Categories
Fødevarepolitik Mad og sundhed

Mættede fedtsyrer og transfedt – sundhedsmæssigt set

 

 

 

Picture of Mikael Hertig
af Mikael Hertig.

 

Palmeolie, kokosolie eller andre fedtstoffer?

Der er to hensyn, der spiller en stigende rolle i den offentlige debat: Sundhed og klima. Denne artikel fraråder palmeolie både i fødevarer og kosmetik, mens kokosolie går fri som alternativ i håndsæbe, shampoo, barberskum og lignende produkter.

 

Skovrydning og opdyrkning af urskov truer CO2.
Skovrydning og opdyrkning af urskov truer CO2.

Når det handler om kost, ser de officielle anbefalinger fortsat ud til, at man skal undgå smør, palmeolie, kokosolie, mens de fleste plantemargariner og navnlig planteolier fra raps, soya, tidsel, solsikke, raps  og oliven går helt fri.

 

 

 

Orangutang i sit miljø. Det trues af rydning af urskov for at lave palmeolieplantager
Orangutang i sit miljø. Det trues af rydning af urskov for at lave palmeolieplantager

Der er palmeolie i Nutella. Men kritikken på CO2-siden suppleres også med angreb på baggrund af, at arter som orangotanger udryddes. Biodiversiteten går tabt, så snart urskoven, habitatet for dyrene, fældes.  At man så planter nyt, erstatter netop ikke mangfoldighedstabet.

Palmeolie er problematisk, når det handler om klimaet. Der ryddes for meget bærbar urskov, og der er knyttet risiko til  certificeringsordningerne. Langt de fleste kosmetikprodukter, ikke mindst barberskum, shampoo og flydende håndsæber indeholder fortrinsvis palmeolie, formentlig fordi det er billigt og gennemindustrialiseret.

 

Pas på palmeoliefyldt kost, for eksempel  Nutella

Nutelle proppes at være proppet med palmeolie
Nutella påstås at være proppet med palmeolie.

 

 

 

Mættet fedt

Billede af kødstykke
Filetstykke med ben, Flamsk krogmodnet Limousine. Mættet fedt er dejligt, men for meget truer kolostorolbalancen
(c) Mikael Hertig juli 2018 Må kopieres men ikke til kommercielle formål

 

At spise en masse mættet fedt øger dit kolesterol i blodet, især øger det dårlige (LDL) kolesterol. Tidligere troede man, at alt fedt var usundt. Senere er vi gået over til den anskuelse, at mættet fedt er ret mere usundt end umættet fedt. Stort set alt fedt fra kød og dyr er mættet fedt, men der er også plantefedtstoffer, der består af mættede fedtsyrer.

Mættet fedt kan findes i det fedt, du kan se på kød og kylling, fra mejeriprodukter og fra nogle plantefødevarer som palme og kokosolie. Det kan findes i forarbejdede fødevarer som kiks, kager og aftensmad, der har brugt ingredienser som smør, palmeolie (ofte simpelthen kaldet vegetabilsk olie), ost og kød.

Mange spiser for meget mættet fedt, og meget kommer fra kiks, kager og wienerbrød. Til hjertesundhed anbefaler vi mættet fedt mindre end 10% af dit samlede energiindtag.


Transfedt

Transfedtsyrer består af to slags: Industrielt bearbejdede kemiske (“hærdede”)  forbindelser, som førhen fandtes i fx. margarine, og som navnlig brugtes i fabrikslavede kager som sandkage, småkager og wienerbrød. I sin tid var Danmark hurtig til at forbyde transfedtsyrer, men grænseværdien for industrielt udviklet transfedt på 2 % er godt nok dobbelt så høj som i nogle andre lande. Naturligt forekommende transfedt i mælk, kød og smør er ikke reguleret.

 

For at reducere risikoen for hjertesygdomme bør brugen af transfedt begrænses. Niveauet i Danmark er forholdsvist lavt.
Det er en god idé at erstatte smør med i det mindste en blanding af smør og olie, for eksempel en umættet olie, der er egnet til stegning, fx. solsikkeolie.

Transfedt øger risikoen for hjertesygdomme ved at øge det dårlige (LDL) kolesterol og sænke det gode (HDL) kolesterol i vores blod.

