betyder efter almindelig opfattelse økonomisk tilbagegang i bruttonationalproduktet (BNP), der varer i tre kvartaler eller mere.

DSCN1841

Hvad angår arbejdet med vurderingen af den grønlandske økonomi gælder, at Grønlands Statistik ikke opgør BNP kvartalsvis, men årligt.  Man kan ikke teoretisk udelukke, at den årlige BNP-opgørelse indeholder tre positive kvartaler og et (meget) negativt. Her vil vi blot definere Grønland som værende i recession, hvis BNP er negativ. Grønlands Statistiks BNP tabel der kun rækker til og med 2014.

Konjunkturudviklingen 2009 – 2015

Grønland befinder sig i 2016 efter alt at dømme for femte år i træk i ubrudt og voksende recession.

Anbefaling: I stedet for at fokusere alene på de offentlige kassers økonomi, bør politikere og erhvervsliv bekymre sig mere for de stærkt faldende investeringer og åbne en debat om, hvorvidt Grønland virkelig kan spare sig ud af tilbagegangen.

Grønlands BNP
Faste priser
2009 2010 2011 2012 2013 2014
BNP, mio. kr. 10930.2 11207.1 11454.0 11396.2 11244.6 11060.9
Pr. indbygger, i 1.000 kr. 194.5 198.5 202.3 200.8 199.5 196.5
Ind., 2005=100 112.0 114.3 116.5 115.6 114.8 113.1
Årlig v  BNP -0.7 2.5 2.2 -0.5 -1.3 -1.6

Kilde: Grønlands Statistik

Grønlands Statistik har endnu ikke her 9. april 2016 offentliggjort BNP for 2015. Det har den fordel, at man sparer for efterjusteringer (der offentliggøres ikke foreløbige tal).

Recession i perioden 2012-14
Ved bedømmelsen af Grønlands økonomiske konjunktursituation er det almindelig praksis at vurdere andre statistiske observationer. Udgangspunktet i de offentliggjorte tal er, at Grønlands økonomi har været i konstant tilbagegang i perioden 2012-14.

Udviklingen i investeringerne
Økonomer anvender ordet ‘investering’ på to måder. Dels betyder det – ligesom i dagligdags forståelse ‘placering af kapital/penge’, der ikke anvendes til løbende forbrug, udenfor indeståender i en bank. Det kan også betyde ‘anskaffelse af produktionsmidler’.   Den sidste betydning kaldes ofte ‘reale investeringer’. Ved bedømmelsen af den økonomiske udvikling er det udviklingen af produktionsapparatet, der er interessant. Uden et stabilt højt niveau i reale investeringer kan den økonomiske tilbagegang ikke vendes.

Da der går en vis tid fra en investering er foretaget til den kan slå igennem i den økonomiske udvikling, er det ikke så ærgerligt, at vi for den aktuelle konjunkturbedømmelse, at investeringerne for 2015 mangler.

 

Investeringer, faste priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mat. faste aktiver 2656.6 2752.9 3128.9 2705.4 2508.2 1701.4
1 Bygn & anlæg 1975.0 2049.5 2086.4 2273.9 1796.8 1245.2
2 Transportm 237.8 257.8 588.0 145.5 420.3 163.2
3 Maskin & Inv 443.8 445.6 454.5 285.5 290.8 293.0
4 Ændring, dyrk
Immaterielle faste aktiver 791.1 3267.7 4502.2 1732.9 901.7 352.9
1Min &olie-forsk 771.7 3249.4 4472.5 1699.4 895.1 345.8
2 Computer software 19.4 18.3 29.8 33.5 6.6 7.1
 Faste bruttoinvest. 3447.7 6020.6 7631.1 4438.3 3409.8 2054.3
 Lagerænd. sv. -5.2 10.0 45.7 122.1
 Netans særl vgest 4.7
5. Bruttoinvesteringer 3442.5 6030.6 7681.5 4560.4 3409.9 2054.3
Årlig vækst i procent 2009 2010 2011 2012 2013 2014
 Mater faste aktiv -21.2 3.6 13.7 -13.5 -7.3 -32.2
1 Bygn & anlæg -22.5 3.8 1.8 9.0 -21.0 -30.7
2 Transportm 9.6 8.4 128.1 -75.3 188.8 -61.2
3 Mask &invent -27.0 0.4 2.0 -37.2 1.9 0.8
4 Ænd aktiver
 Imm faste aktiv -24.4 313.1 37.8 -61.5 -48.0 -60.9
1 Min & olieforskn -24.9 321.1 37.6 -62.0 -47.3 -61.4
2 Software 3.9 -5.6 62.4 12.5 -80.3 7.0
 Faste bruttoinvesteringer -22.0 74.6 26.8 -41.8 -23.2 -39.8
Ændring, særl -105.6 -291.6 355.0 167.4
..
 Bruttoinvesteringer -23.7 75.2 27.4 -40.6 -25.2 -39.8

Kilde: Grønlands Statistik april 2016.

Tabellen viser et betydeligt fald i alle former for investering fra 2011 til og med 2014.  Som det ses, er der et sammenfald mellem faldet i investeringerne og faldet i BNP.  Det er næppe tilfældigt. Selv, hvis man ser 2011 som et år med særligt høje investeringer er niveaufaldet i perioden slående.

Bagved de faldende investeringer mærkes den skuffende udvikling indenfor forventningerne vedrørende råstofområdet. Men dette forhold kan næppe forklare hele udviklingen i perioden.
Investeringstilbagegangen rækker til et niveau i 2014, der er under det halve af udgangsåret 2009.

Ledighed og beskæftigelse

Perioden til 2014 viser i det store billede kun få og betydningsløse forskydninger.

Alle Gns md arbstyrke Besk gns ms i besk Ledigh md Udf arbsm Befolkning
2010 26482 24426 2056 9502 35984
2011 26820 24302 2518 9498 36318
2012 26994 24339 2655 9438 36432
2013 27021 24296 2725 9489 36510
2014 26764 24010 2754 9539 36303
Procent
2010 73,6 67,9 5,7 26,4
2011 73,9 66,9 5,7 26,2
2012 74 66,8 5,6 25,9
2013 74 66,5 5,6 26,0
2014 73,7 66,1 5,7 26,3

 

Heller ikke, når man ser på andelen af personer, der kun har folkeskoleuddannelse, forrykker billedet sig ret meget. De kendte problemer for Grønlands økonomi kan meget vel skyldes, at der ikke sker så frygtelig meget, hvad angår efterspørgslen efter arbejdskraft.

Sæsonoplysning:

Grønlands økonomi er afhængig af de afregnede priser på fisk og rejer. Priserne steg i 2015.   Læs Grønlands Statistiks artikel her. Det medførte netto en samlet indhandlingsfremgang på 100 mio, så den samlede værdi af indhandlede fisk og skaldyr rundede 1 milliard kroner i 2015. Værdien af rejefangsten er faldet drastisk, mens værdien af hellefisk er vokset.