Kviksølv i sæl truer nyfødte børn

Der er masser af kviksølv i sæl- og hvalkød, og det er skadeligt

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3395437/

Nye kostråd til grønlændere om hval og sæl ?

 

 

I Grønland spiser mange spæk og kød fra sæl og hval flere gange om ugen. Nye artikler rammer den almindelige grønlænder dybt ind i hjertekulen, for havpattedyrenes kød indeholder miljøgifte. Der er fornylig kommet opmærksomhed om fluorstofferne. At kviksølv ligesom bly er en nervegift, har været kendt længe. I USA er grænseværdien for kviksølv i kød langt lavere end den tilsvarende i Europa, som følger WHO.

Hvor kommer kviksølvet fra? Det er et grundstof, som findes i små mængder over det hele. Men spredningen af kviksølv som moderne miljøgift stammer fra kulkraftværker, der med den mere eller mindre urensede røg sender skadelige mængder af kviksølv op med røgskyerne. Kviksølvet lander med regn i verdenshavene. Ud over havpattedyr er også isbjørne mistænkt for at være truet af kviksølvforureningen.

Da kviksølvet findes overalt i verdenshavene, aflejres det i tang, alger, fisk og smådyr. Kviksølvet ophobes via fødekæden i rovdyrene. Da mennesket selv er et rovdyr, er vi måske allermest truet af alle arter. Mængden af kviksølv menes at være tredoblet de senere år.
En artikel om emnet antyder, at kviksølvet navnlig ligger i havoverfladen, og at der i verdenshavene estimeres at være 6-800.000 tons kviksølv

Sælfangst og det at leve af sæl er en så integreret del af grønlænderens livsforståelse, at en forbandelse nok er udelukket.

Det er flere gange for nyligt blevet belyst, hvordan miljøgifte truer dyrelivet i Arktis. En af giftene er kviksølv. Videnskab.dk har netop udgivet  en artikel om emnet. Den kan du hente her.

Når det drejer sig om rovfisk, fandt jeg denne artikel fra Danmarks Radio her. 

Sidestiller man hval og sæl med tun, henviser denne artikel til en TV-udsendelse fra sidste år på DR.

Mange Grønlændere har sukkersyge uden at vide det

Der er omkring 1.100 personer i Grønland, der har fået konstateret type 2 -sukkersyge. Men måske op til 1.000 til er nok i risikozonen.

En artikel i Nature, som refereres i Videnskab.dk fra sidste år påviser, at op imod  20% af den grønlandske befolkning har 80 %’s risiko for at udvikle Type 2 Diabetes (Gammelmandssukkersyge).

Artiklen fra Videnskab.dk læser du her

Der er mange måder at måle sukkersyge på. Artiklen fra Nature, som Videnskab.dk måler det aktuelle blodsukker efter indtag af glucose. En mere normal måde er at måle langtidseffekten, som afslører blodsukkeret op til tre måneder tilbage med hovedvægt på de sidste tre uger.

For få år siden vidste man nok, at Sukkersyge var i fremgang i Grønland. Antallet af patienter med sukkersyge blev dengang opgjort til  700 patiener omkring 2001.
Se for eksempel Steffen Fogs blog her

Artiklen fra Nature antyder, at mange flere grønlændere er i risikozonen for at få sukkersyge, ikke at de har det eller automatisk vil få det. Hovedvægten ligger i den artikel ligger på den genetiske risiko.

Vurderingen hos fagfolk med særligt klinisk kendskab til grønlandske forhold viser, at vi snarere ligger på et mørketal, der alt efter definition kan svinge sig op til en fordobling; dette gælder især, hvis man tager forstadierne med.

Tyggefladen vil beskæftige sig med kost, motion og rygning

Normalt betragter man sukkersyge som en livsstilssygdom. For lidt motion, forkerte kostvaner (herunder alkohol-), rygning.