For hjertesundhed anbefaler vi, at mindre end 1% af den samlede energi kommer fra transfedt. I øjeblikket har vi formentlig mindre end dette (ca. 0,6 % af den samlede energi) på grund af de lavere niveauer af transfedt.

 

 

 

 

 

Ifølge dansk fødevarelovgivning er producenterne ikke nødt til at optage naturligt transfedt på varedeklarationen.

Pas på for meget smør

 

Smør har omkring 50% mættet fedt og 4% transfedt. Smør er mere naturlig end margarine, for det kommer jo fra mejeriet.  Et andet  naturligt valg  ville være at bruge olier: Solsikkeolie og tidselolie er flerumættede og indeholder høje koncentrationer af e-vitamin. Olivenolie er middelhavskøkkenets mest attraktive olie. Sammenlignet med smør giver disse fødevarer umættede fedtstoffer, minimalt mættede fedtstoffer og intet transfedt og er alle forbundet med at få et sundere hjerte.

 


Kokosolie

 

 

Kokosolie påstås at være sundt, men det passer ikke helt.  Kokosolie er 92% mættet fedt, og nylige undersøgelser viser, at kokosolieforbruget øger dit totale blodcholesterol (både god HDL og dårlig LDL). Højt LDL-kolesterol øger risikoen for hjertesygdomme. Forskningen antyder kokosolie kan være bedre end smør i, hvordan det påvirker blodcholesterol, men det er ikke så godt som andre vegetabilske olier som olivenolie og rapsolie.

 

Sundere fedt

 


Tips til at spise mindre mættede og transfedtstoffer

Spis mindre købte kager, kiks og bagværk. Begræns også takeaway mad som hamburgere, pizza og hot chips. Disse fødevarer, som en hel gruppe, er de førende bidragsydere til mættet fedt. De bør kun spises undertiden og i små mængder. I det omfang, det nu forbudte transfedt erstattes af kokosolie og palmeolie, er fremskridtet beskedent.

På emballerede fødevarer i supermarkedet, kontroller ingredienslisten for fedtindholdets sammensætning.

Vælg minimælk og skummetmælk som en strategi for at sænke mættet og transfedt  fra smør som en del af et sundt spisemønster
50% af fedtindholdet i smør er mættet fedt og 4% er transfedt. Bland smør med  solsikkeolie, oliven eller.


Spis fisk i stedet for kød 2-3 gange om ugen, og vælg legume eller bønnebaserede måltider to gange om ugen.

 

Kosmetik: Skift planteolieprodukter ud med andre produkter, typisk kokosolie.

 

Håndsæbe, flydende eller fast, shampoo, barberskum etc. er alle baseret på palmeolie. Når vi bruger disse produkter, er det ikke ret meget, der har betydning for vores kropslige sundhed. Derimod er det en meget kritisabelt, at der ryddes jungle og skov for at erstatte dem med palmetræer til palmeolie, der belaster CO2-udviklingen voldsomt.

COOP skriver, de er opmærksomme, og at der er en mærkningsordning; men omstillingen, hvor man fravælger palmeolier til sæbefremstilling, burde være mulig. Dels kunne man bruge animalske fedstoffer som tidligere, dels er kokosolies klimabelastning væsentligt mindre.

 

 

 

Categories
Fødevarepolitik

Kødet fra slagter Carlos

Velhængt kød af limousinekvæg fra Flandern

Billede af kødstykke
Filetstykke med ben, Flamsk krogmodnet Limousine.
(c) Mikael Hertig juli 2018

Jeg har været med til at købe kød hos slagter Carlos i Bruxelles tre gange, og det fortsætter. Min søn bor der, og det er vel grunden til, at jeg tager derned.  Nu er jeg gået over til at tage kød med hjem, for Carlos laver en kølepakke.

Der er noget nostalgi over oplevelsen. En del af hemmeligheden har med kodets modning at gøre. Den anden hemmelighed  I en kølemontre ud til gaden hænger okserygge fra Franche-Comté, fra Savoien, Auvergnes højland, fra Provences bakker. De tilsvarende stykker, hvor man ser fedtmarmoreringen, ses i butikkens kølemontre eller et par stykker i bunden af udstillingsvinduet.