Vores fremgangsmåde bliver de små skridts metode. Vi vil gøre noget ud af opskrifter, glykæmisk indeks, (forklares nedenfor).  Tyggefladens artikler bliver ikke frelste. Chokolade, is, alkohol, kaffe, alt med måde.

 

 

GLYKÆMISK INDEKS OVER UDVALGTE AMERIKANSKE FØDEVARER

De to betegnelser “Glykæmisk indeks” og “Glykæmisk effekt (load)” beskriver henholdsvis glucoseværdien af en fødevare og effekten af en portion på blodsukkeret.

Man skal her være opmærksom på, hvad begreberne ikke kan bruges til. De har kun lidt med den samlede sundhedsværdi (hvis noget sådant findes) at gøre. De viser, hvilke kulhydratprodukter, der indeholder lidt eller meget glucose. Hvis man vil tiltrettelægge en diæt, så kan man  næsten umiddelbart læse ud af indekset, hvad der med fordel kan erstattes med hvad.

Desværre opgives der ingen værdier for blomkål, salat, broccoli og lignende med forventeligt meget lavt glukæmisk indeks. Her gælder det gamle råd om, at har man sukkersyge, kan man spise alt, hvad man vil af den slags.

Det glukæmiske indeks belyser ikke fedtindholdet af varen. Holder man sig til det glukæmiske indeks, kan vægten snyde. Vandmeloner er meget sunde og kan tilrådes, – der er nemlig meget vand i dem, og fruktoseindholdet er ikke videre højt.

Hvad bær angår, er fx. jordbær under alle omstændigheder meget sunde, så hvis du har råd, kan du spise jordbær så meget, du orker.

Forholdet mellem rugbrød og franskbrød giver sig selv. Og man kan, hvisn prisen nogenlunde holder, erstatte kartofler med gulerødder.

 

Tabel 1. Lavt glucoseindhold
Food GI
Roasted Og saltede peanuts 14
Fedtfattig yoghurt med sødemiddel 14
Kirsebær 22
Grapefrugt 25
Perlebyg 25
Røde linser 26
Sødmælk 27
Tørrede abrikoser 31
Smør bønner 31
Fettucine pasta 32
Skummetmælk 32
Fedtfattig frugt yoghurt 33
Fuldkornsprodukter spaghetti 37
Æbler 38
Pærer 38
Tomatsuppe, dåse 38
Æblejuice, usødet 40
Nudler 40
Hvide spaghetti 41
Alle Bran 42
Kikærter, dåse 42
Ferskener 42
Grød lavet med vand 42
Linsesuppe 44
Appelsiner 44
Macaroni 45
Grønne druer 46
Appelsin juice 46
Ærter 48
Bagte bønner i tomatsauce 48
Gulerødder, kogt 49
Mælkechokolade 49
Kiwi frugt 52
Stoneground fuldkornsbrød 53
Chips 54
Special K 54
Banan 55
Rå oatbran 55
Sukkermajs 55
Tabel 2 Moderat glucoseindhold
Müsli, non ristet 56
Kogte kartofler 56
Sultanas 56
Pitta brød 57
Basmati Ris 58
Honning 58
Digestive kiks 59
Ost og tomat pizza 60
Is 61
Nye kartofler 62
Coca Cola 63
Abrikoser, dåse i sukkerlage 64
Rosiner 64
Shortbread småkage 64
Couscous 65
Rugbrød 65
Ananas, frisk 66
Cantaloupe melon 67
Croissant 67
Strimlet hvede 67
Mars bar 68
Ryvita 69
Crumpet, ristet 69
Weetabix 69
Fuldkornsbrød 69
Tabel 3 Højt glukose-indhold
Kartoffelmos 70
Franskbrød 70
Vandmelon 72
Svesker 72
Bagel 72
Branflakes 74
Cheerios 74
Pommes frites 75
Coco Pops 77
Jelly beans 80
Ris kager 82
Rice Krispies 82
Cornflakes 84
Jakke kartoffel 85
Pustede hvede 89
Baguette 95
Pastinak, kogt 97
Hvide ris, dampet 98