Første gang, jeg spurgte, hvordan det smagte, rakte Carlos’ kone mig en smagsprøve. Hun skar en skive direkte ud fra kødet i montren. Værs’go: råt kød fra Franche-Comté.  Allerede ved den lejlighed kom erindringen fra slagterbutikken i 1960’erne op i erindringen.  Oksekødet havde den lidt ferske kvalitet, som krogmodnet kød får: ammoniaksmagen fra det vacuumpakkede kød, vi er vænnet til.

Ligesom barndommens slagter kommer leverandøren med store hele rygge, bagfjerdinger osv. Slagteren stod selv for både den grove og den fine udskæring. Nu til dags leveres kødet, (der er gået) i stykker fra slagteriet.

Billede af et stort pandestegt kødestukke
Flamsk limousine-okse, stegt som chateubriand
Mikael Hertig foto (c) juli 2018

Hvordan tilberedes sådan et stykke på et kilo? Slagterens svar er enkelt. Tag kødet ud af køleskabet en time før stegning. Kødet krydres med salt og peber.  Steg kødet på en varm pande to minutter på rygsiden , derefter to minutter på hver side. Endelig skal den have 4 minutter i en 100 grader varm ovn, så de fine fedtstriber kan opløse sig lidt i kernen. Derefter skal den hvile 10 minutter før servering.

Normalt forbinder vi oksekød med en kraftig, ikke en fin smag. Kødsmagen er umiskendelig, fersk og kraftig på samme tid.

 

Billede af kødet, nu serveret i skiver.
Kødet serveres skåret ud i skiver. Sådan.
Mikael Hertig foto (c) 2018

Prisen for stykket er 300 dkk kiloet. Noget helt vildt godt. C

Categories
EU Fødevarepolitik Grønland

Hvorfor må producentlandene ikke eksportere brændt og malet kaffe?

MIkael Hertig
(c)

Af Mikael Hertig, Nuuk

Nuuk: Prisen på ristede kaffebønner er steget fra omkring 114 kr. til omkring 150 kr.

 

Brændte kaffebønner, købt i Nuuk til 115 kr.kg. Mikael Hertig foto 2017 (c)

 

Prisen på kaffebønner er på vej op i Grønland. Om det matcher forholdene i Danmark, ved jeg ikke. Poserne er nu ved over hele linjen at indeholde 400 gram mod før 500 gram, uden at prisen pr. pose er sænket af den grund.

 EU’s handelsrestriktioner

EU har naturligvis bestemmelser om grænseværdier for, hvad fødevarer må indeholde. For kaffens vedkommende drejer det sig i almindelighed om rester af pesticider. Det kunne være et kapitel for sig. Køb helst økologisk kaffe. Så er det sagt, uanset hvilken form for kaffe du køber.

Det interessante her er de begrænsninger, der er lagt på EU’s import af brændte kaffebønner fra producentlandene.  Hvis det kan påvises, at det i realiteten er umuligt for Columbia eller Brasilien kommercielt at eksportere brændt kaffe, så er  producenterne tvunget til at afsætte deres varer via børserne i New York og London.

Børserne  sikrer opkøberne de lavest tænkelige priser, størst mulig gennemsigtighed for produkterne.

Der er to tabere i den forsyningskæde:
Kaffebønderne, der ikke får en rimelig løn for deres hårde fysiske arbejde,

og

Forbrugerne, der får reduceret deres disponible husholdningskasse, idet de stærkt forhøjede priser virker som beskatning.

Markedsvilkår for kaffebønder og -kooperativer

 


Efter den økonomiske lærebog skulle der være fuldkommen konkurrence på et marked, der fungerer som et torv:

Varerne er sammenlignelige og deres kvalitet kan umiddelbart bedømmes (gennemsigtighed, transparency).

Der er mange sælgere, så køberne kan bare tage udbyderen ved siden af, hvis prisen er for høj. Men der er også mange købere, så hele fordelen ligger alene på deres side. Hvis der nu bare var en køber, så kunne han lave “hollandsk auktion”. Det vil sige, de andre, der ikke ville gå med ned i pris, ville gå hjem uden at have solgt deres varer.

Er der kun en sælger, hedder det monopol. Han bestemmer prisen for at kunne få maksimal profit. Er der kun een køber, kan han presse prisen. Det kaldes monopson (monopsony) (1).

Det er mit indtryk, som jeg har en anelse vanskeligheder ved at dokumentere,

at

  • priserne på grønne kaffebønner har en markant indflydelse på afregningspriserne til leverandørerne i producentlandene
  • forarbejdningen og distributionen af kaffe i EU virker som et kartel med fire hovedleverandører: Sara Lee, Philip Morris  og en  europæisk gruppe bestående af blandt andet datterselskabet Peter Larsen Kaffe i Danmark. Endelig deltager og Nestlé med salg af pulverkaffe.  En del af beskyttelsen handler efter mit indtryk af tekniske handelshindringer for import af kaffe, fordi der er forbud imod at importere kaffebønner med den kemiske karakteristik, bønnerne opnår, når de er brændt.

Med eller uden tilstrækkelig dokumentation er påstanden, at producenterne er fattige bønder, der kun får del i indtægterne fra kaffeproduktionen, fordi  der er tale om et marked med mange leverandører i indbyrdes konkurrence, men med en opkøberside, der virker samlet set som et kartel. Betegnelsen er monopsonistisk konkurrence.

Emnet har tidligere være belyst i en rapport, der omtales her.

Den dominerende stilling indebærer imidlertid også, at forbrugerne tvinges til at betale overpriser på kaffe. Set fra forbrugerside er det umuligt at gennemskue prisen på kaffe.  Men den undersøgelse, der refereres til, gav plads til en forhøjet dummebøde alene på grund af en enkelt fejlslagen høst i Brasilien i 2010.   Ekstraprisen pr. kilo kaffe lå på omkring 25 kroner. Udover, at spekulanterne kastede sig over kaffe på kaffebørserne som spekulationsobjekt, slog prisforhøjelser igennem på Europas dagligvaremarkeder.
Da priserne på råkaffe senere faldt til under priserne før den fejlslagne høst, kunne alle aktørerne i distributionsleddene konstatere, at kunderne accepterede de forhøjede priser uden at blinke. De dominerende dagligvarekæder i Danmark, Brugsen, Dansk Supermarked og Supergros kunne altså sammen med de tre distributører seks mand om et bord enes om at dele fortjenesten. Priserne er ikke sænket siden.

Hvis butikken selv bestemmer prisen, er der ingen rigtig konkurrence

Det er karakteristisk for sproget om priser på dagligvarer, at de ansvarlige selv siger, at de “sætter” eller “lægger prisen” på et “passende niveau”. Det lyder som en slags hensyntagen til forbrugerne. Men for enhver forretning handler det om omkostninger og fortjeneste. I det omfang, priserne sættes for at maksimere på andre parametre, for eksempel mellem varerne på hylderne om at skaffe størst mulig fortjeneste, så har det ikke noget med et konkurrencebetonet forbrugermarket at gøre.  Det er karteladfærd.

De politiske partier, der kalder sig liberale, burde af al kraft kaste sig over dagligvaremarkedet og forlange konkurrence. De ekstraordinært høje forbrugerpriser vender den tunge ende nedad og virker som skat.

 

Forslag: Fjern dog de tekniske handelshindringer.

Hvis der er tekniske handelshindringer på import af ristet og malet kaffe, kan karteldelen i EU svækkes ved, at dagligvarekæderne vil kunne importere de forarbejdede produkter direkte fra producentlandets fabrikker. Dem vil der givetvis kunne komme mange af, og det vil medføre faldende priser på dagligvarekædernes afregningspriser.

Danske ( og grønlandske) politiske partier bør derfor undersøge, om toldsatser og tekniske handelshindringer på kaffe kan afskaffes. Det kan ske ved, at de henvender sig i første omgang til Konkurrencestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(1) Betegnelsen stammer fra Joan Robinson, The Economics of Imperfect Competion, p. 215.  Her hentet fra Stonier, A & Hague, D: A Textbook of Economic Theory, Longmans, 3 ed. 1964-67, p 232 f:
We must now envisage the possibility that in the market for a factor of production, where the buyers are firms, there may be one firm which is large enough and important enough to have a unique position on the buying side. To describe such a situation Mrs. Joan Robinson has suggested the word ‘monopsony’.  A monopsonist is the only firm on the buyers side of  a market  just as a monopolist is the only firm on the sellers’ side.